Ruslands økonomi på vej ud af dybfryseren

Men det bliver svært for præsident Putin at leve op til sine valgløfter.

Præsident Putin holder godt øje med passagererne på en sporvogn i Sankt Petersborg fra sin valgplakat (Foto: © ANTON VAGANOV, Scanpix)

For første gang i tre år vokser Ruslands økonomi.

I 2017 havde Rusland en økonomisk vækst på 1,5 procent. Og også i år ventes Rusland at få en beskeden økonomisk vækst.

Det skyldes først og fremmest, at oliepriserne på verdensmarkedet er steget til 65-70 dollar per tønde efter at være raslet ned til det det laveste niveau i 14 år.

Det ramte Ruslands økonomi hårdt, fordi landet er dybt afhængig af indtægterne fra sin olie- og naturgaseksport.

Putins valgløfter

Opsvinget i økonomien har forud for valget fået præsident Vladimir Putin til at love at forbedre levestandarden for russerne, halvere fattigdommen i landet, give arbejderne mere i løn og forbedre sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet.

Men det er løfter, som Putin kan få svært ved at leve op til.

For selv om Ruslands økonomi nu langsomt er ved at komme ud af en to år lang krise, er den stadig ikke stærk.

Det siger Flemming Splidsboel - seniorforsker og Rusland-kender på DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier:

Produktiviteten skal øges

- Det bliver svært. For en af forudsætningerne er, at man øger produktiviteten. Ifølge Putin skal produktiviteten øges med minimum fem procent om året, siger Flemming Splidsboel.

Ifølge Flemming Splidsboel bekræftede Putin i sin store tale 1. marts, at han godt ved, at mange russere har store sociale og økonomiske problemer. 20 millioner mennesker lever stadig under fattigdomsgrænsen.

Derfor har Putin forsøgt at præsentere en plan og indgyde håb til befolkningen om, hvordan man kan komme ud af krisen.

Latent utilfredshed

-Der ligger en latent utilfredshed i dele af befolkningen. Men spørgsmålet er, om folk er villige til at ofre noget på privatkontoen for fællesskabets bedste, siger Flemming Splidsboel.

-Det var derfor, Putin sluttede sin tale med at vise alle de her nye våbensystemer.

-Hans budskab var at sige til befolkningen, at når vi nu har brug for nye våbensystemer, kan I også godt forstå, at vi ikke har kunnet bruge så mange penge på for eksempel sundhed eller uddannelse eller andre områder, som vi måske gerne ville, og som I også havde forventet, siger Flemming Splidsboel.