Det er på både godt og ondt, at det højrenationalistiske parti Front National har præget fransk politik siden 1970'erne. Og det er med en vis bagage, at politikeren Marine Le Pen kan repræsentere partiet til søndagens præsidentvalg.
Det fortæller DR's internationale korrespondent, Stéphanie Surrugue, der følger dagens valg i Frankrig tæt.
Partiets stifter Jean-Marie Le Pen - far til Marine Le Pen - startede partiet i 1972. Dengang var mærkesagen at beskytte de såkaldte 'Pieds-Noirs' (Sortfod, red.), der er en betegnelse for de hvide kolonister, som blev presset ud af Algeriet. Siden har partiet fokuseret mere på en hård linje mod den Europæiske Union og indvandrere.
Men det er ikke kun den politiske linje, de to Le Pen'er har gjort sig bemærket på.
Skandaler
Det var blandt andet med en kommentar om Holocaust, at partiets fader gjorde sig upopulær blandt resten af den politiske elite i Frankrig. Ifølge Jean-Marie Le Pen var Holocaust nemlig kun en detalje i historien om Anden Verdenskrig.
Temperamentet er en anden ting, Jean-Marie Le Pen er berygtet for. I 1997 blev han dømt for at slå den socialistiske politiker Annette Peulvast-Bergeal. Episoden blev fanget på kamera og gav ham en bøde på 8.000 franc.
Datteren Marine Le Pen har heller ikke kunne se sig fri for dårlig omtale. Hendes kampagne-ansatte er nemlig blevet beskyldt for at få betaling for ikke-eksisterende job i Europa-Parlamentet. Og i begyndelsen af april i år fik hun sagt i et interview på fransk tv, at Frankrig ikke er skyld i, at 13.000 jøder blev sendt til Auschwitz under Anden Verdenskrig. En melding, der satte fut i den politiske debat.
Familiestrid
Problemerne for Le Pen-familien er dog ikke kun udefrakommende. Få år efter Marine Le Pen overtog Front National i 2011 fra faderen, valgte hun at tage et opgør med ham, der endte med, at Jean-Marie Le Pen blive ekskluderet fra partiet. Begrundelsen var blandt andet hans Holocaust-udtalelser.
Far og datter er eftersigende ikke længere på talefod, men Jean-Marie Le Pen har fået rettens ord på, at han må kalde sig Front Nationals ærespræsident.
Se DR's korrespondent i Frankrig, Stéphanie Surrugue, fremlægge historien i videoen over artiklen