Hun så synligt tynget ud, Valérie Pécresse, da hun mandag formiddag stillede sig op foran tv-kameraerne med en noget usædvanlig bøn: Vil I ikke nok hjælpe mig med at betale min milliongæld?
Den 54-årige præsidentkandidat for det før så magtfulde, borgerlige parti Republikanerne fik nemlig et helt katastrofalt resultat ved søndagens første runde af det franske præsidentvalg.
Blot 4,8 procent af franskmændene stemte på politikeren, som ellers lå særdeles lunt i meningsmålingerne for bare et par måneder siden.
Mange flygtede i den afgørende slutspurt - blandt andet til den ydre højrefløj og til præsident Macrons centrumliberale parti. Og i Frankrig er reglerne sådan, at hvis en præsidentkandidat får færre end fem procent af stemmerne, så kan partiet kun få refunderet udgifter for det, der svarer til omkring seks millioner kroner.
Det betyder, at Valérie Pécresse nu hæfter personligt for valgkampsudgifter for godt 37 millioner kroner. Derfor opfordrer hun alle til at hjælpe hende med at betale regningen for den fejlslagne valgkamp.
- Jeg kommer med en indtrængende opfordring til alle, der har stemt på mig - men også til alle de franskmænd, der ønsker politisk åndsfrihed og ytringsfrihed – om at donere penge, sagde Valérie Pécresse og tilføjede, at partiets fremtid er truet.
- Det er en kritisk økonomisk situation, min kampagne befinder sig i.
Valg uden fortilfælde
Gårsdagens valg i Frankrig blev på mange måder skelsættende for fransk politik.
Ikke bare for Valérie Pécresse og hendes hæderkronede parti, der nedstammer fra landsfaderen Charles de Gaulle, og som har leveret præsidenterne Nicolas Sarkozy og Jacques Chirac. Men også for det andet gamle magtparti, Socialistpartiet, som ligeledes floppede i stemmeboksene.
Deres kandidat, Anne Hidalgo, fik blot 1,8 procent af stemmerne, hvilket også er uden historisk fortilfælde. Og det er ikke mere end fem år siden, at partiet havde præsidentposten i Frankrig. Hun havde dog på forhånd forberedt sig på et elendigt valgresultat ved at holde udgiftsniveauet helt i bund. Men hun understregede i aftes, at partiet skam ikke er lagt i graven endnu.
Til gengæld valgte godt 55 procent af de franske vælgere at stemme på en af kandidaterne fra det, der bliver betegnet som enten den yderste højre- eller venstrefløj.
Den højrenationale Marine Le Pen, der blandt andet vil føre en benhård indvandringspolitik og trække Frankrig ud af en del af Nato, fik eksempelvis 23,15 procent af stemmerne og er derved videre til den anden og afgørende valgrunde.
Derudover fik den yderligtgående venstrefløjsveteran Jean-Luc Mélenchon, der er imod forsvarsalliancen og stærkt kritisk over for EU-samarbejdet, mere end hver femte stemme.
Den nuværende præsident, Emmanuel Macron, som for bare seks år siden var en relativt ukendt og uprøvet politiker med et helt nyt politisk projekt under armen, endte med at få næsten 28 procent af stemmerne. Nu skal han for anden gang i sin korte politikerkarriere se, om han kan blive valgt til den magtfulde post.
Gamle partier er overflødige
Ifølge Tera Varma, seniorrådgiver ved tænketanken European Council on Foreign Relations, viser valgresultatet med al tydelighed, hvor enormt splittede, de franske vælgere er blevet.
- Vi ser lige nu et politisk landskab, der er ved at blive helt omformet. Det er kort fortalt blevet Macron i midten mod yderfløjene, siger hun.
Hun tror ikke på, at hverken republikanerne eller socialisterne overlever krisen. Emmanuel Macron har nemlig sat sig så tungt på midten af fransk politik og tiltrukket de mere moderate venstre- og højrefløjsvælgere, at det ifølge Tara Varma har overflødiggjort de gamle regeringspartier.
- De vælgere, der gerne vil distancere sig fra Macrons politik, har været nødsaget til at blive ret ekstreme i deres holdninger, siger hun.
Det er Jørn Boisen, lektor ved Københavns Universitet og ekspert i fransk politik, enig i. Han mener, at Frankrigs politiske system siden årtusindskiftet har befundet sig i en alvorlig krise, som det har svært ved at vriste sig løs af. Mange franskmænd er nemlig blevet stærkt frustrerede, pessimistiske og mistroiske, forklarer han.
- De stoler ikke længere på magthaverne eller eliten, siger Jørn Boisen.
Macron er blevet en del af problemet
Til at begynde med var det Republikanerne og Socialistpartiet, der i årtier havde været vant til at deles om magten, som var årsagen til frustrationen. Dem ønskede mange franskmænd at tage et opgør med, og det var en af årsagerne til, at Emmanuel Macron blev valgt i 2017.
- Men selvom Macron kom til som en del af oprøret, er han blevet symbolet på nogle af de irriterende typer som rådgivere og embedsmænd, som mange franskmænd virkelig hader. Mange finder ham også arrogant og nedladende, og derfor vender de sig i højere grad mod yderfløjene, hvor de kan koncentrere deres vrede og protester, siger Jørn Boisen og tilføjer, at det i den grad er et følelsesmæssigt spørgsmål for franskmændene.
For selvom økonomien har det forholdsvis godt – der er stigende vækst og en relativ lav arbejdsløshed – så føler mange franskmænd, at deres land er i forfald.
- Mange franskmænd har en umådelig pessimisme over deres kollektive skæbne, og hvor Frankrig er på vej hen. Den følelse har Macron ikke formået at ændre, siger Jørn Boisen.
Brug for forandring
Anden runde af det franske præsidentvalg finder sted søndag den 24. april.
Størstedelen af de nu tidligere præsidentkandidater har opfordret deres vælgere til at stemme på Emmanuel Macron – eller i det mindste undgå at stemme på Marine Le Pen. Men spørgsmålet er, om de rent faktisk følger opfordringen, eller eventuelt vælger at blive hjemme i protest.
Ifølge Tera Varma står Emmanuel Macron under alle omstændigheder over for en særdeles kompleks tid. For selvom han har formået at tiltrække de mere moderate højre- og venstrefløjsvælgere, så kan han ifølge Tera Verma umuligt repræsentere alle de politiske forskelle, der trods alt er. Samtidig gør det det svært for franskmændene at tale sammen, når der er så stor afstand mellem centrum og yderfløjene.
- Det er et demokratisk problem, siger hun og tilføjer, at han kommer til at få det svært, hvis han bliver genvalgt.
- Vi vil komme til at se en mere isoleret Macron. Derfor vil der blive brug for en reel forandring i fransk politik i de kommende måneder.
Det er Jørn Boisen enig i.
- Kæden er for mange franskmænd hoppet af i forhold til centralmagten. Derfor skal man forsøge at opbygge det politiske system på lokalplan. Men det bliver svært.