Den franske premierminister, Michel Barnier, har udpeget en ny regering.
Det sker lidt over to måneder efter, at franskmændene drog mod stemmeurnerne og gav de franske politikere en vanskelig opgave.
Der var ingen klar sejr hverken til højre- eller venstrefløjen eller midten, men nu er det alligevel lykkes for de franske politikere at blive enige.
- Det er en centrum-højreregering, der på ingen måde afspejler resultatet af parlamentsvalget i juli, hvor venstrefløjskoalitionen blev Nationalforsamlingens største blok, siger Stéphanie Surrugue, DR's internationale korrespondent.
16 af de vigtige ministerier går enten til Macrons midteralliance eller til borgerlige profiler, fortæller hun.
Ved parlamentsvalget i juli blev venstrefløjen den største blok i Frankrig, den yderste højrefløj næststørst, hvorefter Macrons midterkoalition fulgte - dog ligger alle meget tæt på hinanden.
I starten af september pegede Macron på Michel Barnier som ny premierminister i Frankrig. Han har en række tunge EU-poster på CV'et og er en konservativ politiker fra centrum-højre.
Barnier er tidligere fransk udenrigsminister og EU-kommissær og har altså nu formået at sætte et nyt regeringshold, som Emmanuel Macron har godkendt, i et politisk landskab med tre næsten lige store blokke.
Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for Barnier. Tidligere i dag fyldte venstreorienterede demonstranter Paris' gader, og de er hverken tilhængere af premierministeren eller Macron.
- Den nye regerings mange borgerlige profiler skaber raseri på venstrefløjen, hvor partileder Jean-Luc Mélenchon lørdag aften på det sociale medie X kalder den nye regering for ”castingen til en macronistisk katastrofefilm” og opfordrer til at vælte regeringen hurtigst muligt, siger Stéphanie Surrugue.
Ung minister på vigtig post
Størstedelen af det nye ministerhold består af politikere fra Macrons parti og af konservative politikere.
En af de nye ministre er Jean-Noël Barrot. Den 41-årige politiker har hidtil været europaminister, men bliver den nye franske udenrigsminister.
Frankrigs nye finansminister er blot 33 år gammel og hedder Antoine Armand. Han kommer fra Macrons parti - Renaissance.
- Det er også markant, at der er flere unge og relativt ukendte navne på Frankrigs nye ministerliste, siger Stéphanie Surrugue.
Armand skal blandt andet være med til at vedtage en finanslov for 2025, og det kan vise sig at blive en svær opgave.
- Det er en særligt kompliceret opgave lige nu, hvor fransk økonomi er i krise og budgetunderskuddet større, end EU tillader sine medlemslande, siger Stéphanie Surrugue.
Macron og Barnier har udpeget den konservative Brunon Retailleau som ny indenrigsminister. Han skal blandt andet bære ansvaret for den nationale sikkerhed, immigration og retshåndhævelse.
Ifølge Stéphanie Surrugue tilhører Retailleau den hårde, katolske højrefløj i det republikanske parti og er i forvejen indflydelsesrig som formand for Senatet.
På forsvarsministerposten bliver Sébastien Lecornu siddende. Hans opgave har været at styrke det franske forsvar og sikre militær støtte til Ukraine.
Marine Le Pens højreorienterede parti, National Samling, har ikke fået en ministerpost i regeringen, og det har også allerede affødt kritik fra partiets partiformand, fortæller Stéphanie Surrugue.
- Lørdag aften skriver Bardella på X, at ”Det er en regering, der ingen fremtid har”, og er således rørende enig med sin politiske modsætning på venstrefløjen.
Mudret resultat fik regeringsdannelse til at trække ud
Macrons parti fik noget af en vælgerlussing til europaparlamentsvalget.
Højrefløjspartiet National Samling blev her det største parti og løb med over 30 procent af stemmerne, mens Macrons parti fik knap 15 procent af stemmerne.
Det tog præsidenten konsekvensen af blot 40 minutter efter valgstederne lukkede, hvor han udskrev parlamentsvalg.
Emmanuel Macron udskrev parlamentsvalget i denne video den 9. juni i år.
En af årsagerne til, at der skulle gå over to måneder, før Frankrig i dag kunne fremvise sit nye ministerhold, er det mudrede valgresultat. Det fortæller Stéphanie Surrugue.
- Ingen blokke kunne samle et flertal i Nationalforsamlingen. Kaosset blev kun større af, at venstrefløjens valgkoalition blev den største, mens højrefløjspartiet National Samling blev Frankrigs største parti, og præsident Macrons eget parti, Renaissance, gik markant tilbage, siger hun.
Det har altså været en svær fødsel for regeringen.
Men det bliver ikke nødvendigvis lettere herfra, vurderer Stéphanie Surrugue. For regeringen står overfor at skulle forsøge at gennemføre en række upopulære tiltag som for eksempel skatteforhøjelser.
- Og à propos ”upopulær”, så bliver premierminister Barniers næste opgave at få gennemført nogle af præsident Macrons upopulære reformer, blandt andet pensionsreformen, som er blevet mødt med store folkelige protester, fordi den hæver franskmændenes pensionsalder til 64 år fra 62 år.
- Det bliver kort sagt en meget hård start for den nye regering, siger Stéphanie Surrugue.