Præsidentvalget i Frankrig i går blev et protestvalg, hvor vælgerne vendte ryggen til årtiers politisk tradition.
De to etablerede partier - Republikanerne og Socialistpartiet - som plejer at slås om om magten, led sviende nederlag og fik tilsammen sølle 26,3 procent af stemmerne.
Finalen om præsidentposten kommer i stedet til at stå mellem centrumkandidaten Emmanuel Macron, der end ikke har et parti, og højrenationalisten Marine Le Pen fra Front National, som har under en håndfuld medlemmer i det franske parlament.
- Franskmændene er utilfredse og har mistillid til de partier, som har været dominerende, siger DR Nyheders Europa-korrespondent Anna Gaarslev, der befinder sig i Paris.
Fillon fældet af skandaler
Den konservative François Fillon blev storfavorit til præsidentposten, da han vandt Republikanernes primærvalg. Men siden fulgte afsløring på afsløring om muligt misbrug af offentlige midler og indtægter fra tvivlsomme kilder.
Fillon holdt dog til manges overraskelse sin valgkamp flydende, men endte på en tredjeplads med 19,9 procent af stemmerne.
Nu forudser eksperter, at der vil ske en omfattende udrensning i Frankrigs store borgerlige parti.
- Republikanerne er i dyb, dyb krise, siger Anna Gaarslev.
"Kommer vi nogensinde tilbage"
Endnu værre ser det ud hos Socialistpartiet. Partiet må aflevere præsidentposten, efter at deres kandidat - Benoît Hamon - kun fik 6,4 procent af stemmerne.
De venstreorienterede franskmænd støttede i stedet op om Jean-Luc Mélenchon fra bevægelsen Det Oprørske Frankrig. Han fik 19,2 procent af stemmerne.
Resultatet efterlader Socialistpartiet i en eksistentiel krise, siger Anna Gaarslev:
- Dér spørger man sig selv og hinanden, om partiet nogensinde bliver en magtfaktor igen - eller kommer Mélenchon og andre oprørere og udbrydere kommer til at løbe med det hele. Den franske venstrefløj er dybt splittet.