Der var ingen slinger eller forbehold, da tidligere premierminister Alain Juppé i dag afviste at være kandidat til præsidentvalget i Frankrig senere i år.
- Han gjorde helt klart, at han ikke vil stille op, siger Jørn Boisen, der er leder af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.
Alain Juppé tabte et primærvalg hos Frankrigs konservative parti Republikanerne stort sidste år til François Fillon. Fillon er dog siden kommet i store problemer, fordi han bliver undersøgt for misbrug af offentlige midler - og det har fået republikanere til at ytre ønske om at give comeback til Alain Juppé.
Deres egen suppedas
På et pressemøde i Bordeaux i dag gav Alain Juppé flere grunde til, at det ikke kommer til at ske. Først var der de formelle:
- Fillon er udpeget af primærvalget - det vil sige, at der ikke er nogen instanser, som kan trække hans kandidatur tilbage. Altså hvis han ikke trækker sig selv - og det er der ikke noget, der tyder på - så er der ikke noget at gøre, forklarer Jørn Boisen.
Derudover virkede Alain Juppé som om, at han stadig var bitter efter valgnederlaget til François Fillon i primærvalget i november.
- Vælgerne ville ikke have ham, så nu kan de sidde i deres egen suppedas med Fillon, lyder Jøin Boisens tolkning af Alain Juppés tale.
Den nuværende borgmester i Bordeaux nævnte også, at der hverken var tid eller penge til at starte en kampagne på nuværende tidspunkt.
Et gravskrift
Alain Juppé sluttede af med de personlige årsager til, at han ikke vil være Republikanernes plan B.
- Han er i slutningen af sin politiske karriere, og han vil ikke udsættes for en voldsom kampagne mod sig, men derimod trække sig tilbage med værdighed, siger Jørn Boisen.
Værdigheden rakte dog ikke til at bakke op om sit partis valgte kandidat i talen - snarere tværtimod.
- Det var nærmest et gravskrift over Republikanernes præsidentprojekt, siger Jørn Boisen:
- Han konstaterede, at François Fillon er gået ind i en blindgyde, og at Republikanerne har taget en populistisk drejning - altså at deres vælgere er blevet radikaliseret, kan man sige.
Ukendt farvand
Senere i dag holder ledelsen i Republikanerne krisemøde om Fillons kandidatur. Men deres muligheder for at skifte kurs er begrænsede.
- De er ude i ukendt farvand. Det er første gang, at de har en primærvalgsproces - normalt er det partiledelsen, som indstiller en præsidentkandidat. Men i og med, at man har et primærvalg, så giver man ansvaret fra sig, siger Jørn Boisen.
Over fire millioner vælgere deltog i Republikanernes primærvalg, og deres stemmer kan man ikke bare ignorere.
- Der er ikke nogen i partiet, som har legitimitet til at omgøre den beslutning. Der er simpelthen ikke noget bakgear i sådan en primærvalgsproces.