Da Washington Post i 2013 fik ny ejer, vakte det stor bekymring. Kunne techbossen Jeff Bezos, en af verdens rigeste mænd og stifter af Amazon, lade være med at blande sig og misbruge avisens magt?
Det så længe sådan ud. Avisen blomstrede og fik millioner af nye, digitale læsere.
Så da avisen i 2017 lancerede sit nye slogan 'Democracy dies in Darkness', var det stadig historien om den gode tech-milliardær, der gjorde demokratiet en tjeneste og sikrede Washingstons hæderskronede, men lurvede vagthund i den digitale tidsalder.
Det ændrede sig, da Bezos 11 dage før valget blokerede lederkollegiets anbefaling af Kamala Harris som præsident. Siden alletiders mest berømte journalistiske duo, Bob Woodward og Carl Bernstein, i 70`erne afslørede Watergate-skandalen og fik Nixon til at trække sig, har avisen meldt ud, hvem den betragtede som bedst egnet til verdens mest magtfulde stilling.
Man skal ikke undervurdere, hvor stor en rolle The Post spiller i den amerikanske selvforståelse som et land, der nok er præget af modsætninger og spændinger, men hvor friheden og demokratiet i sidste ende sejrer, og alt kommer frem i lyset.
Hvor alle har ret, ja nærmest pligt til at ytre sig – men også hvor money talks. Da otte af verdens ti rigeste personer har tjent deres formuer på tech, er det ikke overraskende, at de både taler højt – og bliver lyttet til - i amerikansk politik.
Knæfald og mulig studehandel
Derfor er episoden også en god prisme til at forstå den rolle, som techbranchen og dens ufatteligt rige topchefer spiller i det amerikanske valg. Efter det ramaskrig, det medførte, at Washington Post droppede støtten til Kamala Harris, forsvarede Bezos beslutningen med, at det skader avisens trovædighed at vælge side, og at det bare var dårlig timing.
Den var der ikke mange, der købte. New York Times afslørede, at Bezos' rumfartselskab, Blue Origin, mødtes med Trump, samme dag som beslutningen blev offentliggjort, hvilket medførte beskyldninger om en studehandel.
Tidligere chefredaktør for Washington Post Marty Baron kaldte Bezos' beslutning for "fejhed, et mørkt øjeblik, der vil efterlade demokratiet som offer".
Andre har kaldt det et knæfald for Trump og republikanerne, der gennem længere tids pres har fået en række fremtrædende techbosser til enten at stikke piben ind eller melde sig under fanerne.
Facebooks stifter og CEO for Meta, Mark Zuckerberg, meddelte i et brev til konservative Jim Jordan kort før valget, at hans velgørenhedsfonde ikke længere ville støtte projekter, der hjælper fattige amerikanere med at komme ud og stemme.
Det skete efter årelangt pres, senatshøringer og konspirationsteorier om, at hans "Zuckerbucks" var en måde at omgås reglerne for kampagnebidrag, fordi projekterne overvejende hjalp i områder med flest demokrater.
- Jeg ved, at nogle mener, at dette arbejde gavnede den ene part frem for den anden. Mit mål er at være neutral og ikke spille en rolle på den ene eller anden måde - eller bare at fremstå som om jeg spiller en rolle. Så jeg planlægger ikke at yde et lignende bidrag i denne valgcyklus, skrev han.
Zuckerberg, der ved samme lejlighed meldte ud, at han var færdig med politik, har på det seneste dyrket et mere maskulint image og signaleret at han – som flere andre techbosser – er gået i founder mode – og at han, ene mand, vil styre Meta til sejr.
Øret var et vendepunkt
Attentatforsøget mod Trump var på mange måder et vendepunkt for techbosserne. I et interview hævdede Trump, at Jeff Bezos skulle have ringet og rost ham. Zuckerberg ringede også, sagde han. Han skulle have sagt, at han "aldrig før har støttet en republikaner", men at han nu havde svært ved at gøre andet.
En påstand, Meta dog delvist benægtede.
Til Bloomberg TV sagde Zuckerberg dog, at Trumps reaktion på at blive "skudt i ansigtet" var "det mest badass", han nogensinde havde set, og at det påvirkede ham følesesmæssigt. Men Bezos og Zuckerberg, verdens tredje- og fjerderigeste, blegner i forhold til Elon Musk. Inden attentatforsøget 13. Juli havde verdens rigeste mand sporadisk tweetet om, at han foretrak republikanerne.
Men så blev Trump skudt i øret.
- Jeg støtter fuldt ud præsident Trump og håber på hans hurtige bedring, skrev Musk øjeblikkeligt på X og tilføjede, at "sidst, Amerika havde en så tough præsidentkandidat var Theodore Roosevelt".
Roosevelt, der blev skudt i brystet under en tale, overlevede og færdiggjorde den halvanden time lange tale. Et brilleetui og et sammenfoldet talemanuskript på 50 sider bremsede projektilet.
Ifølge den seneste opgørelse har sydafrikanske Elon Musk, der grundlagde sin rigdom I Silicon Valley, mens han opholdt sig ulovligt på studentervisum, doneret næsten 119 millioner dollars til sin Super PAC, der støtter Trump. Den har blandt andet betalt for stærkt kontroversielle annoncer målrettet jøder med én besked (Harris elsker Palæstina), og en diametralt modsat besked til muslimer (Harris elsker Israel og er gift med en jøde).
I et af valgets mest virale øjeblikke kom Musk hujende og hoppende på scenen, da Trump talte i Butler, Pensylvania, samme sted som Trump blev skudt, og siden har de turneret sammen.
Elon Musk har siden spredt en række falske påstande om valgsvindel og retweetet en række konspirationsteorier, som han også har gentaget på talerstolen til Trumps vælgermøder. I New Yorks ikoniske Madison Square Garden troppede Musk op iført en sort MAGA-kasket med gotisk skrifttype, hvilket selvfølgelig ikke var tilfældigt.
Ikke overraskende fik den, sammen med en række racistiske jokes og Trump, der sammenlignede indvandrere til USA med “fjenden indenfra”, Hillary Clinton og vicepræsidentkandidat Tim Waltz til at sammenligne mødet med den aften i 1939 hvor 20.000 amerikanske nazister mødtes samme sted. I hjertet af New York, blandt sorte, jøder, og få kilometer fra frihedsgudinden.
Techverdenen beder en stille bøn
Det er værd at bremse op og tænke over, hvor vildt det egentlig er, at Musk ikke alene har gjort alt det, han og Republikanerne har beskyldt Demokraterne for. Han er gået langt længere.
Han købte, efter eget udsagn, Twitter for at sikre ytringsfrihed og neutralitet på platformen. Men der gik ikke lang tid, før han angiveligt gav programmørerne ordre til at sørge for, at hans tweets – og hans alene - fik forrang af algoritmen, ellers blev de fyret. En skæbne, der ramte omkring 80 procent af personalet. Adskillige undersøgelser, senest fra Washington Post, viser, at Republikanerne har fået større rækkevidde og flere nye følgere end Demokraterne på X, siden Musk overtog.
Det er tydeligt for enhver, der, som jeg, bruger platformen, at den er blevet langt mere højreorienteret og toksisk. Det er svært at forestille sig reaktionen på den amerikanske højrefløj, hvis Mark Zuckerberg eller Bill Gates havde gjort noget bare tilnærmelsesvis så drastisk, som Elons misbrug af et af verdens vigtigste sociale medier og hans indtog på den politiske arena er.
Set fra mit danske perspektiv virker det derfor paradoksalt, at Musk og Republikanerne så længe har tordnet mod eksempelvis Mark Zuckerberg for at udøve unfair påvirkning på et tyndt grundlag, mens Elons ublu politiske brug af X ikke har mødt kritik.
Samtidig, må man sige, har Republikanernes årelange pres og trusler mod tech- og medieverdenens topfigurer tilsyneladende båret frugt. Det er lykkedes Trump at gøre verdens rigeste person til sin wingman, og at lukke munden på stort set alle andre.
De har lavet kalkulen og besluttet sig for at please Donald Trump og ellers bøje nakken, mens de, må man formode, beder en stille bøn til, at Kamala Harris vinder. De ved godt, hvad der venter, og hvor farlig Trump kan blive for dem, hvis de stikker hovedet frem og trodser ham inden valget.
Under et virtuelt borgermøde på X sagde Musk derimod, at han "bad for en sejr" til Trump, men at folk skulle forberede sig på en kortvarig periode med økonomisk nedtur og nedskæringer som han, belejligt nok, skal stå I spidsen for, hvis Trump vinder.
Vi er langt fra de optimistiske nuller, hvor techbosserne blev set som apostle fra en nær fremtid, hvor fri information ville fungere som en slags desinficerende lys, der umuliggør magtmisbrug og middelalderlige konspirationer.
Som den israelske historiker Yuval Harari, der paradoksalt nok er en af Silicon Valleys darlings, ville sige, så dør demokratiet måske snarere i fuldt dagslys, velvilligt hjulpet af techbossernes platforme og formuer, end i mørket.