- Jeg ved, han er en tyv.
To kvinder stormer ud af den lokale delikatesseforretning med mobilerne rettet mod en rød pickup på parkeringspladsen.
- Det er dig. Du er en tyv, råber den ene ad føreren af pickuppen.
Han gasser op og kører af sted med en håndbevægelse om, at kvinderne skal flytte sig. En sort og hvid hund stikker hovedet ud ad bagsædets vindue. Kvinderne ringer til politiet og går ind igen.
Vi er kommet på landet. Langt fra New York og Washington, D.C. Præsidentvalget nærmer sig, og vi er på vej ind i det nordvestlige hjørne af den vigtigste svingstat, Pennsylvania.
Dens 19 valgmandsstemmer gør svingstaten til en af de stater, der er mest besøgt af Kamala Harris og Donald Trump. Men som vores jagt på statens folkesjæl skal vise: Det kræver, at man har politik, der spænder bredt, hvis man skal sikre sig stemmerne både fra den vestlige del af staten, der ligger i Midtvesten, og den østlige del, der næsten går ud til Atlanterhavet.
Politiet kom rent faktisk og fik signalement af den påståede delikatessetyv. Kom med Verden ifølge Gram til Pennsylvania og få en forståelse af, hvad der flytter stemmerne i USA’s femte største delstat og største svingstat.
En Trump-ideolog
Vi skal mødes med Gabriel Keller i Westfield, en lille uanselig by på grænsen til staterne New York og Pennsylvania.
Gaderne her er ligesom dengang, de blev anlagt til hestevogne, og mange bygninger er heller ikke for alvor renoveret siden dengang.
Gabriel Keller er netop flyttet hertil fra byen Mars, der ligger dybt inde i Pennsylvanias MAGA-røde område - det område af staten, hvor man holder med Trump og tror, at han kan “Make America Great Again.”
Gabriel Keller er, hvad man vil kalde en Trump-ideolog. Han har været særdeles aktiv omkring det republikanske parti og bliver stadig spurgt til råds en gang imellem.
Men han er blevet træt af det, han kalder for "korruptionen" i både det demokratiske og det republikanske parti.
- Det er her, at Trump kommer ind, fordi han er elefanten i porcelænsbutikken, der ødelægger det for alle andre, siger han.
13. juli 2024, Butler
Det er allerede nu – inden vi er kørt over statsgrænsen til Pennsylvania – tydeligt, at den politiske samtale er lige så tyndslidt som de bumlede veje, vi kører ad mod Erie County og det vestlige Pennsylvania.
Her står ikke mange skilte i forhaverne, som tilkendegiver, hvad husstanden stemmer.
Det er et område, som Joe Biden vandt i 2020 med et par tusind stemmer, og det er derfor et område, som republikanerne satser på at svinge i år - derfor har der været ført valgkamp her, siden Donald Trump i 2022 annoncerede, at han agter at blive USA’s præsident igen.
Radiokanalerne i bilen er fyldt med politiske reklamer og skræmmebilleder.
På et trist motorvejshotel møder vi Brad Price, byrådsmedlem for Republikanerne i byen Mars.
- Jeg kan leve med, hvad end det amerikanske folk vælger. Men jeg vil være sikker på, at beslutningen, de træffer, bliver holdt i hævd, siger han.
Han er en succesfuld bankmand fra Boston, som er flyttet til det vestlige Pennsylvania.
- Hvis jeg blev fyret i Boston, kunne jeg vade ned ad gaden og få et nyt job. Hvis jeg bliver fyret herude, er jeg færdig. Det er sådan, vi har det her, siger han:
- Jeg vil mene, at den gennemsnitlige familie i Pennsylvania bekymrer sig om deres økonomiske situation. De bekymrer sig om jobs, om at kunne forsørge deres familier og om jobmuligheder.
Han er som hvid midaldrende mand en typisk republikansk vælger, men han er ikke nogen stereotypisk Trump-vælger. Han er godt uddannet, han er godt lønnet og han er fra Boston – en demokratisk højborg.
Brad Price var der den 13. juli. I Butler, en lille halv time fra, hvor vi mødes. Dér, hvor Thomas Matthew Crooks forsøgte at dræbe Donald Trump ved et vælgermøde.
Næste morgen kører vi selv til Butler. Vi vil se stedet, hvor Trump blev udsat for et attentatforsøg. Trump var i sidste weekend tilbage i netop Butler sammen med tech-milliardæren Elon Musk. Både Brad Price og Gabriel Keller var med til dette vælgermøde.
Butler er et trist sted. Byen er bygget op omkring en stor cementfabrik, men resten af byen synes under afvikling. Et ældre ægtepar fortæller, at de eneste, der kommer til byen, er journalister som os.
Vi er i et ærkerepublikansk område, hvor konsensus er, at man nok selv skal løse sine problemer. Det behøver Washington ikke at blande sig i.
Trump fik 66 procent af stemmerne her i 2020. Flere skilte i forhaverne leverer hård kritik af den nordamerikanske handelsaftale, NAFTA, som man her mener, har ramt de amerikanske arbejdere i området hårdt.
Men så pludselig - foran et ensomt hus på en ensom vej i byen - hænger et Harris-Walz-skilt og et ukrainsk flag. Her bor John Pickler:
Pennsylvania er på mange måder et mikrokosmos af hele USA. Her er flere kæmpestore universiteter, hvor unge samles, og her er store landområder, hvor ingen samles, og alle nyder at bo for sig selv.
Her er mange folk fra amish-bevægelsen, der forsøger at leve så langt uden for det omkringliggende samfund som muligt, og her bor et hav af forskellige minoriteter alt fra latinoer, polakkere og altså også næsten en million amerikanere med ukrainsk baggrund.
I Butler alene er der to ukrainske kirker, og John Pickler håber, at Pennsylvania vil stemme for, hvad der er godt for Ukraines kamp mod Rusland.
- Min mor er ukrainer. Hun døde for mange år siden. Mine bedsteforældre kom hertil fra Ukraine. Og jeg mener bare, at krigen i Ukraine aldrig skulle have været sket. Putin skulle aldrig have invaderet Ukraine og tvunget folk gennem den katastrofe, som de oplever.
Han har aldrig været i Ukraine, men landet er alligevel en del af hans identitet, og det er med til at afgøre, hvordan han stemmer.
Stålarven
Pittsburgh fremstår sort-hvid, da vi ruller ind ad en af de ekstremt mange indfaldsveje på en regnfuld fredag formiddag.
Her bor omkring 2,4 millioner mennesker, og byen ligger smukt, hvor tre store floder mødes. Byen var i årevis, og er til stadighed, et økonomisk kraftcenter i denne del af USA, Midtvesten, hvor de økonomiske kræfter med tid, globalisering og ikke mindst afindustrialisering ellers er blevet mindre og færre.
Pittsburgh var engang stålbyen i USA. Det var her jernbaneskinnerne blev produceret, der skabte de første milliardærer ved forrige århundredeskifte. Pittsburgh tiltrækker nu store virksomheder og forskningsinstitutioner inden for områder som robotteknologi og kunstig intelligens – og så er her et stort universitet.
Men Pittsburgh er også en blå, demokratisk ø i et rødt republikansk hav i denne del af Pennsylvania. Og det splitter familier, siger Taylor Red:
Her kunne man ikke forestille sig at stemme på Donald Trump eller Joe Biden – de er gamle. Men Kamala Harris derimod:
- Biden var betydeligt ældre end Kamala. Og det at have en yngre kvinde ved magten, det, tror jeg, er det rigtige. Det er helt klart det værd, siger Oriana Piazza.
Så det har inspireret dig til at stemme?
- Ja, det har det.
Ville du have stemt, hvis Biden var kandidaten?
- Det ville nok ikke have været så sandsynligt. Nej, det ville jeg nok ikke.
Flyover country
Når man kører ud af Pittsburgh og mod øst, går det op for en, hvor åndssvagt stor Pennsylvania er.
Staten har sit eget flyover country - altså et område, som man ikke besøger, men blot flyver over. Begrebet er kendt fra alle delstaterne i Midtvesten, som føler, at folk fra storbyerne på USA’s øst- og vestkyst ikke aner, hvordan livet er dér, fordi man kun flyver over i forbifarten.
Johnstown i midten af Pennsylvania er under afvikling. Her sker ingenting. De unge flygter. Her er intet arbejde at få, ingen fremtid at skabe. Men så er det godt, at der er football. Penn State college-holdet spiller i aften i den nærliggende by. Omkring hundredtusind er på vej dertil for at tailgate. Altså varme op til kampen på en parkeringsplads omkring stadionet. Og det kan udnyttes til at dele et politisk budskab i vejkanten:
- Jeg er her, fordi vi vil forsøge at redde vores land, redde det fra socialisme og kommunisme og beskytte vores forfatning og vores frihed til alle de rettigheder, vi har. Og jeg mener, at Trump – som før har vist, at han har den rigtige politik – kan gøre det igen, siger Phyllis Austin.
Den lille forsamling står der hele dagen og tager imod “opmuntrende dyt og fuckfingre,” som de selv siger.
Et budskab, der går igen her er: "Drill, baby, drill.” En Trump-favorit nærmest tiltænkt Pennsylvania om, at han med hydraulisk frakturering - også kaldet fracking – vil udvinde natur-skifergas fra undergrunden. Det gøres allerede i stor udstrækning i det nordøstlige Pennsylvania, kun Texas udvinder mere skifergas i hele USA.
Flere gange er Kamala Harris blevet presset til et svar, om hun vil gøre det samme – og hun vil ikke forbyde fracking, der er kontroversielt, fordi det forurener både miljø og grundvand at udvinde skifergas.
Samme aften gør vi holdt på et bøfhus nær Allentown i det østlige Pennsylvania. Samtlige tv-skærme - og her er mange – viser football, og det ved de politiske kandidater godt.
Reklamepauserne – og der er mange – er pakket med politiske budskaber fra Trump og Harris.
Kampen om forstæderne
Vi har bevæget os mod Philadelphias forstæder og området Lehigh Valley, hvor valget for alvor ventes at blive tæt.
Her lød engang de store stålvalsers buldren. Nu er der kun de tomme fabrikker tilbage.
Kontrasten er stor – enorm - når man kører mod Philadelphia. Skovområderne gulner smukt, og igennem løvfaldet tårner der sig nogle enorme huse.
Det her er et område, hvor der altid har været magt og penge, så længe der har været noget, der hed USA. Det er i Philadelphia, at USA’s uafhængighedserklæring blev underskrevet i 1776.
Byens storbyområde er med en befolkning på over syv millioner det sjettestørste storbyområde i hele USA. Og det bliver ekstremt vigtigt, når valget i USA skal afgøres.
Storbyen er en demokratisk højborg. Mere end 80 procent stemte for Joe Biden her i 2020. Men byens forstæder i områderne Bucks, Montgomery og Chester er nogle af de områder, som analytikere kigger mod, når Pennsylvanias 19 valgmandsstemmer skal findes. Det er svingområderne i svingstaten Pennsylvania.
Og her møder vi Ann Ansparch. Hun er blevet demokrat, fordi hun er bekymret.
Vi banker på hendes dør og bliver inviteret indenfor, da hun hører, at vi er fra Danmark.
- Åhh ligesom i "The Seaside Hotel” (TV 2-serien “Badehotellet,” red.).
Hun og hendes mand, der afbryder sin football-kamp på tv for at tale med os, er svingvælgere. De har hele livet stemt republikansk, indtil Donald Trump vandt magten i partiet.
- Vi bliver naboer, hvis Trump vinder. Så flytter vi til Danmark, lover Ann Ansparch.
De bor i Montgomery County, et forstadsområde til Philadelphia, og et område som Demokraterne og Republikanerne er gået all in på at vinde, og hvor meningsmålingerne lige nu viser dødt løb.
Storbyen Philadelphia
En jagt på Pennsylvanias folkesjæl er ikke fuldendt, uden at man først har holdt i kø på en af Philadelphias indfaldsveje. Philadelphia fremstår, modsat meget af det Pennsylvania, vi har tilbagelagt, foretagsom, iderig og under udvikling - ikke afvikling.
En tankstation er blevet til et kinesisk spisested. En fabrik er blevet til et mikrobryggeri. Folk kommer hertil – de tager ikke kun herfra. Omkring 40 millioner amerikanere besøger byen hvert år.
Og det er her, vi møder Matthew Janelle, der arbejder som boligadvokat. For ham har Kamala Harris overrasket positivt i forhold til 2020, hvor hun stillede op til at blive Demokraternes præsidentkandidat:
- Jeg ved ikke, om det bare er mit perspektiv, mit behov eller ønsket om, at hun skal være dét bedre. Men jeg føler, at hun er en bedre kandidat nu, end hun var i 2020. Jeg tror, hun lærte, jeg tror, hun har holdt sig på afstand af det hele, siger han:
- Jeg har helt ærligt overvejet at blive frivillig, foretage opkald, telefonbank og den slags. Jeg har haft ret travlt, så det gør jeg ikke. Men ja, jeg vil helt sikkert stemme på hende, og jeg opfordrer folk i min hverdag til at gøre det samme.
I Philadelphia møder vi også Ellie Kimmelman. Hun er advokatfuldmægtig. Hun har været i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet skulle stemme i år. Det amerikanske topartisystem med dets binære røde og blå valg, synes i grunden let nok at navigere i – men Ellie Kimmelman savner en tredje mulighed:
- Jeg gad godt se sociale velfærdspolitikker i vores land – boligkrisen er enorm. Så mange folk er hjemløse. Så mange folk har ikke råd til at leve med de lønninger, de får. Det er et dybt, unfair og ulige system. Vi bliver nødt til at give folk mere støtte og ikke give de rige flere skattelettelser, siger hun.
Det amerikanske valg handler ikke nødvendigvis om at få flest stemmer. Det handler om at vinde flest valgmandsstemmer på tværs af delstaterne. I langt størstedelen af staterne er der ingen tvivl om, hvem der vinder. Derfor bliver valget afgjort i de såkaldte svingstater, der, som navnet antyder, kan svinge til den ene eller den anden kandidat.
Her er Pennsylvania ikke til at komme udenom.
Der er valg i USA - og i Pennsylvania - den 5. november 2024.