Der er endnu næsten to måneder til indsættelsen, men var man i tvivl om, at der er en ny sherif i byen, så er man det ikke længere.
- Den 20. januar vil jeg, som en af mine første mange bekendtgørelser, underskrive alle de nødvendige dokumenter, der skal til for at pålægge alle varer, der importeres fra Mexico og Canada, told på 25 procent, skriver Donald Trump på sit eget sociale medie Truth Social.
Trump har gjort alvor af sine valgløfter og bebuder told på importvarer fra Mexico og Canada på 25 procent, og samtidigt forhøjer han de eksisterende toldsatser på varer fra Kina med 10 procent.
Toldsatserne vil gælde, indtil landene har slået ned på narkotika, heriblandt fentanyl, og de migranter, som krydser grænsen til USA ulovligt, skriver Trump videre, og videre herfra skriver jeg Morgenpost fra USA:
Toldmanden
Og hvis du nu tænker; "nå, fedt nok, ingen told på varer fra Europa. Endnu," så er det for det første måske en postgang for tidligt.
Det kan jo stadig komme, og de gør det, hvis man skal tage Trumps politiske plan for pålydende.
For det andet er der mange danske selskaber, der producerer til det amerikanske marked i lande, der nu bliver ramt af toldsatserne.
Jeg har eksempelvis forsøgt at indhente en kommentar fra LEGO, der har en stor fabrik i Monterrey i Mexico, hvor 800 ansatte producerer 40 procent af de klodser, der afsættes i Amerika. LEGO er ikke vendt tilbage inden deadline, kommer de med en kommentar, skal jeg nok opdatere nærværende Morgenpost fra USA.
Mexico, Kina og Canada er de tre største leverandører af varer til USA og står for cirka 42 procent af importen i år. Canada og Mexico sender omkring 80 procent af deres eksport til USA, og en generel toldsats ville skade deres økonomier.
Præsident Trump har, siden han sad med magten i Det Hvide Hus i 2016, haft sit fokus på "America First" og "Make America Great Again", og for ham betyder det at gøre det sværere for udenlandske virksomheder at afsætte varer på det amerikanske marked.
Varerne skal i stedet produceres af amerikanske arbejdere på amerikanske fabrikker.
Jeg var tidligere i år i Pennsylvania, den store, stolte stål- og arbejderstat. Her producerede man engang stål til alt fra bilindustrien til militæret.
Produktionen er flyttet udenlands, og nu falder hele byer som eksempelvis Johnstown i det centrale Pennsylvania stille og roligt fra hinanden, og folk flytter derfra, fordi der ikke er arbejde.
Og tror du mig ikke, så lyt til Bossen - og lige her mener jeg ikke Donald Trump, men Bruce Springsteen:
Trump vil have arbejdet til disse arbejdere tilbage til USA. Og det vil han gøre med blandt andet told.
Han har forklaret, hvorfor toldsatser eller tariffs, som det hedder på engelsk, ikke blot er et af hans yndlingsord, men også er et af hans foretrukne politiske instrumenter, således:
Trump bliver forholdt af intervieweren fra finansmediet Bloomberg, at regningen givetvis ender hos den amerikanske forbruger. Det anerkender han ikke.
Dagens video
21 Søndag havde et rigtigt fint indslag om told, straftold og handelskrig weekenden efter Trump blev valgt. Det er der, jeg har fundet klippet herover. Vil du se mere, er det på DRTV:
Dansk Industri vurderer, at et tab på 30.000 danske arbejdspladser ikke er urealistisk, hvis Trump og USA for alvor kaster verden ud i handelskrig med told og straftold på kryds og tværs.
Hvad så nu?
Jeg har prøvet at lave dette overblik over Donald Trumps nomineringer til poster i administrationen og de rådgivere, Trump har udpeget til Det Hvide Hus.
- •
Den 17. december mødes valgmændene i deres respektive delstater. Her skal de afgive deres stemmer på præsident- og vicepræsidentkandidaterne.
- •
Den 3. januar træder medlemmer af Senatet og Repræsentanternes Hus sammen for første gang.
- •
Den 6. januar mødes Senatet og Repræsentanternes Hus for at tælle valgmændenes stemmer. Her bliver præsidenten og vicepræsidenten erklæret.
- •
Den 20. januar tages USA's nye præsident og vicepræsident i ed og bliver herefter indsat i deres embeder under en ceremoni i Washington D.C.
Resultat af valget 2024
VALGMANDSKOLLEGIET
SENATET
REPRÆSENTANTERNES HUS
Det var Morgenpost fra USA med sidste nyt. Vi skrives ved i morgen.