Det er ikke gået stille for sig, siden Donald Trump løb med sejren til præsidentvalget.
På under en uge har USA's kommende præsident allerede udnævnt en lang række personer, der skal være en del af hans stab, når han flytter ind i Det Hvide Hus til januar 2025.
Trump har blandt andet udpeget sine valg til nøglepositioner, der sandsynligvis vil forme hans administrations rolle i Mellemøsten i de næste fire år
En af dem er Arkansas' tidligere guvernør, Mike Huckabee, der skal være USA's ambassadør i Israel, og som er fortaler for de ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden.
Krigen i Gaza og USA's støtte til Israel fyldte en del i den amerikanske valgkamp, og en række pro-palæstinensiske amerikanere udtalte til forskellige medier, at de ikke ville stemme på Demokraternes Kamala Harris af selvsamme grund. Biden-Harris administrationen er blevet kritiseret af flere pro-palæstinensiske organisationer og har ført til massive demonstrationer på tværs af USA.
Nu har et flertal af amerikanerne valgt Donald Trump, der tidligere har beskrevet sig selv som den "mest pro-israelske præsident i USA's historie".
Og de forskellige udnævnelser begynder at tegne et billede af, hvilken Trump-politik man kan forvente i forhold til Mellemøsten og de igangværende krige og konflikter, lyder det fra Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker hos DIIS med fokus på USA's udenrigspolitik.
- Vi kan forvente et USA, der bakker 100 procent op om Israel. Det kan man argumentere for, at Biden også gjorde, men det var med en løftet pegefinger. Trump vil på ingen måde lægge bånd på Israel, siger han.
Huckabees drøm om Vestbredden
Lad os begynde med at tage et kig på USA's kommende ambassadør i Israel, Mike Huckabee.
Når det kommer til krigen i Gaza, har Huckabee talt for en meget hård linje mod Hamas. Han udtalte i juni, at Hamas "ikke er i stand til at indgå en hæderlig forhandling", da han blev spurgt ind til USA’s indsats i forhold til en våbenhvileaftale mellem Israel og Hamas.
Og så er Huckabee fortaler for de ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden. Han har blandt andet lagt en ceremoniel mursten i en jødisk bosættelse på den israelsk-besatte Vestbred og sagt, at han måske en dag vil købe et "feriehus" der.
- Der er visse ord, jeg nægter at bruge. Der findes ikke noget, der hedder Vestbredden. Det er Judea og Samaria. Der findes ikke noget, der hedder en bosættelse. Det er samfund, det er nabolag, det er byer. Der findes ikke noget, der hedder en besættelse, har han blandt andet sagt til CNN.
Og ved at udnævne en mand som Huckabee som ambassadør, sender Donald Trump et helt tydeligt signal om, hvad han ønsker at gøre, fortæller Rasmus Sinding Søndergaard:
- Det er nærliggende at spekulere i, om USA vil anerkende de ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden, ligesom man anerkendte Golanhøjderne under Trumps sidste regeringsperiode, siger han.
Biden-administrationen har fortsat sin støtte til Israel gennem den 13-måneders lange krig i Gaza, men Joe Biden har ved flere lejligheder fordømt de israelske bosættelser på Vestbredden, som Den Internationale Domstol (ICJ) har fastslået er ulovlige.
- Trump er næppe kritisk over for de israelske bosættelser, når han udnævner en ambassadør, der siger, at Israel har ret til landet på Vestbredden, siger Rasmus Sinding Søndergaard.
Under Trumps forrige præsidentperiode flyttede han også ambassaden fra Tel Aviv til Jerusalem – en handling der blev kritiseret af flere lande, men blev taget imod med klapsalver fra Israel.
Efter Trumps seneste valgsejr udtalte Israels finansminister Bezalel Smotrich, at "tiden er inde" til at arbejde for fuld israelsk suverænitet over Vestbredden.
Utålmodighed og en hårdere tone
Rasmus Sinding Søndergaard bider også mærke i, at Trump har udnævnt Elise Stefanik som FN-ambassadør.
Elise Stefanik er medlem af Repræsentanternes Hus fra New York og har været meget tydelig i sine holdninger.
- Hvis der er noget, hun har udmærket sig på, så er det netop, at hun er pro-israelsk. Hun har lagt op til, at Biden skal være hårdere over for palæstinenserne og være mere pro-israelsk, fortæller seniorforskeren.
Stefanik har ofte kritiseret FN. Hun sagde sidste måned, at Biden-administrationen bør overveje en "fuldstændig revurdering" af amerikansk finansiering til FN, hvis Det Palæstinensiske Selvstyre fortsætter med at "forsøge at få Israels FN-medlemskab ophævet".
- FN er et af de fora, hvor USA og Israel ofte bliver debatteret. Flere lande har forsøgt at få stemt resolutioner igennem, der skulle stoppe Israels fremfærd i Gaza, men USA har nedlagt veto og holdt hånden over Israel, siger Rasmus Sinding Søndergaard.
Det kommer ikke til at ændre sig med Elise Stefanik, men nu bliver det med en mere "konfrontatorisk linje", siger seniorforskeren.
- USA's politik vil være den samme, men med en mere pro-israelsk og konfrontatorisk retorik over for de øvrige FN-lande. Det kan også betyde, at USA vil blive mere isoleret og genstand for større kritik, fortæller Rasmus Sinding Søndergaard.
Alt i alt tegner der sig et billede af, at Trumps administration vil stå last og brast med Israel – uden løftede pegefingre eller formaninger om civile tab og nødhjælp, fortæller Rasmus Sinding Søndergaard.
Men han peger også på en anden forskel mellem Trump og Biden-administrationen: tålmodighed.
Trump har tidligere i år sagt, at Israel skal "få det overstået hurtigt", og det vil han formentligt holde fast i siger seniorforskeren:
- Biden har i lang tid trådt vande, men med Trump vil der være en vis utålmodighed. Han vil have at krigen er overstået så hurtigt som muligt.
Du kan høre mere om, hvilke ministre Donald Trump har udnævnt, og hvilken betydning de har, i dagens afsnit af Verden ifølge Gram: