I et hvilket som helst andet valgår ville et fåtal af amerikanere sidde klistret til skærmen for at se en vicepræsidentdebat.
I en hvilken som helst anden valgkamp ville få gide interessere sig synderligt for præsidentkandidaternes sekundanter. Men alt er forandret.
Pludselig har debatten i aften mellem vicepræsidentkandidaterne, demokraten Kamala Harris og republikaneren Mike Pence, fået hele landets opmærksomhed, for valgkampen 2020 har forlængst forladt normalzonen.
USA's præsident Donald Trump er smittet med covid-19 og er med sine 74 år i en særlig risikogruppe.
Demokraternes kandidat, Joe Biden, fylder 78 i næste måned og kan med en sejr blive den ældste præsident i USA's historie.
Så en del amerikanere spørger nu sig selv: Er det reelt en af de to, der går på scenen i aften, som pludselig ender som landets næste leder? Derfor vil interessen være langt større, når de i aften møder hinanden, nu med et stort plexiglas-skjold imellem dem, på Kingsbury Hall Universitetet i Salt Lake City, Utah.
Se DR's USA-korrespondent Lillian Gjerulf Kretz forklare, hvorfor der er så stort fokus på debatten i aften:
Præsident-potentialet
Begge kandidater skal altså præsentere sig selv til de amerikanske vælgere.
Mange kender dem ikke. Men føler nu, at det skal de.
Så Mike Pence og Kamala Harris skal i aften vise, hvem de er, og hvad de står for.
De er der for at sælge deres præsidentkandidat, men skal alligevel uden at sige det med ord få amerikanerne til at tro på, at de hver især har, hvad der skal til, ikke bare som nummer to - men som nummer et.
Kan amerikanere se dem som en en mulig præsident, hvis der sker noget med kandidaten øverst på stemmesedlen.
De får begge muligheden for at opføre sig præsidentielt. Og det er der sult efter.
Mange amerikanere var mildt sagt i chok efter den første debat mellem Donald Trump og Joe Biden, som mindede mere om et husspektakel end en præsidentdebat.
I aften regner mange vælgere med, at Pence og Harris leverer den debat, som amerikanerne havde håbet på i sidste uge - uden råb og konstante afbrydelser.
En debat, der byder på reelle løsninger på det sammenfald af kriser, der har ramt landet: En pandemi, en barsk økonomisk nedtur og et opgør med racisme og polivold fra øst- til vestkyst.
Flere amerikanere er stadig i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds:
Corona corona corona
Præsident Trump har forsøgt at få valgkampen til at handle om alt andet end corona-pandemien.
Men nu hvor præsidenten selv er smittet, er alles øjne tilbage på netop den pandemi, der på mange måder har tvunget USA i knæ.
Debatten finder sted på et tidspunkt, hvor næsten halvdelen af alle stater her i USA igen ser en skarp stigning i antal smittede.
Hvor mere end syv millioner amerikanere indtil nu er blevet testet positive, over 210.000 nu er døde, og milllioner af amerikanere har mistet deres job.
Kamala Harris vil i det lys hamre løs på, hvorfor USA skulle give fire år mere til Trump og Pence. Og hun vil forsøge at forklare og overbevise vælgerne om at Biden/Harris-planen er den eneste vej ud af krisen.
Håndteringen af covid-19 er republikanernes akilleshæl, og de kritiske spørgsmål vil stå i kø til Mike Pence.
Vicepræsidenten vil forsøge at overbevise vælgerne om, at det kun er Kina, der kan bebrejdes for den nuværende situation, og at Trump og Pence er de eneste, der kan få USA tilbage på den økonomiske kurs, landet var på, før pandemien ramte.
Hvem har ret til sundhed?
Der er samtidig en indædt politisk kamp igang i USA om adgang til sygesikring og lægehjælp.
Præsident Trumps indlæggelse har smidt benzin på det bål.
Landet har set, hvordan den smittede præsident har adgang til den bedste pleje fra landets dygtigste specialister på et tidspunkt, hvor millioner af amerikanere frygter, at Trump og republikanerne vil tage deres sygesikring fra dem midt under en pandemi.
Kamala Harris vil bruge netop det til et frontalangreb. Sundhedsreformen fra 2010, populært kendt som Obamacare, sikrede, at 20 millioner amerikanere, der ikke havde sygesikring før, blev dækket.
Det blev også ulovligt for forsikringsselskaber at nægte dækning til folk, der tidligere havde været syge eller kræve meget højere forsikringspræmier fra dem. En beskyttelse, der har betydning for op mod 100 millioner amerikanere, da det kan omfatte alt fra astma og overvægt til cancer.
Obamacare har i årevis været en torn i øjet på republikanske politikere.
De mener, den er for dyr og for dårlig, og kun en uge efter det amerikanske præsidentvalg begynder et afgørende opgør ved Højesteretten. Her vil 18 republikanskstyrede stater med Trump administrationens støtte forsøge at få sløjfet Obamacare.
Derfor er Trumps kandidat til Højesterettens niende sæde blevet politisk dynamit.
Hvis den nominerede, Amy Coney Barret, bliver godkendt inden valget, vil seks ud af landets ni højesteretsdommere være udnævnt af republikanske præsidenter.
Republikanerne ser ud til at have de fornødne stemmer, men Kamala Harris, der også er demokratisk senator fra Californien, kommer til at sidde i det udvalg i Senatet, der skal tage stilling til kandidaten og vil bruge den høring som en del af valgkampen.
Sygesikring er bogstavelig talt et spørgsmål om liv eller død for mange amerikanere.
Præsident Trump og Pence mangler at præsentere USA for, hvad de vil erstatte Obamacare med i deres kamp for at fjerne den.
Pence vil advare mod store skattestigninger og endnu dyrere sundhed, hvis demokraterne vinder. Men vicepræsidenten har den udfordring, at Trump på fjerde år stadig ikke har præsenteret amerikanere for et klart alternativ - trods gentagne løfter om, at en bedre plan er undervejs.
Tom Moran er kørt i flere dage for at demonstrere i Utah og minde ikke mindst vicepræsident Pence om, hvad corona-krisen har kostet:
Kampen om kvinderne
Mike Pence ved, at han skal forsøge vinde nogle af de mange kvindelige vælgere, som målinger over en bred kam viser, har forladt Trump-lejren siden 2016.
Det skal han gøre, samtidig med at han står overfor historiens første sorte kvindelige vicepræsidentkandidat for et af de store partier.
En kvinde, som Trump har kaldt “væmmelig”, “gal” og “vred”. En kvinde, der her i valgkampens slutspurt har forsøgt at koncentrere sit budskab om at beskytte sygesikring.
Et emne, begge kampagner ved, står meget højt blandt mange kvindelige vælgere. Så Pence skal forsøge at angribe Harris og hendes dagsorden uden at skubbe flere kvindelige vælgere væk og helst fiske nogle af de tabte tilbage.
Andet ansigt - samme pakke
Mike Pence er på mange måder Donald Trumps modsætning på en debatscene.
Meget afdæmpet og meget rolig. Men Kamala Harris vil slå på, at selvom der er tydelig forskel på den republikanske præsident og vicepræsident i stil og væremåde, så er de, ifølge Harris, to alen ud af et stykke.
Nok er indpakningen forskellig, men indholdet er politisk det samme. Mike Pence vil sælge det modsatte.
At Kamala Harris og Joe Biden tilbyder måske samme menu udadtil, men Joe Biden er en trojansk hest for Kamala Harris' socialistiske agenda.
Hvis man ser på, hvordan Kamala Harris har stemt som senator i Kongressen, og hvad hun sagde under primærvalgene, før hun trak sig som kandidat efter en dårlig ført kampagne, vil de fleste nok betegne hende som moderat og placere hende et sted på den politiske midte og ikke på den yderste venstrefløj.
Bliver debatten en 'gamechanger'?
Næppe.
Debatten kan måske overbevise eller rykke den meget lille gruppe af vælgere, som ikke har besluttet sig endnu. Og som hungrer efter at høre politik fremfor personangreb.
Debatten bliver med sikkerhed en spejlvendt version af sidste uges nedsmeltning.
Mike Pence og Kamala Harris er begge dygtige debattører og har hver især forsøgt at nedtone forventningerne, fordi de kender modkandidatens evner på en debatscene.
Mike Pence skal være alt det, præsident Trump ikke var i sidste uge for at favne tvivlerne.
Men manges øjne vil især hvile på Kamala Harris, som Joe Biden med sin udnævnelse dybest set har kåret som partiets næste leder. Hun kan blive ikke bare landets første kvindelige præsident, men også landets første sorte kvindelige præsident.
Hvis amerikanerne vel og mærke kan se hende i den rolle, når hun møder Mike Pence i aften.
Du kan følge debatten mellem de to kandidater live her på dr.dk fra klokken 3.