Parret Katrina Thompson og Jesus Corona fra svingstaten Michigan har tre jobs tilsammen. De bliver regnet som middelklasse, men føler sig som fattige, fortæller Katrina mig.
Hun arbejder omkring 45 timer om ugen som ufaglært social- og sundhedsassistent. Han arbejder omkring 70 timer om ugen – som kok i hverdagen og afrydder på en restaurant i weekenden. Alligevel hænger deres økonomi ikke sammen.
Og dermed er de et eksempel på det paradoks, der lige nu er den amerikanske økonomi.
For umiddelbart virker USA's økonomi stærk. Den vokser (mere end den danske), der er lav arbejdsløshed, og der bliver skabt overraskende mange jobs. Forbruget har længe været højt, inflationen er faldet, og økonomer vil fremhæve, at lønnen i gennemsnit også er steget mere end netop inflationen det seneste år. Samlet ser det ud til at gå godt.
Men spørger du mange amerikanere, mener de alligevel det stik modsatte: At USA’s økonomien ikke har det godt. At deres økonomi ikke har det godt. Og det paradoks – at økonomien er god, men folks opfattelse af den er dårlig – har både medier og økonomer undret sig over.
Prisstigninger på alt fra mad til husleje
En forklaring er, at økonomien ikke føles god for den almindelige amerikaner.
Priserne i supermarkedet er siden 2020 steget over 20 procent, og amerikanerne bruger nu en større andel af deres disponible indkomst på mad – hele 11 procent – end de har gjort de seneste 30 år.
Både husleje, boligpriser og renten på realkreditlån er banket i vejret. Ifølge en undersøgelse er huslejen på landsplan i gennemsnit steget med 30 procent fra 2019 til 2023. Der er store nationale forskelle, men børnepasning for ét barn kostede i 2022 i gennemsnit 75.000 kroner om året. Benzin, biler og forsikringer er også steget i pris.
I dag frygter fire ud af ti amerikanere - ligesom parret, jeg mødte i Michigan - ofte eller altid ikke at kunne betale deres regninger. Omkring en tredjedel lever "paycheck to paycheck", altså uden penge til at dække selv små uforudsete udgifter.
Den lokale fødevarebank i provinsbyen Holland i Michigan har fået 60 procent flere besøgende de seneste to år, fordi leveomkostningerne er steget så meget, at mange ikke længere har penge nok, fortæller bestyreren mig.
Og selv om inflationen nu er faldet markant – fra 9,1 procent i midten af 2022 til 2,5 procent i dag – har de fleste amerikanere, selv dem, der har penge nok, endnu ikke vænnet sig til de højere priser, som jo ikke er faldet.
Selvom inflationen er faldet, selvom gennemsnitslønnen er steget, føles priserne stadig for høje. Ifølge én analyse kan det tage op til to år med lav inflation, før det helt afspejler sig i forbrugernes opfattelse af økonomien.
Derfor føler den gennemsnitlige amerikaner ikke, at den amerikanske økonomi er god. Og derfor viser meningsmåling efter meningsmåling, at økonomien, leveomkostninger og inflation er det vigtigste for de amerikanske vælgere ved det her valg.
'It's the economy, stupid'
Som Bill Clintons kampagnechef, James Carville, udtrykte det under valgkampen i 1992:
- It's the economy, stupid.
Det var sandt dengang, og det er det også i dag.
Det har både Kamala Harris og Donald Trump selvfølgelig regnet ud. Begge har gjort bedre forhold for middelklassen til deres måske mest centrale løfte i valgkampen. Begge er kommet med en række mere eller mindre populistiske valgløfter.
Donald Trump har lovet at gøre drikkepenge skattefri i et forsøg på at tækkes landets mange servicemedarbejdere. Det tog ikke lang tid for Kamala Harris at følge trop og love det samme. Hun har også lovet en pose penge til førstegangshuskøbere, en skatterabat til førstegangsforældre, og vil tvinge store virksomheder til at sænke prisen på deres produkter, hvis de har hævet dem for meget under dække af inflation.
Donald Trump vil øge den allerede historisk høje produktion af olie og gas for dermed at få prisen på benzin ned. Han vil sænke skatten for virksomheder, og han vil indføre en told på 10 til 20 procent på alle importerede varer og 60 procent på alle varer fra Kina – noget, han selv siger vil indbringe milliarder af dollar, men som mange økonomer siger vil skade den amerikanske økonomi, fordi regningen oftest ender hos forbrugeren.
Indtil videre er det alligevel Donald Trump, flest vælgere stoler på, når det handler om økonomien, og det er der flere årsager til.
Historisk har amerikanske vælgere (berettiget eller ej) større tillid til Republikanerne fremfor Demokraterne til at håndtere økonomien; Trump har trods en del kritiske nyhedshistorier stadig et ry som en succesfuld forretningsmand; og vigtigst af alt oplevede mange vælgere at have en bedre privatøkonomi, dengang Donald Trump var præsident.
Den amerikanske drøm er blevet til mareridt
Kamala Harris har simpelthen de sidste fire år med stigende priser imod sig. Mange lægger skylden for de års høje inflation hos Biden-administrationen, og den er hun jo som vicepræsident en del af.
Joe Biden forsøgte ihærdigt, men lykkedes aldrig med at overbevise de amerikanske vælgere om, at økonomien vitterligt havde det godt. Det gjorde ingen forskel, at han igen og igen remsede gode økonomiske nøgletal op.
Han fortalte én historie, men virkeligheden i små byer som Holland, Michigan, fortæller en anden. Den fortæller om et USA, hvor væksten er skævt fordelt. Hvor middelklassen og arbejderklassen sakker bagud. Og hvor et flertal af amerikanerne har mistet troen på den amerikanske drøm: At alle, uanset deres baggrund, kan få succes i USA, hvis bare de arbejder for det.
De føler sig klemt og oplever at have fået det sværere de seneste fire år.
Katrina Thompson fortalte mig ligeud, at livet i hendes omgangskreds bestemt ikke føles som den amerikanske drøm, men snarere som et mareridt.
Kamala Harris har derfor begivet sig ud på en svær balancegang: Hun kan ikke kritisere Joe Biden og hans økonomiske politik, men forsøger alligevel at gøre sig fri af den.
Hun forsøger på den ene side at stå fast på, at USA's økonomiske genrejsning efter corona er en succeshistorie, selv om mange amerikanere ikke føler det, og på den anden side også at anerkende, at det stadig er for dyrt og svært at være middelklasse-amerikaner.
Det er en balancegang, som det bestemt ikke er sikkert, at hun lykkedes med, og som Donald Trump ikke har været sen til at udstille i blandt andet den her tv-reklame.
Men hun kan ikke gøre andet. For i et valg, der med stor sandsynlighed vil blive afgjort af ganske få vælgere i ganske få delstater, kan netop de vælgeres opfattelse af økonomien ende med at blive tungen på vægtskålen.
Du kan høre mere om parret Katrina Thompson og Jesus Corona fra svingstaten Michigan i 21 Søndag på DR1 eller på DRTV.