Midt i den normalt søvnige provinsby, Kenosha i staten Wisconsin, ligger en totalt udbrændt automobilforhandler. Et vidnesbyrd om de voldsomme uroligheder i byen den seneste uge ovenpå en hvid politimands syv skud mod ryggen på en ubevæbnet sort mand.
Natten til i dag blev alle gader omkring brandtomten spærret af, mens politi og Secret Service-agenter forberedte præsident Trumps besøg i byen. Et tegn på, at Trumps folk planlægger en såkaldt “photo-op” for præsidenten foran rækkerne af forkullede biler.
Men hvorfor interesserer USAs præsident sig for en bunke brændte biler i en lille flække i staten Wisconsin, når landet står midt i den værste krise i et århundrede med en kombination af en ukontrolleret pandemi, økonomisk nedsmeltning og høj arbejdsløshed?
Svaret er: Netop derfor.
1. Trump slår på “lov og orden”
Trump er bagud i valgkampen, og et flertal af amerikanerne giver ham ansvaret for en katastrofal håndtering af corona-epidemien og den deraf følgende økonomiske krise. De seneste dages voldelige protester har givet Trump-lejren en lejlighed til at skifte fokus og slå på republikanske kerneværdier: Lov og orden. Det sker med et bombardement af reklamer i tv og på sociale medier, hvis budskab er, at vælgerne ikke vil kunne leve trygt og sikkert i Joe Bidens Amerika. Biden er ifølge Trump agent for den yderste venstrefløj, mens Trump bakker politiet op og vil slå ned på vold og plyndringer. Målet er at vinde tabte stemmer tilbage i forstæderne, hvor vælgere har valgt Trump fra. Det er her, at valget bliver afgjort - ikke mindst i en svingstat som Wisconsin.
2. Opbakning til protesterne daler
Trump har en mulighed her: I juni bakkede to ud af tre vælgere i Wisconsin op om protesterne ovenpå drabet på George Floyd i Minnesota - den sorte mand, som døde, efter at en hvid betjent pressede sit knæ mod hans hals i knap ti minutter. I dag er det kun hver anden, som støtter demonstrationerne.
Det er især republikanere, som har vendt sig mod protesterne i takt med, at de er blevet mere voldelige. Men også blandt demokrater og uafhængige vælgere daler opbakningen. Stemningen er altså ved at vende i USA ovenpå måneders demonstrationer og dage med vold og død. Den udvikling bekymrer Biden-kampagnen. Her frygter nogle, at Trump kan vinde valget, hvis han lykkes med at gøre det til en afstemning for eller i mod lov og orden.
3. Sætter dagsordnen for Biden
Joe Biden, det demokratiske partis præsidentkandidat, er gået i offensiven. Efter i dagevis ikke at have svaret igen på angreb fra Trump-kampagnen om, at han skulle ligge i ske med venstre-ekstremister, talte Biden mandag i Pennsylvania. Her gik han i flæsket på Trump og beskyldte ham for at opfordre til og opmuntre kaos i et forsøg på at vinde valget. “Trump er mislykkes med at beskytte Amerika, så nu forsøger han at skræmme Amerika,” sagde Biden. Talen viser, hvor alvorligt Biden tager Trump-lejrens strategi med at skifte fokus i valgkampen.
4. Angst flytter stemmer
Donald Trump kan bruge besøget til at skræmme vælgerne - og dermed vinde opbakning. Han er ikke den første præsidentkandidat, der forsøger den strategi. Republikaneren Richard Nixon gjorde det effektivt i 1968, hvor gaderne også var præget af uro og demonstrationer. Demokraten Bill Clinton blev valgt på løfter om at slå hårdt ned på kriminalitet i 1992. Spørgsmålet er, om det virker denne gang. Amerikanerne er i forvejen skræmte - de er bange for Covid-19, for at miste deres job, for den økonomiske krise, for naturbrande og orkaner, der forstærkes af den globale opvarmning, og et flertal mener, at udviklingen i USA går i den forkerte retning.
Hvis Trump skal lykkes med at gøre valget til et spørgsmål om lov og orden i den atmosfære, så skal der opstå nye voldsomme sammenstød i de kommende ti uger frem mod valget. Og samtidig skal et flertal af amerikanerne glemme, at de brændende bygninger faktisk ikke er et skræmmebillede på fremtidens USA med Biden som præsident, men derimod et billede på Trumps Amerika i dag.