VIDEO Clinton fik et ildebefindende: Måtte forlade 9/11-ceremoni

Den demokratiske præsidentkandidat tog over i datterens nærliggende lejlighed, da hun fik et ildebefindende.

Hillary Clinton fik et ildebefindende under en mindehøjtidelighed for ofrene efter angrebet i New York 11. september for 15 år siden.

Den demokratiske præsidentkandidat fik en form for hedeslag, oplyser en talsmand for hendes lejr.

Nick Merrill fortæller, at Clinton gik over til datteren Chelsea Clintons lejlighed i New York. Hun har det "meget bedre".

Præsidentkandidaten forlod højtideligheden efter halvanden time, mens en ceremoni var i fuld gang. Han oplyser ikke nærmere om hendes tilstand.

Et hedeslag er en alvorlig tilstand, som normalt vil kræve lægehjælp.

Rivalen Donald Trump, som er Republikanernes præsidentkandidat, har flere gange forsøgt at så tvivl om Clintons helbred. Han har stillet spørgsmål ved, om hun har energien til at fungere som præsident.

For fire år siden fik Hillary Clinton en hjernerystelse. Kort efter blev hun diagnosticeret med en blodprop.

Clintons læge sagde i juli, at hendes helbred var fremragende. Hun vil være klar til embedet i Det Hvide Hus, lød det fra lægen.

/ritzau/Reuters