Mere end hver tredje amerikaner ventes at have peget på sin foretrukne præsidentkandidat inden valgkampen er ovre.
Nogle amerikanske medier forventer, at helt op mod 40 procent har afgivet deres stemme i dagene og ugerne op til valgdagen den 8. november.
Tendensen for tidligt afgivne stemmer er tydelig. Siden årtusindskiftet er den tidlige stemmeafgivelse nemlig steget voldsomt. Fra 16 procent af de afgivne stemmer i 2000 til 35 procent ved seneste præsidentvalg i 2012.
Til sammenligning ligger det langt over niveauet i Danmark. Herhjemme kaldes stemmer afgivet før valgdagen for brevstemmer. Ved seneste folketingsvalg i 2015 udgjorde brevstemmer 8,7 procent, oplyser Danmarks Statistik.
Kan gavne Clinton
I skrivende stund er 10 millioner stemmer afgivet til det amerikanske valg i november ifølge Michael McDonald, lektor i statskundskab og ekspert i tidlig stemmeafgivelse ved University of Florida.
I princippet kan indbyggere i alle de amerikanske delstater afgive deres stemme før valgdagen, men i nogle delstater kræves der en god undskyldning for at få lov at stemme inden.
Det er ofte i svingstater, at der stemmes tidligt i stort antal. I 2012 var 80 procent af stemmerne afgivet før valgdagen i Colorado og 56 procent i Florida.
Ifølge flere iagttagere kan tendensen med tidlige stemmer gavne demokraten Hillary Clinton, da velorganiserede kampagner har en fordel i forhold til at udnytte muligheden for at stemme før valgdagen.
- Det åbner flere muligheder for at stemme og øger valgdeltagelsen i det lange løb, siger Mark Stephenson, indehaver af Red Oak Strategic, der rådgiver politikere til fivethirtyeight.com.
Ved valgene i 2008 og 2012 gjorde det demokratiske parti en dyd ud af at få deres vælgere ud at stemme tidligt.
- Jeg vil tro, at det giver demokraterne en lille fordel til Demokraterne, siger Barry Burden, professor ved University of Wisconsin Madison og forsker i tidlig stemmeafgivelse.