De amerikanske medier svømmer i disse dage over i historier om Donald Trumps fortid, der portrætterer milliardæren som en mand, der har et forskruet forhold til det modsatte køn.
I aftes bragte New York Times en artikel, hvor to kvinder stod frem og fortalte, at de var blevet udsat for et overgreb af Donald Trump - den ene for mere end 30 år siden.
Avisen har dog ikke talt med andre øjenvidner til overgrebene, men har fået historien bekræftet hos kvindernes familier. Trump-lejren har reageret meget stærkt oven på historien og har truer New York Times med et sagsanlæg.
Det er en smule overraskende, at et ikke-tabloidt medie som New York Times bringer sådan en historie, mener medieforsker Stig Hjarvard, som kalder denne præsidentvalgkamp for 'ekstraordinær'.
- Det siger noget om, hvor ekstraordinær denne her valgkamp er i forhold til at fokusere på sex og personernes moralske habitus. Men i forhold til, hvad der er en normal linje, virker det relativt forældet og apolitisk at bringe den type sager, siger Stig Hjarvard, der er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.
Stig Hjarvard mener, at den store fokus på kandidatternes privatliv til dels skyldes den linje, som Trump lagde for dagen forud for primærvalgene sidste år.
- Trumps kampagne har sat en dagsorden, der har været ekstremt personlig og er gået efter at komme med voldsomme anklager. Det har fået pressen til at beskæftige sig med, om kandidaterne har handlet moralsk forkert i stedet for at dække mere substantielle politiske emner, siger medieforskeren.
Medier støtter Hillary
Det er dog i de seneste uger, at mediernes fokus på særligt Trumps privatliv har taget fart. Først gik han i åben krig mod skønhedsdronningen Alicia Machado, og senere kom avisen Washington Post i besiddelse af en 11 år gammel video, hvor Trump taler i nedsættende vendinger om kvinder.
I de seneste uger har flere medier så valgt at tone rent flag ved offentligt at sige, at de støtter Hillary Clinton. Blandt andet har lokalavisen Arizona Republic valgte at støtte en demokrat for første gang i 126 år.
Medieforsker Stig Hjarvard fortæller, at det langt fra er unormalt, at de amerikanske medier tager stilling. Denne gang er der dog tale om en helt speciel situation.
- Det har noget at gøre med, at det i hvert fald indtil for en uge siden var helt tæt mellem Clinton og Trump, og det kalder i sig selv på en stillingtagen. Hvis det havde været helt klart, hvem der ville vinde, så havde det ikke været en nyhed på samme måde, siger Stig Hjarvard
Har skabt fænomenet Trump
Det har dog ikke kun haft en negativ indflydelse på Donald Trumps valgkamp, at medierne har dækket ham så massivt. For selv om Trump lige nu møder stor kritik i den amerikansk presse, har byggematadoren faktisk været ekstremt god til at få medierne til at følge hans agenda, mener Stig Hjarvard:
- Den store udfordring og det store dilemma er, at de amerikanske medier også gennem primærvalget har været ganske sårbare over for Trumps kampgane og den populisme, som har skabt en appel til underholdningsmomentet i amerikansk journalistik, siger han og fortsætter:
- Det har betydet, at de amerikanske aviser og elektroniske medier har skabt fænomenet Trump ved at bringe hans voldsomme beskydninger mod opponenter. Hvis medierne ikke var gået med på Trumps vogn i samme omfang, så havde det muligvis været en af de andre republikanske kandidater, som havde vundet primærvalget, siger han.