EU-korrespondent: Trump er et ubeskrevet blad for EU-lederne

Udfaldet af dagens præsidentvalg får stor betydning for EU, siger DR's EU-korrespondent, Karin Axelsson.

EU-ledere venter på at se, hvordan en ny amerikansk præsident stiller sig i forhold til brexit, forhandlingerne om en frihandelsaftale samt Rusland og Nato, siger Karin Axelsson.

Amerikanernes valg af deres næste præsident i dag får ikke kun betydning for dem selv.

Også i EU venter folk med spænding på resultatet af dagens præsidentvalg, som formentlig står klart tidligt i morgen.

For blandt de europæiske ledere kender få den republikanske kandidat, Donald Trump.

- Først og fremmest er Trump et fuldstændig ubeskrevet blad. Man ved ikke, hvilken politiker man får at gøre med, hvis man sidder med ham ved forhandlingsbordet i Europa, siger DR's EU-korrespondent, Karin Axelsson.

Flere kender den demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton, og den politiske linje, hun står for.

- De fleste europæiske ledere har været sammen med hende ved adskillige lejligheder, så med hende vil det mere ’business as usual’, siger EU-korrespondenten.

Hvad mener den nye præsident om brexit?

Udfaldet af dagens præsidentvalg kan også få indflydelse på forhandlingerne mellem EU og Storbritannien om, hvordan briterne kan trække sig ud af det europæiske samarbejde.

- Trump har markeret, at brexit var en god ting, så man må formode, at han vil støtte briterne i deres løsrivelse fra EU. Når det kommer til stykket, ved vi ikke, hvad han i praksis mener med det, siger Karin Axelsson.

- Hillary Clinton har ikke sagt så meget, så man må gå ud fra, at hun står på samme linje som den Obama-administration, hun har været en del af.

Her har linjen været, at briterne burde blive i EU, og at USA prioriterer handelsaftaler med EU højere end selvstændige handelsaftaler med briterne.

Hvis Hillary Clinton bliver præsident og holder fast i, at amerikanerne først og fremmest forhandler aftaler på plads med EU, og at Storbritannien derfor må stille sig bagerst i køen, vil det ikke se nemmere ud for briterne, siger Karin Axelsson.

Den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton talte ved et sidste vælgermøde i Michigan i går aftes. (Foto: © JEFF KOWALSKY, Scanpix)

Uanset udfaldet: Frihandelsaftale får det svært

Til gengæld ser det ud til, at begge præsidentkandidater har et noget kritisk syn på den handels- og investeringsaftale, TTIP, som EU og USA forhandler om i øjeblikket.

- For de frihandels-elskende er det måske et spørgsmål om pest eller kolera, for begge kandidater har givet udtryk for at ville beskytte markeder og arbejdskraft. Hvordan det vil give sig udslag i de videre forhandlinger i Europa, mangler vi at se, siger Karin Axelsson.

- Men i forvejen lever TTIP-forhandlingerne om handel mellem USA og Europa en ilde stedt tilværelse, fordi de rent faktisk er gået i hårdknude på nuværende tidspunkt.

Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump, holdt sit sidste valgmøde i går i Michigan. (Foto: © Mandel NGAN, Scanpix)

Hvad vil Trump med Rusland og Nato?

I EU står Rusland højt på dagsordenen. Derfor bliver det interessant at se, hvordan Donald Trump stiller sig i forhold til Rusland, hvis han kan erklære sig som vinder af det amerikanske præsidentvalg i morgen tidlig.

- Trump har meldt nogle mere Putin-positive toner ud, end Hillary Clinton har. Han har nærmest givet udtryk for, at han synes, at Vladimir Putin er en guttermand. Spørgsmålet er, om det også vil være tilgangen, hvis han lige pludselig sidder i Det Hvide Hus, siger Karin Axelsson.

Samtidig bliver det interessant at se, hvilken linje Donald Trump lægger i forhold til den vestlige forsvarsorganisation Nato, som de europæiske lande og USA er med i, hvis han går hen og vinder.

- Clinton vil fortsætte den nuværende linje og sige, at europæerne skal komme med ind i kampen også i forhold til Nato, hvor man vil have flere styrker op mod den russiske grænse, siger Karin Axelsson.

- Her har Trump nærmest truet og sagt, at hvis Europa ikke mander sig op og leverer flere penge i kassen hos Nato, så skal USA ud af Nato. Om det kommer dertil, er nok tvivlsomt, men i hvert fald har han retorisk meldt en meget strengere linje ud i forhold til Nato og Europas medvirken, end Hillary Clinton har.

SÅDAN KAN DU FØLGE VALGET PÅ DR

  • Dr.dk dækker det amerikanske præsidentvalg hele valgdøgnet med live fra tirsdag aften til sent onsdag.

  • DR2 dækker valgdøgnet live og med flere udsendelser om valget fra tirsdag morgen klokken 7 frem til sent onsdag aften.

  • DR1 dækker valget i TV Aviserne og sender tre timer om valgresultatet onsdag morgen.

  • På radioen sender P3 valgradio"Præsident på P3" fra midnat til onsdag morgen.

  • P1 Morgen sender fra klokken fem onsdag morgen.