Clinton og den private mail-server: Sagen, der ikke vil dø

Fund af nyt materiale har endnu engang genoplivet debatten om Hillary Clintons brug af privat email i tiden som udenrigsminister.

Hillary Clinton og hendes brug af en personlig mail-adresse som udenrigsminister er igen dukket op i den amerikanske debat.

Sagens begyndelse stammer fra 2009, hvor Hillary Clinton blev USA's udenrigsminister.

Få et overblik over sagen i grafikken for oven eller her forneden.

2009 - Clinton bliver udenrigsminister

Kort tid før Hillary Clinton udnævnes til USA's udenrigsminister, etableres serveren, der bliver omdrejningspunktet for hele sagen, i hendes private hjem i New York.

Her bliver Hillary Clintons egen mail-adresse opbevaret, ligesom der angiveligt også oprettes en mail-adresse til hendes rådgiver Huma Abedin samt stabschef Cheryl Mills.

22. januar: Hillary Clinton bliver udenrigsminister.

Hillary Clinton ses her ved sin officielle udnævnelse som USA's udenrigsminister i 2009. Hendes mand, den tidligere præsident Bill Clinton, og parrets datter, Chelsea Clinton, var også med til ceremonien. (Foto: © ALEX WONG, 2009 Getty Images)

I sine fire år som minister bruger Hillary Clinton udelukkende sin private mail-adresse, som hun opbevarer på en privat server, og ikke den officielle mail-adresse, som ellers ville være blevet opbevaret på servere ejet og kontrolleret af de amerikanske myndigheder.

2014 - Clinton overdrager 55.000 dokumenter

Udenrigsministeriet kræver ifølge CNN, at alle tidligere udenrigsministre overleverer alle dokumenter, som de tidligere ministre eventuelt besidder, så de kan blive arkiveret efter reglerne.

Clinton overleverer 55.000 dokumenter til udenrigsministeriet, hvoraf omkring 30.000 er mails. Hillary Clintons stab har fjernet en række mails, der ifølge egen forklaring er personlige og ikke har forbindelse til Clintons rolle som udenrigsminister.

2015 - Sagen begynder at rulle

2. marts: The New York Times bringer en artikel om, at Hillary Clinton i sin embedsperiode udelukkende brugte en private e-mailadresse.

Det er ikke som sådan ulovligt for Clinton at bruge en privat mail i forbindelse med sit arbejde, men fortrolige oplysninger skal sendes af sikre kanaler.

Derudover skal alle offentligt ansatte gemme og arkivere deres arbejdsrelaterede mails, hvilket Hillary Clinton altså ikke gjorde før i 2014.

4. marts: Clinton skriver på Twitter, at hun har bedt Udenrigsministeriet om at frigive hendes mails, og at ministeriet nu undersøger, hvilke muligheder der er for dette.

Samme dag beder en undersøgelseskommission, nedsat af Repræsentanternes Hus, om at få indsigt i de Clinton-mails, der omhandler Libyen. Kommissionen skal forsøge at afklare, om Clinton spiller en rolle i et angreb på den amerikanske ambassade i Benghazi i 2012, hvor fire amerikanere, herunder ambassadøren, omkom.

8. september: Hillary Clinton udsender en officiel udtalelse og undskyldning på sin Facebook-profil.

- Ja, jeg skulle have brugt to email-adresser. En til personlige ting og en til mit arbejde i Udenrigsministeriet. Det var en fejl ikke at gøre det. Jeg er ked af det, og jeg tager det fulde ansvar, skriver hun.

2016 - 52.000 mail-sider under lup

29. februar: Den sidste bunke af Clintons mails frigives. I alt har mere end 52.000 sider med mails været under ministeriets lup. Af dem er 2.101 efterfølgende blevet klassificeret som indeholdende fortrolige oplysninger, og 22 er blevet opgraderet til at være ”top secret”.

2. juli: Hillary Clinton forklarer sig over for FBI i sagen.

I dagene efter Hillary Clintons afhøring kommer det frem, at hendes mand, Bill Clinton, i en lufthavn er blevet set sammen med justitsminister Loretta Lynch.

Det er Loretta Lynch, der formelt skal beslutte, om der skal rejses en sag mod Hillary Clinton. Derfor bliver der spekuleret i, om mødet handlede om dette. Loretta Lynch forklarer dog, at hun - uanset udfaldet - agter at følge FBI's indstilling.

5. juli: Efter at have afsluttet sin efterforskning kritiserer FBI Hillary Clinton for at have været ”ekstremt skødesløs” i sin behandling af de følsomme oplysninger. Derudover har hun undladt at videregive tusindvis af mails til politiet.

FBI indstiller dog, at Clinton ikke skal retsforfølges, og den indstilling følger Loretta Lynch.

27. juli: Hillary Clinton vinder kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat.

2. september: FBI frigiver sin rapport om efterforskningen af sagen om Clintons brug af en privat mail-server.

10. oktober: I en tv-debat mellem Clinton og Donald Trump forklarer den republikanske præsidentkandidat, at han - hvis han bliver præsident - vil nedsætte en særlig statsanklager til at efterforske Clintons brug af private mails.

11 dage før valget - Nyt materiale fundet

28. oktober: FBI-direktør James Comey oplyser, at der i forbindelse med en anden efterforskning er blevet fundet materiale, som relaterer sig til Clinton-sagen.

Den anden efterforskning handler om de angiveligt seksuelle tekstbeskeder, som det tidligere medlem af Repræsentanternes Hus Anthony Weiner har sendt til en 15-årig pige.

Anthony Weiner var frem til august 2016 gift med Huma Abedin, Clintons mangeårige rådgiver, og det er på elektroniske enheder, der tilhører parret, at FBI har fundet nyt materiale.

I et brev til flere medlemmer af Kongressen forklarer chefen for FBI, James Comey, den nye udvikling. Han forklarer dog også, at det er uklart, hvor betydningsfuldt det nye materiale er, samt at det ikke står klart, hvor lang tid undersøgelserne af det vil vare.

James Comey kritiseres skarpt for at påvirke valget ved at melde oplysningerne ud offentligt.