Google har udnyttet sit monopol i onlinesøgninger til at eliminere konkurrenter, og det er imod amerikansk lovgivning.
Det afgjorde en føderal dommer i Washington D.C. mandag i en sag, der har kørt i over fire år.
I en 277-siders afgørelse fastslog dommer Amit P. Mehta, at de store betalinger, som Google foretager til blandt andet virksomheder som Apple og Mozilla, for at være den standard søgemaskine på deres enheder og browsere, udgør en uretfærdig begrænsning af konkurrencen.
Sagen blev anlagt af det amerikanske justitsministerium i 2020, og der er tale om ministeriets første sejr mod et monopol i over 20 år.
- Det er en overraskende dom, fordi Google har virket usårlig indtil nu, siger DR’s tech-korrespondent, Henrik Moltke.
Nu er det helt store spørgsmål så: Hvad kommer dommen til at betyde for Google og ikke mindst forbrugeren?
Googles straf?
I sin afgørelse fandt dommeren, at Google har en markedsandel på 94,9 procent af alle onlinesøgninger i USA. Dommeren bemærkede, at Google havde betalt det, der svarer til 179,2 milliarder kroner i 2021, for at sikre, at selskabets søgemaskine er standard på smartphones og browsere samt for at beholde sin dominerende markedsandel.
Ifølge dommen har Google altså brugt sit monopol til at opkræve højere priser end de ville i et mere konkurrencedygtigt marked.
- Google er en monopolist, og det har handlet som sådan for at opretholde sit monopol, lød det fra Mehta i afgørelsen.
Et eksempel på en af Googles fordele er, at den er den eneste søgemaskine, der kan fremvise nyligt indhold fra hjemmesiden Reddit. Det betyder altså, at alternative søgemaskiner som Bing og DuckDuckGo ikke længere kan vise opdaterede resultater fra en af internettets mest brugte chatfora.
Dommen bliver i amerikanske medier beskrevet som en afgørende dom, der kan ændre magtbalancen i tech-verdenen. Men spørgsmålet er, hvad der helt konkret vil ske nu.
Henrik Moltke fortæller, at amerikanerne ikke kommer til at opleve en konkret forskel på kort sigt. Blandt andet fordi at Google selv har sagt, at de vil appellere sagen – hvilket kan få sagen til at trække flere år i langdrag.
Men også fordi sagen nu går ind i en ny fase, hvor dommeren skal høre argumenter for, hvilken løsning der bør implementeres for at adressere monopolet.
Tech-korrespondenten siger, at der er flere scenarier for, hvad der kan ske nu. En lignende lov fra EU har eksempelvis medført, at forbrugerne selv skal tage stilling til, hvilken søgemaskine de vil bruge, når de tager en ny enhed i brug – det virker dog ikke særlig effektivt, siger Henrik Moltke.
- De kan også forbyde Google i at betale sig fra den position de har på nye iPhones og Androids, men problemet er, at de fleste kun kender Google, og formentlig vil vælge det alligevel, siger korrespondenten.
Men selvom de fleste kun kender Google, så er det langtfra den eneste virksomhed, der kan give forbrugerne en god onlinesøgning.
‘Store og dovne Google’
Selvom dommen formentlig ikke får en konkret betydning for på den korte bane, så har Google set skriften på væggen.
- Google er blevet store og smådovne, og selve søgeproduktet i mine øjne er blevet dårligere de seneste år. Nu har Google fået endnu et vink med en vognstang om, at det er på tide at udvikle nye søgeprodukter, mens deres gamle monopol kan gå hen og bliver afviklet, både på grund af lovgivning men også konkurrence, som jo netop er pointen, siger Henrik Moltke.
Han siger, at der sker en del på markedet for søgning lige nu. En ny, hypet AI-søgetjeneste ved navn Perplexity vinder frem, men også OpenAI, der står bag ChatGPT, har sat sig for at udkonkurrere Googles søgemaskine.
Henrik Moltke fortæller, at dommen giver vind i sejlene til nye virksomheder, der ønsker mere innovation, men også til dem, der ønsker mere regulering på tech-området.
- Alt afhængig af straffen, kan det også få konsekvenser for forbrugerne, der bruger søgemaskinerne, siger han.
Google står over for endnu en føderal sag vedrørende annonceteknologi, som er sat til at begynde næste måned.
Det er den første større afgørelse i en række af sager, der drejer sig om anklager om tech-monopoler. Fire andre sager mod blandt andet Meta, Amazon og Apple har ligeledes kurs mod de føderale retssale.