20-årige Bjørn Ihler rejste sig fra sit skjul. Vandet gik ham kun til livet, og han opdagede, at Breivik stod ti meter fra ham. Breivik sigtede. Og han skød.
Bjørn Ihler var sprunget i vandet fra Utøya, fordi Anders Breivik skød og dræbte flere af hans kammerater for øjnene af ham.
- Jeg troede, jeg var død, for han havde jo skudt mig, siger Bjørn Ihler, da DR Nyheder møder ham på en cafe i Oslo.
- Det var en meget mærkelig følelse. På en eller anden måde accepterede jeg, at jeg var død, men min krop svømmede videre. Breivik havde ramt ved siden af, siger Bjørn Ihler.
Skal vidne med Breivik
Torsdag morgen går retssagen ind i sin anden del - om Breiviks nummer to terrormål; Utøya. Bjørn Ihler er en af de unge overlevende fra øen, der skal vidne mod massemorderen, og det er noget, han tænker meget på.
- Jeg er meget nervøs. Det bliver svært at være i rum med den mand, der prøvede at dræbe mig, siger han og fortæller, at han ikke ved, om han vil kigge hen på Breivik, når han vidner.
Bjørn Ihler læser teatervidenskab i Liverpool i England, men tager lige nu en kortere pause fra studielivet, mens han følger retssagen og bor hos sine forældre i Oslo.
- Jeg har været meget hos dem. Også i løbet af året efter 22. juli, siger han.
Fire døgn uden søvn
Det har ikke været nemt at komme videre, og Bjørn Ihler har stadig psykiske men fra terrorangrebet. Han kan ikke tåle høje lyde og har haft svært ved at sove, siden retssagen startede sidste mandag.
- Jeg har ikke sovet i fire døgn lige nu, siger han.
Men det er vigtigt for ham at følge retssagen og fortælle sin egen historie den 31. maj, når det er hans tur til at vidne, siger han.
- Det er vigtigt at fortælle min historie i retten og blive hørt, siger Bjørn Ihler.
- Det skal nok gå
Og han er også sikker på, at han nok skal klare at vidne, selv om det bliver svært, at Breivik sidder to meter fra ham og formentlig ikke fortrækker en mine.
- Jeg har set nogle af de andre fra regeringskvarteret vidne nu. Og det ser okay ud. Jeg skal nok kunne stå deroppe og fortælle min historie, siger Bjørn Ihler.