Truslerne mod Tyrkiets økonomi er ikke ligefrem noget, der får landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, til at ryste på hånden i forhold til angrebene i det nordlige Syrien.
Efter tyrkerne i sidste uge iværksatte angreb over grænsen, indførte USA i går sanktioner mod en række ministre og ministerier - heriblandt de tyrkiske forsvars- og energiministerier samt indenrigsminister Süleyman Soylu.
Men det får ikke nødvendigvis den store betydning i Tyrkiet, forklarer DR’s mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund.
- Det er nogle forholdsvist milde sanktioner for tyrkerne, og det er ikke noget, som kommer til at vælte økonomien, siger han.
Han slår dog samtidig fast, at de amerikanske sanktioner har fremkaldt vrede og forvirring hos tyrkerne.
- Hos mange almindelige tyrkere havde man egentlig indtryk af, at der var givet grønt lys til den tyrkiske aktion, efter amerikanerne trak deres soldater tilbage og samtidig har inviteret Erdogan på statsbesøg i USA, siger han.
Klar til at "ødelægge" tyrkisk økonomi
Da den amerikanske præsident, Donald Trump, i sidste uge meddelte, at de amerikanske soldater blev trukket ud af det nordlige Syrien, vakte det massiv kritik.
Ikke mindst blandt de kurdiskledede styrker, heriblandt den kurdiske milits YPG, der har været USA's allierede i kampen mod Islamisk Stat (IS) gennem flere år.
De kurdiskledede styrker har nu indgået en aftale med den syriske regeringshær for at undgå yderligere konfrontationer med tyrkerne, som har bombet flere steder på den syriske side af grænsen.
Tyrkerne vil skabe en såkaldt sikkerhedszone for at sikre, at man kan hjemsende flere end to millioner flygtninge. Tyrkerne anser den kurdiske milits for en regulær sikkerhedstrussel og forbinder den med terrororganisationen PKK.
Amerikanerne har dog igen og igen fremhævet, at man ikke bifalder de tyrkiske angreb, og Donald Trump har truet med, at han er 'forberedt på hurtigt at ødelægge Tyrkiets økonomi, hvis de tyrkiske ledere fortsætter ad denne farlige og ødelæggende vej'.
Bred tyrkisk opbakning
Men de amerikanske sanktioner vil formentlig ikke få præsident Erdogan til at ændre kurs, siger Michael S. Lund.
- Det er jo en offensiv, der har ret stor opbakning i den tyrkiske befolkning. Og præsident Erdogan er ikke en præsident, som har for vane at bøje sig for pres for Vesten, så jeg tvivler på, det får den store effekt på offensiven, siger korrespondenten.
I USA arbejder både republikanere og demokrater i Kongressen på lovgivning, der vil resultere i yderligere sanktioner og som er rettet mod det tyrkiske militær samt energisektoren.
Samtidig er den målrettet mod den politiske top i Tyrkiet, heriblandt præsident Erdogan selv, og skal blandt andet begrænse muligheden for at rejse til USA.
- Jeg arbejder i øjeblikket på tværs af partierne for at forslag til sanktioner, og det gør vi hurtigt. Formanden for Repræsentanternes Hus (demokraten Nancy Pelosi, red.) har gjort det klart for mig, at tiden er helt afgørende, skriver republikaneren Lindsey Graham, der normalt betragtes som en af præsident Trumps stærkeste støtter.
Efter planen skal Donald Trump mødes med den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, i midten af november i Washington i USA.