Repræsentanternes Hus stemte onsdag for USA's første gennemgribende skattereform i over 30 år. Dermed er reformen endeligt godkendt i Kongressen, hvilket er en stor politisk sejr for præsident Donald Trump.
Skattereformen blev vedtaget med et flertal på 224 mod 201 ved en ny afstemning, der blev nødvendig på grund af procedurefejl ved en tidligere afstemning.
Reformen lægger op til at beskære både selskabsskatten og indkomstskatten. Den er blevet kritiseret for primært at tilgodese de rige.
Ikke desto mindre er der tale om den mest gennemgribende amerikanske skattereform siden 1986.
Lovpakken ventes at blive underskrevet af den amerikanske præsident inden for få dage. Dermed bliver Trump i stand til at give den amerikanske befolkning, hvad han kalder "en stor, smuk julegave".
I en erklæring fra Det hvide Hus, der roser reformen, siger Trump:
- Vi kommer nu raketbrændstof i vores økonomis motor.
Trump takker Kongressen for, hvad han kalder "en historisk sejr for amerikanske familier, arbejdere og virksomheder".
- Amerika er på vej til at blive mægtigt igen, siger han og lover, at amerikanerne vil kunne mærke de første resultater af reformen i februar.
Republikanerne i Kongressen kalder skattereformen for en velsignelse for middelklassen. Reformen ventes at komme til at fylde meget under valgkampen næste år op til midtvejsvalget.
I sin hyldest til reformen skrev Trump tidligere på Twitter, at det store fald i selskabsskatten fra 35 procent til 21 "formentlig er den største faktor i vores plan".
Dette fik øjeblikkeligt demokratiske politikere til at gentage, at Republikanerne aldrig havde ønsket at levere en meningsfuld reform for middelklassen.
Donald Trump har haft meget på spil med sin skattereform. Han har kaldt den "et middelklassemirakel" og "en mulighed, der kun viser sig én gang i en generation".
Trump har sagt, at han med reformen vil give historiske skattelettelser.
Kongressen i USA har ikke godkendt væsentlige ændringer i det amerikanske skattesystem siden 1986. Det skete dengang efter utallige høringer og drøftelser, og mens præsident Ronald Reagans popularitet var på sit højeste.
/ritzaus/Reuters