Forestil dig, hvis vi i Danmark gik til folkeafstemning om, hvorvidt vi skulle annektere Skåne, Halland og Blekinge i Sverige.
Og forestil dig så, at vi på overbevisende vis var enige om, at det var en god ide.
Det er formentlig et scenarie, som de fleste har svært ved at forestille sig.
Ikke desto mindre har en lignende situation netop udspillet sig i det sydamerikanske land Venezuela. I nat dansk tid stemte venezuelanerne nemlig ’ja’ til at kræve suverænitet over en del af det lille naboland Guyana.
I strid med international lov
Området, som Venezuela ønsker at overtage, hedder Essequibo og dækker over to tredjedele af Guyana, og så er det rigt på store olie- og mineralreserver.
Guyana er dog langt fra enige med Venezuela. Det kom til udtryk i fredags, hvor Guyanas præsident, Irfaan Ali, hyldede afgørelsen fra Den Internationale Domstol i Haag, der slog fast, at en mulig annektering vil være klart ulovlig.
- Som domstolen har gjort det klart, er det forbudt for Venezuela at annektere eller trænge ind på guyanesisk territorium eller foretage andre handlinger - uanset resultatet af folkeafstemningen den 3. december, lød det fra Irfaan Ali i en erklæring.
Det er stadig uklart, hvordan Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, vil håndhæve resultatet af afstemningen, men det var en tydeligt begejstret præsident, der talte i hovedstaden Caracas, efter at resultaterne blev annonceret.
- Det har været en total succes for vores land, for vores demokrati, sagde Nicolás Maduro til sine tilhængere.
Gamle uenigheder
Både Venezuela og Guyana mener, at Essequibo-regionen hører til deres land, fortæller Kristian Almblad, DR's Sydamerika-korrespondent.
- Guyana forholder sig til en aftale der blev indgået i 1899, hvor de var en britisk koloni. Venezuela mener, at der senere hen blev lavet en ny aftale med Storbritannien, der ophævede den gamle i forbindelse med at Guyana fik selvstændighed, siger Kristian Almblad.
Selvom en mulig annektering formentlig vil kræve en væbnet konflikt, er det langt til decideret krig, vurderer Kristian Almblad.
- Jeg tror, der er meget langt til, at Venezuela vil gå ind med militærmagt i Guyana. Vi har set Brasilien den seneste måned rykke tropper op i regionen. At forestille sig en militær konflikt i Sydamerika virker meget langt væk, men på den anden side, er det mærkeligt at holde en afstemning, hvis man ikke har en plan om at få regionen igen, siger Kristian Almblad.
Mistænkelig stor opbakning
Kun omkring halvdelen af Venezuelas 20,7 millioner stemmeberettigede deltog i weekendens afstemning.
Men ifølge Venezuelas valgmyndigheder, var der overbevisende enighed, idet 95 procent af vælgerne stemte ’ja’ for Venezuelas territoriale krav om to tredjedele af det olierige naboland.
Det er "en tydelig og overvældende sejr for ja-siden i denne folkeafstemning", sagde formanden for det nationale valgråd, Elvis Amoroso.
Men resultatet er ikke ensbetydende med omfattende opbakning i befolkningen, påpeger Kristian Almblad.
- Valg i Venezuela er ikke altid 100 procent transparente. Det var kun halvdelen af dem, der kunne stemme, som stemte. Formentlig er dem, som har stemt, tilhængere af Venezuelas Præsident, Nicolas Maduro, der har ønsket befolkningens opbakning, siger han.
Oppositionen i Venezuela har boykottet adskillige valg og påstået, at de er blevet manipuleret. Der er gennem landets historie eksempler på flere oppositionspolitikere, der er blevet straffet med fængsel eller flygtet i eksil. Myndighederne slår generelt hårdt ned på politisk uenighed.