I dag ventes FN's Sikkerhedsråd endnu engang at skulle stemme om et forslag om en øjeblikke våbenhvile i Gaza.
En afstemning, der har været udskudt ad flere omgange.
Bag kulisserne er der nemlig blevet arbejdet hårdt på at finde frem til en ordlyd i forslaget, der kan få USA til at undlade at bruge sin veto-ret og blokere for våbenhvilen, som de ellers har gjort før.
Sidst, sikkerhedsrådet skulle stemme om øjeblikkelig våbenhvile, var den 8. december 2023, og her trumfede USA afstemningen og nedlagde veto.
13 ud af de 15 lande, der sidder i sikkerhedsrådet havde ellers stemt for forslaget. Og både nødhjælpsorganisationer og FN nærmest bønfalder om en våbenhvile af hensyn til civilbefolkningen i Gaza, der er fanget i regnen af missilerne.
Tætteste allierede
Den amerikanske støtte til Israel trækker tråde flere hundrede år tilbage i historien. Og kun 11 minutter efter at Israel var blevet proklameret, sendte USA's daværende præsident Harry S. Truman sin støtte til staten afsted.
Alliancen mellem de to stater er kun blevet tættere gennem tiden, hvilket især er blevet tydeligt i den seneste tid.
Efter terrorangrebet i Israel den 7. oktober 2023 tog den amerikanske præsident også turen til Israel for at understrege sin støtte til israelerne. Her slog præsident Joe Biden endnu engang fast, at USA står bag Israel, og at Israel har ret til at forsvare sig mod den militante bevægelse Hamas, der er på både USA og EU's terrorliste, som stod bag terrorangrebet.
Alligevel sætter de historisk voldsomme bombardementer og dødstal i Gaza alliancen under pres. Et pres, der kun vokser i takt med, at nationer som Frankrig, Storbritannien og Tyskland nu også bedre om våbenhvile i Gaza.
Men hvordan er USA og Israel blevet så tætte allierede? Det kan du få svaret på i videoen i toppen af artiklen.