Det rapporterer nyhedstjenesten Bloomberg, der citerer to embedsmænd, som er bekendt med efterforskningen.
Dermed truer sagen med at blive til en af de største industriskandaler i Tysklands nyere historie.
USA miljøagentur EPA oplyste fredag, at den tyske bilfabrik, der er verdens største, havde brugt en software, der kort sagt tillod de dieseldreven biler at forurene voldsomt, mens de kørte rundt på de amerikanske veje.
Men bilerne stoppede straks udledningerne og opførte sig miljømæssigt eksemplarisk, når bilerne blev kaldt til kontrol.
Altså en udspekuleret form for svindel, hvor USA's regler for udstødningsgasser og den generelle miljølovgivning er groft overtrådt.
Det drejer sig om op mod en halv million dieseldrevne biler fra Volkswagen og Audi, og EPA truer Volkswagen med en bøde på 18 milliarder dollar eller knap 120 milliarder kroner.
Myndighederne i Californien oplyser, at de sammen med EPA vil undersøge, om andre bilfabrikkers dieseldrevne køretøjers software holder sig inden for loven.
/ritzau/Reuters