USA nærmer sig gældsloftet med hastige skridt.
Så meget står hurtigt klart, når man orienterer sig i amerikanske medier.
Her kan man blandt andet læse, at den amerikanske stat risikerer at løbe tør for penge allerede den 1. juni, og at situationen blandt andet har fået præsident Biden til at aflyse et planlagt besøg i Australien i næste uge.
Tiden skal i stedet bruges på vigtige forhandlinger med Republikanerne om en forhøjelse af det amerikanske gældsloft.
Men hvad er gældsloftet egentlig? Og hvilke konsekvenser kan det få, hvis USA rammer det?
Det kigger vi nærmere på her.
Hvad er gældsloftet?
Det såkaldte gældsloft er en tilbagevendende udfordring for skiftende amerikanske præsidenter. Det er kort sagt et lov, der lægger en øvre grænse for, hvor mange penge den amerikanske stat må låne for at kunne betale sine regninger.
Herunder udgifter til militæret, velfærdsydelser og løn til føderalt ansatte såvel som renter i forbindelse med den astronomiske nationale gæld.
Det nuværende amerikanske gældsloft er lige nu på svimlende 31,4 billioner dollar, men det er ikke nok, for gælden vokser konstant, fordi staten bruger flere penge, end den opkræver i skatter.
Den konstant voksende gæld betyder, at Kongressen med jævne mellemrum hæver eller suspenderer gældsloftet, så man kan låne flere penge, påpeger BBC.
Mediet påpeger, at man allerede tilbage i januar nåede grænsen, men formåede at sikre sig ekstra midler ved hjælp af "ekstraordinære indgreb" fra finansministeriets side.
Men ifølge den amerikanske finansminister, Janet Yellen, så kan man altså om mindre end to uger stå i en situation, hvor USA ikke kan betale alle sine regninger, med mindre man får lov til at hæve gældsloftet nok engang, så man kan låne flere penge.
Hvis ikke, kan det kan få kæmpe konsekvenser for både amerikanerne, men også verdensøkonomien.
Det vender vi tilbage til.
Hvorfor er gældsloftet ikke blevet hævet?
Republikanerne sikrede sig ved midtvejsvalget sidste november et flertal i Repræsentanternes Hus, og det betyder, at partiet har mulighed for at forhindre præsident Biden og Demokraterne i at få deres politik i gennem, hvis de ikke er tilfredse med den.
Herunder i forhold til gældsloftet, hvor parterne i månedsvis har stået stejlt over for hinanden.
Her har Demokraterne nægtet at forhandle, mens Republikanerne har insisteret på, at de kun vil gå med til at hæve gældsloftet, hvis man skærer ned på en række offentlige udgifter. Herunder ved at kræve, at der indføres skrappere krav til, hvem der kan modtage velfærdsydelser.
Men sandheden er mere kompliceret end det, forklarer USA-korrespondent Steffen Kretz i denne lynanalyse. Her peger han blandt andet på, at Republikanerne forsøger at omgøre en del af Biden-regeringens vigtigste politiske reformer:
Flere demokrater er stærkt imod idéen om nedskæringer, som vil ramme landets mest udsatte borgere. Herunder Bernie Sanders, som opfordrer præsident Biden til at omgå Kongressen ved hjælp af en særlig bestemmelse i den amerikanske forfatning.
Hvad sker der, hvis man når loftet?
Hvis man ikke når en aftale om at forhøje gældsloftet, så venter der nogle enorme konsekvenser, lyder det fra Mads Dalgaard Madsen, seniorkonsulent hos Rambøll med fokus på USA og tidligere indenrigspolitisk rådgiver på den danske ambassade i Washington.
- Økonomer er bredt set enige om, at det vil være et økonomisk mareridt, hvis USA rammer gældsloftet, siger han til P1 Morgen.
BBC peger på, at det er usikkert, præcis hvad der sker, hvis USA når gældsloftet – det er nemlig aldrig sket før. Men sikkert er det, at det vil få store økonomiske konsekvenser.
Blandt andet ved, at staten pludselig ikke ville kunne udbetale løn til ansatte i militæret og i føderale stillinger, mens millioner af ældre pludselig vil stå og mangle deres månedlige pensionsudbetalinger.
Finansvirksomheden Moody's Analytics estimerer ifølge BBC, at en længere krise vil få aktiepriser til at falde med næsten 20 procent, mens over syv millioner amerikanere vil miste deres job.
Og konsekvenserne vil ikke kun være til at mærke i USA, slår Mads Dalgaard Madsen fast.
- USA's evne til at tilbagebetale gæld bliver anset som det mest sikre i hele verden. Det er på mange måder grundlaget, som den internationale økonomi baserer sig på, siger seniorkonsulenten.
- Så hvis der bliver sat spørgsmålstegn ved USA's evne til at tilbagebetale gæld, så vil investorer pludselig kræve højere renter for at optage gælden, siger han.
- Det vil give højere renter i den amerikanske økonomi, de amerikanske borgere vil betale flere penge for deres lån, og så vil der komme en spiral, der vil minde lidt om finanskrisen i 2008, som vil have store internationale konsekvenser.
- Så det, de forhandler om lige nu, er meget alvorligt, og det er nok også derfor, at parterne her i 11. time er begyndt at forhandle alvorligt om det for at finde en eller anden form for løsning. Men der er stadig nogle skridt på vejen.
Hvor tæt er de på at lande en aftale?
Trods flere ugers meldinger om, at man er langt en aftale, så lader det til, at præsident Biden og Republikanerne i denne uge har nærmet sig hinanden.
I tirsdags lød meldingen fra både præsident Biden og den republikanske leder af Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, at det bør være muligt at lande en aftale inden ugens udgang.
Her lader det til, at møder mellem topfolk fra de to partier har båret frugt, lyder det fra Mads Dalgaard Madsen.
- Der kom meget tydelige signaler om, at partnerne er ret hurtigt på vej ned af de træer, som de har brugt stort set et halvt år på at kravle op i, siger Mads Dalgaard Madsen.
Han vurderer, at det særligt er præsident Biden, der "har taget en tur ned af træet", fordi han har indset, at Kevin McCarthy står stærkere, end man havde regnet med.
- Man indså fra Demokraternes side, at man var nødt til at indgå i en form for forhandling, hvis det her skal kunne lade sig gøre, og man var nødt til at forhandle direkte med Kevin McCarthy, siger seniorkonsulenten.
Han peger på, at man er rykket betydeligt tættere på en aftale, efter Demokraterne gik på kompromis og opgav deres blanke afvisning af at forhandle om gældsloftet.
Gennembruddet i forhandlingerne er mildest talt dybt nødvendigt – aftalen skal nemlig på plads senest i begyndelsen af næste uge, hvis det skal kunne lade sig gøre at få den gennem Kongressens to kamre i tide, påpeger Mads Dalgaard Madsen.