Ved en afstemning i FN's Sikkerhedsråd fredag har USA nedlagt veto mod at kræve omgående våbenhvile i Gaza.
Der var ellers klart flertal i Sikkerhedsrådet, hvor Storbritannien afstod fra at stemme, mens 13 ud af 15 lande stemte for. Men resolutionen blev altså ikke vedtaget på grund af amerikanernes veto.
Ifølge USA's viceambassadør i FN, Robert Wood, stemte USA nej, fordi de ikke mener, at en våbenhvile er vejen til varig fred.
- Vi støtter ikke en øjeblikkelig våbenhvile. Det vil kun plante kimen til den næste krig, fordi Hamas ikke har noget ønske om varig fred eller en tostatsløsning, siger han.
Derudover vil USA ifølge Wood ikke støtte en resolution, der ikke fordømmer Hamas og organisationens terrorangreb mod Israel den 7. oktober.
Af samme årsag valgte Storbritannien ikke at stemme.
Men beslutningen om at stemme nej til resolutionen har mødt kritik fra blandt andre menneskerettighedsorganisationer.
Det er moralsk uforsvarligt
En af de organisationer, der kritiserer USA, er Amnesty International.
- Ved at nedlægge veto mod denne resolution har USA udvist en ubarmhjertig tilsidesættelse af civile lidelser, svimlende dødstal, omfattende ødelæggelser og en hidtil uset humanitær katastrofe, siger generalsekretær Agnes Callamard i en udtalelse og kalder beslutningen "moralsk uforsvarlig".
Også fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch møder beslutningen hård kritik.
- USA forhindrer med sit veto Sikkerhedsrådet i at tage nogle af de beslutninger, som USA selv har krævet, skriver Louis Charbonneau, der er FN-direktør hos Human Rights Watch på X.
Ifølge Charbonneau risikerer USA at gøre sig medskyldig i krigsforbrydelser.
- Hvis USA fortsætter med at forsyne Israel med våben og diplomatisk rygdækning, når landet begår grusomheder og kollektivt straffer den palæstinensiske civilbefolkning i Gaza, så risikerer USA at blive medvirkende til krigsforbrydelser, skriver han.
Israel kritiserer aktiveringen af sjælden artikel
Afstemningen i FN's Sikkerhedsråd kom, efter at FN's generalsekretær, Antonino Guterres, i onsdags aktiverede den sjældent brugte artikel 99 i FN-pagten.
Den foreskriver, at FN's leder "kan bringe ethvert forhold, som efter hans opfattelse kan true opretholdelsen af international fred og sikkerhed, til Sikkerhedsrådets opmærksomhed".
At det netop er nu, den artikel er blevet aktiveret, møder skarp kritik fra Israels udenrigsminister, Eli Cohen, der anklager Guterres for at stå på Hamas' side.
- Aktiveringen af artikel 99 - efter at den ikke blev brugt til krigen i Ukraine eller til borgerkrigen i Syrien - er endnu et eksempel på Guterres' partiske og ensidige holdning, skriver Eli Cohen på det sociale medie X.
Danmark støtter sammen med de øvrige nordiske lande, at Guterres har aktiveret artikel 99. Det fremgår af et fælles brev underskrevet af repræsentanter fra Danmark, Island, Finland, Norge og Sverige.
- Som generalsekretæren har påpeget, har det internationale samfund et ansvar for at bruge al sin indflydelse til at forhindre yderligere eskalering og afslutte krisen.
- Sikkerhedsrådet skal presse på for at afværge humanitær katastrofe, lyder det i brevet.
På vegne af Danmark har Christina Markus Lassen, som er Danmarks FN-ambassadør, underskrevet.