Bernard Madoff, der mistænkes for at stå bag et af USA's største finans-svindelnumre, skal nu i husarrest.
Madoff får en elektronisk lænke om ankelen og må ikke forlade sin 40 millioner kroners lejlighed i New York, besluttede en dommer i dag.
70-årige Madoff mistænkes for at have snydt investorerer for 260 milliarder kroner. Han lovede dem, at der var tale om gode investeringer. Men tilsyneladende var der tale om en slags pyramidespil, som kun fungerede, så længe nye ofre blev lokket til at investere.
Adskillige store banker, pensionskasser og organisationer har mistet milliarder på grund af Madoff.