Der har i de seneste dage været stort mediefokus på raceurolighederne i USA, efter to afroamerikanere tidligere på ugen blev skudt af hvide politibetjente.
Drabene fik tusindvis af amerikanere til at gå på gaden for at demonstrere mod politivold mod sorte. Og torsdag aften mistede fem texanske betjente livet, da de blev skudt af en snigskytte under en ’Black Lives Matter’-demonstration i Dallas.
Men selvom det kan se voldsomt ud, når man befinder sig i Danmark, så er det ikke fordi, raceproblemerne i USA er ved at eksplodere.
Snarere tværtimod, siger Mette Nøhr Claushøj, der er ekstern lektor i amerikansk politik ved Københavns Universitet.
- Hvis man spørger de sorte, så vil de sige, at de altid er blevet behandlet dårligt af politiet. Det nye er, at problemerne får en helt anden bevågenhed i medierne og samfundet generelt, end de har fået tidligere, siger hun og fortsætter:
- Mainstream-medierne, politikerne og den brede befolkning er kommet til et punkt, hvor de tænker, at der faktisk godt kan være noget om det. Med smartphones kan de sorte nu filme politiet, hvis de bliver behandlet dårligt, så andre kan se det.
Begge skudepisoder tidligere på ugen blev filmet, og videoerne blev efterfølgende delt på blandt andet de sociale medier. Det var med til at skaffe sagerne stor bevågenhed.
Derudover er der også sket et skifte i forhold til den måde, myndighederne efterfølgende tager sig af sagerne om politivold mod sorte, understreger Mette Nøhr Claushøj.
- Traditionelt har politiet undersøgt sig selv, når der har været sager om politivold, og det har de sorte længe kritiseret. De har ment, at betjentene dækkede over sig selv, og der har derfor ikke været meget tillid til politimyndighederne.
Men da Alton Sterling tidligere på ugen blev skudt i Baton Rouge i Louisiana, blev sagen med det samme overtaget af FBI og Justitsministeriet.
- Det var alt fra guvernøren til borgmester og politikere, der ønskede, at det føderale system skulle undersøge sagen, og det var meget usædvanligt. Det er et udtryk for, at man tager sagerne alvorligt, og at man godt ved, at der er problemer, siger Mette Nøhr Claushøj og understreger, at man overhovedet ikke er i mål endnu.
- Det er måske først nu, at samfundet er parat til at se problemerne i øjnene og gøre noget ved det.