I dag har amerikanerne mulighed for at stemme til Kongressen ved midtvejsvalget, men rigtig mange vælgere er ret ligeglade.
Meningsmålinger viser, at sølle 14 procent af vælgerne mener, at politikerne i Kongressen laver et godt stykke arbejde. Det er det laveste antal før et valg i 40 år.
Lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen siger, at amerikanerne traditionelt opfatter politikerne i Washington som nogle slyngler. Men det er værre denne gang:
- Vi har oplevet to kongressamlinger i træk (de seneste fire år, red.), hvor Kongressen har opnået færre resultater. Det er de mindst produktive perioder i amerikansk historie. Så alene det gør det svært for folk at mobilisere sig, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Protestvalg
Han forklarer, at midtvejsvalgene, der holdes midtvejs i en præsidentperiode, ofte bliver protestvalg, som tiltrækker en særlig vælgergruppe:
- Det er dem, som føler størst trang til at protestere - det vil især sige ældre, hvide og vrede vælgere. Mens for eksempel unge vælgere interesserer sig meget lidt for midtvejsvalg, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Udover de unge bliver mange sorte og personer med latinamerikansk baggrund også på sofaen - og det giver præsident Barack Obamas parti, Demokraterne, et stort problem.
- Demokraterne er helt klart i defensiven under det her valg og lider mest, hvis de her vælgergrupper ikke kommer. Udfordringen for dem er, at prøve at tromme flere vælgere sammen. Så hvor mange, der i det hele taget kommer og stemmer kan også blive afgørende, forklarer Niels Bjerre-Poulsen.
Gode odds for Republikanere
Meningsmålingerne giver ikke Obama og hans folk grund til den store optimisme.
Republikanerne står til at genvinde flertallet i Repræsentanternes hus sikkert. Og her på valgdagen giver valgforskere partiet over 70 procent chance for også at erobre flertallet i Senatet.
Til gengæld står det langt mindre klart, hvad Republikanerne har tænkt at bruge deres forventede sejr til, siger Niels Bjerre-Poulsen. Han forklarer, at der findes to forskellige teorier:
- En er, at nu vil de gerne demonstrere, at de ikke bare kan obstruere - men at de også kan få vedtaget noget. Og det skal så bringe dem i en bedre position til præsidentvalget om to år - at de faktisk har udrettet noget.
- Den anden teori går på, at der bliver en endnu mere fastlåst situation, fordi de vil fremsætte lovforslag, som præsidenten sandsynligvis vil bruge sin vetoret mod. Og man vil nedsætte undersøgelsesdomstole og så videre. Det har vi set i Repræsentanternes hus, så vi bare får de samme problemer - nu også i Senatet, siger Niels Bjerre-Poulsen.