USA: 'De her billeder viser, at Iran står bag olietanker-angreb'

Det amerikanske forsvarsministerium har offentliggjort en række billeder, de hævder, er yderligere bevis for iransk angreb.

USA hævder, at en række billeder er endnu et bevis på, at militærfolk fra den iranske revolutionsgarde var involveret i en eksplosion på to tankskibe den 13. juni.

En række billeder, taget fra en amerikansk militærhelikopter, er ifølge USA et klokkeklart bevis på, at Iran havde en finger med i spillet, da to tankskibe i sidste uge blev angrebet i Omanbugten tæt ved indsejlingen til det strategisk vigtige Hormuzstræde.

Billederne viser ifølge ministeriet soldater fra den iranske revolutionsgarde før og efter, at de fjerner en udetoneret mine fra en af de involverede olietankere.

  • Ifølge Pentagon viser dette billede, at soldater fra den iranske revolutionsgarde er i gang med at fjerne en ueksploderet mine. (Foto: © US Navy, Scanpix)
  • Pentagon har offentliggjort flere billeder i sagen. I sidste uge blev en video også offentliggjort. (Foto: © US Navy, Scanpix)
  • Billedet her viser ifølge USA, den skade som en minieksplosion lavede på det ene tankskib. (Foto: © US Navy, Scanpix)
1 / 3

Iran har i dag ikke direkte kommenteret de nye amerikanske beviser.

Lederen af landets magtfulde eliteenhed Revolutionsgarden, brigadegeneral Hossein Salami, sagde dog i en tv-tale, at Iran råder over ballistiske missiler, som kan ramme hangarskibe til søs "med stor præcision".

- Disse missiler produceres indenlandsk og er svære at opfange og ramme med andre missiler, sagde Salami.

I en anden tv-tale sagde den iranske præsident, Hassan Rouhani dog, at "Iran ikke vil gå i krig med noget land."

Påstand mod påstand

Allerede dagen efter angrebet præsenterede amerikanerne en video, som ifølge udenrigsminister Mike Pompeo viste personer fra den iranske revolutionsgarde fjerne en udetoneret mine fra et af tankskibene. Men det materiale har flere af USA's allierede indtil videre forholdt sig skeptisk til.

Både Japan og Tyskland har bedt om tungere beviser mod Iran.

Se den video, som USA sendte ud som bevismateriale:

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet, vurderer ikke, at billederne kan bruges som et entydigt bevis.

- I og med at dem på billederne ikke har flag på skulderne, så bliver det påstand mod påstand. USA vil påstå, at det er iranere, og iranerne vil stå fast på, at det ikke passer. Det er ikke noget endeliggyldigt bevis.

- Sagen står derfor uafgjort lige nu, vurderer Peter Viggo Jakobsen.

Lignende episode fandt sted for en måned siden

Den episode, det hele drejer sig om, skete den 13. juni, hvor to tankskibe blev evakueret i farvandet mellem Iran og Oman, da de blev ramt af eksplosioner.

Det ene af skibene brød i brand. Det andet er ifølge USA det, som iranske sikkerhedsstyrker har fjernet en mine fra.

44 søfolk fra de to skibe blev bragt i sikkerhed i den iranske havneby Bandar-e-Jask.

Dele af mandskabet har angiveligt berettet, at de har set et flyvende objekt komme mod skibet, inden eksplosionen fandt sted, det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mike Pompeo beskyldte allerede under et pressemøde samme dag, Iran for at stå bag.

- Vurderingen er baseret på efterretninger, på de våben, der er brugt, på den kompetence, der kræves for at udføre sådan et angreb, og på tidligere lignende iranske angreb mod fartøjer, sagde han ifølge Ritzau.

Det er kun en måned siden, at en lignede episode fandt sted i samme område. USA har også beskyldt Iran for at stå bag den.

Stigende spændinger mellem USA og Iran

Spændingerne mellem USA og Iran har på det seneste været stigende.

Da det amerikanske forsvarsministerium i går offentliggjorde billederne i sagen om de to tankskibe, oplyste forsvarsminister Patrick Shanahan ved samme lejlighed, at USA vil sende yderligere 1.000 soldater til Mellemøsten.

Shanahan kalder troppeforøgelsen et forsøg på at 'øge sikkerheden omkring amerikanske interesser' i regionen, skriver AP.

Og USA viser dermed, at de vil fastholde presset på Iran, vurderer Peter Viggo Jakobsen:

- USA signalerer i virkeligheden to ting: Man vil sætte en stopper for, at der sker flere angreb, men USA har ikke tænkt sig at angribe. For man kan ikke angribe et land på over 50 millioner indbyggere med 1.000 mand, siger han.

I forvejen har USA oprustet markant i Mellemøsten, siden præsident Donald Trump i maj valgte at trække sig ud af den internationale aftale om Irans atomprogram, der blev indgået i 2015.

I øjeblikket består oprustningen af omtrent 10.000 soldater, flere langtrækkende bombefly samt et hangarskib med støttefartøjer.

En talsmand fra Irans atomagentur meddelte i går, at landet ville øge berigelsen af uran til op mod 20 procent.

Det sker som en reaktion på USA's genindførelse af en række strenge sanktioner mod landets økonomi samt mod lande, der importerer iransk olie.

Opdateret: Den oprindelige artikel er blevet opdateret med udtalelser fra Revolutionsgarden og Irans præsident.