Demonstrationer og uroligheder spredte sig i nat til endnu flere byer i USA.
I blandt andet staten Minnesota samt i byerne New York og Atlanta udviklede protesterne sig voldeligt med ildspåsættelser, hærværk og sammenstød mellem politi og demonstranter.
I flere stater er de lokale politistyrker så overvældede af situationen, at guvernørerne har aktiveret Nationalgarden til at hjælpe politiet.
Se DR Nyheders reporter fortælle om nattens uroligheder i Minneapolis:
Knæ på halsen
Demonstrationerne begyndte tirsdag i byen Minneapolis i Minnesota, hvor den sorte mand George Floyd dagen før var død under en anholdelse.
En mobiloptagelse viser, at en hvid politimand sad med sit knæ på George Floyds hals i flere minutter under anholdelsen. Floyd siger flere gange, at han ikke kan få luft.
Politimanden, Derek Chauvin, blev fredag sigtet for blandt andet manddrab. Men det forhindrede ikke protesterne over politivold og racisme i at stige i styrke.
Ikke mandskab nok
Minnesotas guvernør, Tim Walz, beskrev i nat situationen i staten som "utrolig farlig".
Walz har udkommanderet 500 mand fra Nationalgarden til at hjælpe politiet med at kontrollere demonstrationerne i Minnesota, hvor tusinder ignorerede et udgangsforbud natten til lørdag.
Guvernøren erkender, at man stadig ikke har mandskab nok til at håndtere situationen. Derfor vil over 1.000 soldater fra Nationalgarden blive mobiliseret hurtigst muligt.
I staten Georgia har guvernøren Brian Kemp erklæret en undtagelsestilstand, der sætter ham i stand til at aktivere Nationalgarden. 500 mand vil blive indsat med det samme, skriver Kemp på Twitter. Det sker efter omfattende uroligheder i byen Atlanta.
Også i District of Columbia, hvor USA's hovedstad Washington ligger, er Nationalgarden sat på standby. I går blev Det Hvide Hus kortvarigt afspærret på grund af en demonstration foran præsidentboligen.
AP: Militæret gør sig klar
Alle amerikanske stater og distrikter råder over en Nationalgarde, men der kan være yderligere mandskab på vej.
Det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har nemlig taget det sjældne skridt at sætte militærpolitifolk i aktiv tjeneste i alarmberedskab. Det oplyser nyhedsbureauet AP på baggrund af tre kilder, der kender til forberedelserne.
Mobiliseringen kommer ifølge AP, efter USA's præsident, Donald Trump, har bedt sin forsvarsminister om "militære muligheder" for at dæmpe urolighederne i Minneapolis.
Hvis militærpolitiet skal sætte ind, vil det ske med henvisning til en lov fra 1807. Den blev brugt sidste gang i 1992 i forbindelse med optøjerne i Los Angeles, efter den sorte mand Rodney King var blevet tæsket halvt ihjel af politifolk.
- Hvis det er den vej, præsidenten (Trump, red.) er slået ind på, så vil det være en betydelig eskalering og en beslutsomhed om, at de forskellige stater og lokale myndigheder ikke er opgaven voksen, siger advokaten Brad Moss, der specialiserer sig i national sikkerhed, til AP.
Tvivl om kurs
Trump har tidligere skabt forvirring om militærets rolle under urolighederne.
I et omstridt tweet skrev præsidenten fredag, at han havde talt med Minnesotas guvernør, og at "militæret var med ham hele vejen".
Ved samme lejlighed kaldte Trump demonstranterne i Minneapolis for "bøller" og sluttede med ordene: "Når plyndringerne begynder, begynder skyderiet".
Det tolkede mange - blandt andre Twitters moderatorer - som en opfordring til vold, der ikke blev mindre potent af, at præsidenten lige havde nævnt militæret.
Trump har siden forklaret, at han bare påpegede det faktum, at plyndringer fører til skyderier.
- Det ønsker jeg ikke skal ske, skriver præsidenten i et nyt tweet.