I Frankrig skal supermarkeder over 400 kvadratmeter afsætte alt madspild til velgørenhed.
Det er nyt, efter en lov blev underskrevet i maj. Loven blev til på baggrund af en fransk underskriftsindsamling. Det har givet franskmanden bag, Arash Derambarsh, mod på mere.
Her nu gået i gang med en større indsamling, der skal gøre det til europæisk lov.
Får han en million underskrifter fordelt over syv lande, så skal Kommissionen tage lovforslaget op - men uden krav om, at de skal indføre det.
Over halvvejs
I skrivende stund er der allerede over 635.000, der støtter forslaget. Underskriftindsamlingen begyndte for cirka to måneder siden, og i beskrivelsen står der blandt andet:
- Det er på tide at intensivere kampagnen og opfordre til en europæisk lovgivning for at stoppe madspild i alle europæiske lande.
I Frankrig har loven mødt kritik, fordi der ender med at være en overflod af mad til velgørende organisationer, som organisationerne ikke er gearet til at modtage.
- Vi kan ikke tvinges til at modtage donationer, som vi ikke har brug for, siger Oliver Berthe, formand for Restos du Coeur, en fransk velgørenhedsorganisation, ifølge BBC.