Skønhedssalonen Krasivo Project i Krakow er fuld af kunder denne lørdag i februar – knap et år efter at Rusland invaderede nabolandet Ukraine.
Unge polske kvinder får lavet negle, lagt make-up og ordnet hår, inden det går ud i storbyens hippe natteliv.
De bliver forkælet af et hold jævnaldrende ukrainere, klædt i skønhedssalonens sorte arbejdsuniformer. Fælles for de ansatte er, at de er flygtet fra den russiske invasion af deres hjemland.
Det samme gælder for salonens indehaver, 27-årige Yana Syniuk.
- Vi plejede at have en skønhedssalon i Kharkiv, fortæller hun mellem to kunder.
- Da krigen brød ud, måtte vi lukke den. Hele vores hold var i beskyttelsesrum i en uge. Da vi blev ramt af et særligt stort missil, forstod vi, at vi ikke kunne blive der. Så vi besluttede at flygte til et mere sikkert land.
Den unge alenemor og hendes halvanden år gamle datter, Yulia, begav sig ud på en 1.200 kilometer lang, farefuld færd til Polen, hvor de ankom i marts sidste år.
- Jeg kan huske den her flygtningelejr. Jeg kan huske den enorme menneskemængde, der ventede på at komme over grænsen. Og så var der polakkerne, der tog imod os og gav os alle mulige fornødenheder – fra babymad til hygiejnebind. De gav os alt, og det er jeg utroligt taknemmelig for, fortæller Yana Syniuk.
Næsten 10 millioner ukrainere har krydset den polske grænse
Yana Syniuk og Yulia er blot to af de næsten 10 millioner ukrainere, der har krydset den polske grænse siden krigens start. Mange har fortsat rejsen til andre europæiske lande. Men mellem én og halvanden million har slået sig ned i Polen – deriblandt Yana og Yulia.
Polakkerne har taget imod de ukrainske krigsflygtninge med åbne arme. Rigtigt mange almindelige mennesker har givet dem husly, doneret penge eller ydet frivillig hjælp.
Imens har den polske stat sidste år brugt, hvad der svarer til 62 millarder kroner i hjælp til de ankomne. Godt halvdelen af beløbet er gået til integration af de flygtninge, der er blevet i Polen – blandt andet til sygesikring, undervisning og sociale ydelser.
Ukrainere er blevet sidestillet med polakker, for eksempel hvad angår retten til at tage ophold, få arbejde og søge statslige ydelser.
Staten har også lettet ukrainernes adgang til det polske arbejdsmarked, så de ikke længere har brug for en arbejdstilladelse. Det rækker, at arbejdsgiveren giver myndighederne besked om deres ansættelsesforhold.
- Vi er utroligt taknemmelige for, hvordan polakkerne har hilst os velkommen. De har givet os husly, de har givet os sikkerhed og hjælp, siger Yana Syniuk og smiler.
Ni måneder efter sin ankomst kunne hun således åbne en ny skønhedssalon i Krakow – som dermed er én af over 14.000 virksomheder, som ukrainske flygtninge har grundlagt i Polen siden krigens start.
Yana Syniuk har kunnet ansætte i alt 20 unge ukrainere, og har på den måde bidraget til et imponerende tal: af de arbejdsdygtige ukrainske flygtninge i Polen har over 50 procent nu fundet arbejde. Dertil kommer omkring 25 procent, der aktivt søger arbejde. Det viser en undersøgelse fra universitetet i Lodz.
En win-win-situation
Polens bestræbelser på at integrere ukrainerne bedst muligt fører til, hvad man kunne kalde en win-win-situation. For mens de ukrainske flygtninge nyder godt af polakkernes hjælp, så nyder Polen også godt af den ny arbejdsstyrke.
- Ukrainere er hårdtarbejdende folk. Vi er friske på at starte virksomheder. Vi er indstillet på at udvikle os. Vi er klar til at lære sprog. Vi vil helst være fri for sociale ydelser, fastslår Yana Syniuk.
På den måde afhjælper ukrainerne den mangel på arbejdskraft, som plager Polen.
Deres skattebidrag fylder den polske statskasse. Deres forbrug er med til at afbøde følgerne af inflationen. For mens polakkerne typisk sparer på grund af de stigende priser, så har ukrainerne travlt med at købe ind af nødvendige goder til et nyt liv i Polen.
Ifølge revisionsfirmaet Deloitte kan de ukrainske flygtninge give Polen en vækstforøgelse på op til 3,5 procent. Men det kræver, at de finder arbejde, der svarer til deres kvalifikationer. Og at de bliver i Polen.
Blandt de ukrainske flygtninge har 50-60 procent en højere uddannelse, mens andelen af højt uddannede polakker ligger på omkring 30 procent. Det viser undersøgelser fra blandt andre Deloitte og universitetet i Lodz.
Alligevel varetager ukrainerne ofte job, som de egentlig er overkvalificerede til, ikke mindst i den polske servicesektor.
Et andet problem er, at der mangler boliger til de nyankomne.
Allerede ved ankomsten opfordres de til at slå sig ned i den polske provins, fordi boligsituationen i storbyerne er for dårlig.
Noget lignende gælder for skoler og institutioner, der har svært ved at klare det store rykind af børn, som udgør en stor del af de ukrainske flygtninge. Det er tilsammen faktorer, der står i vejen for en vellykket integration og det plus for samfund og økonomi, som den polske stat stræber efter.
En del vil blive permanent, men Yana vil hjem igen
Det tegner ikke desto mindre positivt for Polens planer for de ukrainske flygtninge.
Forventningen er, at mellem 20 og 50 procent af dem vil blive i landet permanent. Blandt ukrainere, der har startet virksomhed i Polen, vurderer to ud af tre, at de vil bibeholde deres forretning, selv når krigen slutter. Det viser en undersøgelse fra den polske tænketank PIE.
Yana Syniuk er dog ikke i tvivl: Når krigen engang slutter, vil hun vende tilbage til Ukraine.
- Det synes jeg, vi er forpligtet til som ukrainere. Vi bliver nødt til at genopbygge vores hjemland og skabe os en ny fremtid, fastslår Yana.
Hun har især sin datter i tankerne.
- Alt hvad jeg gør her, gør jeg for hende, siger hun.
Båndene til Polen og Krakow vil den 27-årige forretningskvinde dog ikke kappe.
- Jeg har ikke tænkt mig at lukke salonen her, når krigen slutter. For jeg kan mærke, at vi er ved at blive en vigtig del af det polske samfund. Så det ville ikke være rigtigt at lukke, siger Yana Syniuk.