I Ukraine kæmper flere tusind mand side om side med den rigtige ukrainske hær. De er aldrig blevet indkaldt af den centrale kommando, men har meldt sig frivilligt til at forsvare Ukraine mod de russiskstøttede separatister.
Der er mere end 20 forskellige frivillige bataljoner, hvoraf alle - undtagen en enkelt - er blevet integreret under de væbnede styrker og i hvert fald for en tid parerer ordrer fra Kiev.
Men det er et anstrengt forhold, fortæller en af delingslederne fra den frivillige kampbataljon Azov.
- Kiev er bange for os. De vil ikke give os ammunition eller ordentligt gear. Vi må selv købe alt vores udstyr. Det er da ikke normalt for en ordentlig hær. Det er, fordi de ikke vil ændre systemet. De er stadig bare en del af Janukovitjs og Putins system, lyder det fra en 21-årige ukrainsk delingsfører, der går under krigernavnet "Grizlo".
De frivillige bataljoner er ikke tilfreds med de indrømmelser og forhandlinger, der foregår med oprørssiden, og flere af dem har truet med at marchere til Kiev, hvis ikke præsident Porosjenko holder fast i Ukraines territorielle krav.
Se billedserie fra Matilde Kimers møde med Azov Bataljonen i juni-juli 2015 i toppen af artiklen.
Militser opstod lokalt
Langt de fleste af de frivillige bataljoner er skabt af mænd fra det samme område til at udgøre et lokalt forsvar.
Grupperne er derfor ofte opkaldt deres hjemby eller -område - for eksempel Kharkiv-1, Dnipro-1, Donbass - og får ansvaret for et mindre område langs fronten.
De blev stort set alle skabt som reaktion på oprøret i øst, hvor den ukrainske hær virkede magtesløs og handlingslammet, mens væbnede separatist-grupper overtog kommunekontorer og politistationer. Mændene tog altså sagen i egen hånd og etablerede de forsvarsgrupper, som også var afgørende i krigens første måneder.
Se eller gense Matilde Kimers reportage om Donbass Bataljonen fra maj 2014:
Højreradikale grupper
Azov Bataljonen er ekstraordinært kontroversiel på grund af flere medlemmers åbenlyse nazistiske tilbøjeligheder.
I de sønderskudte ruiner, der udgår en af bataljonens positioner på fronten, er der malet SS-tegn og swastikaer. Flere steder er de forsøgt tegnet over og blandt mellemlederne i bataljonen står det klart, at de nynazistiske medlemmer er ødelæggende for gruppens omdømme.
Delingsfører "Grizlo" indrømmer gerne, at der er højreradikale medlemmer iblandt dem, men nedtoner både antallet og omfanget af deres overbevisning.
- Ja, der er da nogle af fyrene, der har en ung og naiv tilgang. De forsøger at finde måder at protestere på og gør det så med den ideologi og de symboler. Men det har ikke nogen seriøs bund. Det er bare knægte, der kommer til at forstå det senere hen.
Udenlandske krigere i Ukraine
Azov Bataljon har ligeledes haft en stor tiltrækning på udenlandske krigere. Mere end 20 forskellige nationaliteter har kæmpet side om side med de ukrainske, og en del af dem har været stærkt højreorienterede typer.
Men en anden motivation blandt udlændingene, der er at få den kamperfaring, der bagefter kan bruges til at lande et job i den private sikkerhedsbranche. Det fortæller svenskeren Mikael Skillt, der har kæmpet i Azov, siden gruppen blev skabt sidste forår.
- En stor del af de udlændinge, som er passeret forbi her, har haft kontrakter med private virksomheder. Det ser altid godt ud på et cv, at man har været i en aktiv konflikt. Der er gode penge i det.
Svenskeren har selv en højreradikal fortid i Sverige, men han siger, at han har lagt de nationalsocialistiske tanker bag sig, og at grunden til at han kæmper i Ukraine, er for at bremse den russiske imperialisme.
- På et eller andet tidspunkt må man sætte foden ned og sige stop. Hertil og ikke længere. Og det var vel det, Azov bestemte sig for at gøre, forklarer Skillt, der nu træner nye rekrutter til Azov Bataljonen, inden de bliver sendt til fronten for at kæmpe.
Højre Sektor – de ukrainske rebeller
Kiev har siden efteråret forsøgt at skabe sig nogenlunde kontrol over de mange forskellige væbnede grupper, der gerne vil kæmpe mod oprørerne. Azov Bataljonen og stort set alle de andre indvilligede i efteråret i at blive en del af Nationalgarden, som ligger under indenrigsministeriet.
Men en enkelt gruppering nægtede at lade sig indrullere: Højre Sektor - en gruppe, der allerede inden krigen skabte uro med sine nationalistiske slogans og illegale aktioner.
Under gadekampene i Kiev i vinteren 2014 var Høje Sektor ofte blandt de mest hårdhændede og brutale, og i efterdønninger gik de decideret på jagt efter mennesker, de havde vurderet som upatriotiske og trængte ulovligt ind i bygninger ejet af den flygtede præsident Janukovitj eller hans nærmeste.
Se eller gense Matilde Kimers indslag om Højre Sektor fra marts 2014:
Nationalisme og patriotisme
Store dele af den ukrainske befolkning har bakket op om de frivillige bataljoner, fordi disse mænd ses som de sande patrioter. Dem, der er villig til at ofre deres liv for at forsvare fædrelandet, mens politikerne kritiseres for at være handlingslammede og mere interesserede i at kæmpe for egne interesser end for nationens overlevelse.
Samtidig ser flere med bekymring på autonome grupper som Højre Sektor, der nægter at følge landets love og på ekstremistiske elementer, som man frygter vil splitte mere, end de vil samle.
For Kiev er dilemmaet, at man har brug for de væbnede militser i kampen mod oprørerne. Men det er samtidig et tveægget sværd at forlade sig på disse toptunede, kamptrænede mænd, hvis loyalitet ikke er forankret i staten eller det ukrainske forsvar – men ligger i den nationalistiske tanke og udmønter sig i egne ledere.
Tag med Matilde Kimer til fronten i Ukraine i Horisont på DR1 i aften klokken 21:55.