Hele verden følger den amerikanske valgkamp, men for ukrainerne er der særligt meget på spil, fordi USA giver den helt afgørende militære støtte til Ukraine.
Der er ingen tvivl om, at det er Donald Trumps udtalelser om, at han kan skaffe en hurtig fred, der har vakt mest opsigt i Ukraine i forbindelse med den amerikanske valgkamp.
- Jeg tror, jeg kan standse den her krig allerede inden, jeg overtager Det Hvide Hus, har Donald Trump sagt på et vælgermøde midt i oktober.
Den udtalelse har direktøren for Hotel Courtyard i Odesa i det sydlige Ukraine bidt mærke i.
- Hvis jeg forstår det rigtigt, så siger han, at han har rigtigt gode forbindelser med Putin.
- Så gør det nu. Ring til ham og slut den her krig. Så er det jo 100 procent sikkert, at du vinder valget, siger Artem Boiko.
Boiko tror ikke selv på det med, at Trump kan skaffe fred.
Han tilføjer, at alle, han kender i USA - om det er amerikanske bekendte og venner eller ukrainere, der er flyttet til USA - stemmer på Donald Trump. Han kan ikke umiddelbart forklare hvorfor.
Men efter lidt betænkningstid siger han alligevel, at han nok selv ville stemme på ham.
- Harris er ligesom Biden, og vi kan jo se, at han ikke kan standse krigen, lyder hoteldirektørens ræsonnement.
Europa kan ikke klare sig med et Nato uden USA
Zoia Kazanzjy, journalist og kommentator, er en smilende og imødekommende person.
Men det, hun har at sige om fremtiden, uanset udfaldet af valget i USA og fremtiden for Ukraine, er meget dystert.
- Jeg er pessimist, absolut pessimist.
Pessimismen handler om de kræfter, der har vist sig, efterhånden som krigen skrider frem, nu også med Nordkorea tydeligt på Ruslands side.
- Den demokratiske verden var ikke parat til nye udfordringer.
Men nordkoreanerne var parat, siger hun og forklarer, at nordkoreaerne har masser af missiler og er ligeglade med menneskerettigheder.
- Og hvis Donald Trump trækker USA ud af Nato, så tror jeg ikke, at Europa kan klare sig.
Håber på et mirakel
Hun er også bekymret for udsigten til, at IT-milliardæren Elon Musk kunne blive en del af Donald Trumps hold.
- Nu viser det sig, at Musk har kommunikeret med Putin de sidste to år.
- Vi håber alle, at der sker et mirakel, siger Zoia Kazanzjy
Så skulle man måske tro, at ukrainerne trods alt helst vil have Kamela Harris, og vil ånde lettet op, hvis hun bliver valgt.
Men det mener parlamentsmedlem Oleksii Gontjarenko ikke, der er noget grundlag for. Gontjarenko er en del af oppositionen, valgt for tidligere præsident Petro Porosjenkos parti Europæisk Solidaritet.
Derudover kommenterer han international politik på sin YouTube-kanal med over en million følgere, og på Telegram følges han af flere end 200.000. Han har også fulgt den amerikanske valgkamp på rejse i USA.
- Valget bliver en skillevej, afgørende for vores fremtid, siger han.
Men en fortsættelse af præsident Bidens politik fører ikke til noget godt.
- Vi har kun lige fået hjælp nok til at kunne overleve, men ikke til at vinde.
- Vi er mere og mere udmattede.
Så han peger ligesom hoteldirektøren på, at det uvisse ved at få Donald Trump som præsident måske rummer en mulighed.
- Jeg tror, Trump er mere barsk, så måske vil han også tage nogle barske skridt over for Rusland.
- Men det kan også være, at han stopper hjælpen til Ukraine.
Kreml-agent med '99 procent sikkerhed'
Kunstner Jevhen Hodenko tager imod i sin lille hule af et atelier og vil egentlig hellere fortælle om en ungdomskæreste, der har stået model til en af hans mange sensuelle kvindeskulpturer i gips.
Han følger amerikansk politik med vantro.
- Det en lovovertræder over for en anklager, og befolkningen er delt i to lige store dele.
- Det er helt utroligt, siger han og filosoferer så videre, at Ukraine også har mange, der ikke overholder loven, at korruptionen er udbredt.
Det er et problem for Ukraines troværdighed, mener han. Men Donald Trump er han slet ikke tryg ved.
Selv om det aldrig er dokumenteret, at Kreml skulle ligge inde med kompromitterende materiale om Trump, som en tidligere efterretningsmand hævdede i en rapport i 2017, så er Hodenko sikker på, at Kreml har magten over den republikanske kandidat.
- Jeg tror, han er agent for Kreml. Ja med 90, måske endda 99 procent sikkerhed, lyder vurderingen fra atelieret i Odesa.
Vi er blevet en bufferzone
Hos boghandleren i et butikscenter i Odesa ved Nadiia Buravlova mere end mange andre om krigens konsekvenser. For hende har den varet ti år.
Hun blev i 2014 tvunget til at forlade sin hjemby Horlivka i Donetsk-regionen, da kampe truede, og byen endte under prorussisk kontrol.
Dengang var der ingen international støtte, siger hun.
Ja, faktisk oplevede hun heller ikke megen indlevelse i sin situation fra landsmænd, da hun måtte flygte.
- Folk kiggede på os, som om vi var nogle underlige insekter, husker hun om den første tid i sin nye by som intern fordrevet i Odesa. Siden er hun faldet godt til.
Hun understreger, at det er amerikanernes valg. Men det har store konsekvenser.
- Vi er blevet en bufferzone. Europa og Amerika er bange for at aggressionen skal sprede sig, mener Nadiia.
- Det er afgørende at beskytte Ukraine
Et andet synspunkt, det ikke er helt sjælden at støde på, er, at det simpelthen er for tungt at følge med i verdens gang, når man lever i et land med konstante luftalarmer og dårlige nyheder.
Illia Horbatiuk, 22-årig studerende, er en af dem, der kun følger med på de store linjer.
- Jeg følger det ikke tæt, det er for svært, for hårdt, rent mentalt, siger han.
- Halvdelen af mine venner går ind for Harris, den anden halvdel er for Trump. Jeg prøver bare at gøre noget, at støtte hæren med penge, hjælpe min bedstemor.
Tomrum vil skade Ukraine
Det amerikanske præsidentvalgs konsekvenser for Ukraine er ikke kun et spørgsmål om, hvem der vinder, mener militæranalytiker fra Tænketanken Information Resistance, Olaksandr Kovaljenko.
Et politisk tomrum i USA efter et valg, eventuelt på grund af et uafklaret eller omdiskuteret resultat, er et problem.
Det oplevede Ukraine, da den store militære hjælpepakke strandede i Kongressens beslutningsproces.
- En midlertidig forsinkelse af beslutninger gavner mildt sagt ikke hjælpen til Ukraine, mener Kovalenko.