Hvis ikke man i Kongressen i USA kan nå til enighed om at sende mere militærhjælp til Ukraine, vil de ukrainske styrker være nødsaget til at trække sig tilbage skridt for skridt.
Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et interview med den amerikanske avis The Washington Post.
- Hvis der ikke er amerikansk støtte, betyder det, at der ikke er noget luftforsvar, ingen Patriot-missiler, ingen jammere til elektronisk krigsførelse, ingen 155 millimeter-artillerigranater, siger Zelenskyj.
En pakke med militær hjælp til Ukraine for op mod 60 milliarder dollar, svarende til lidt over 414 milliarder danske kroner, mangler at blive vedtaget af de amerikanske politikere, og hvis ikke den snart bliver stemt igennem, kan det få betydning på slagmarken.
- Det betyder, at vi må træde tilbage, skridt for skridt, siger Volodymyr Zelenskyj.
Forhandlinger syltet
Faktisk er den store amerikanske hjælpepakke allerede blevet stemt igennem det ene kammer i det amerikanske parlament. Senatet vedtog nemlig pakken for halvanden måneds tid siden.
Men for at blive til lov skal hjælpepakken også stemmes igennem det andet kammer, Repræsentanternes Hus, og her kniber det mere med velvilligheden, forklarer Mads Dalgaard Madsen, der er tidligere indenrigspolitisk rådgiver på den danske ambassade i USA, og som fortsat følger amerikansk politik tæt.
- Der har man virkelig syltet behandlingen af den her pakke. Det er især lederen af Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, der har syltet pakken.
- Han har brugt finanslovsforhandlingerne i USA som undskyldning, men de faldt på plads lige før påske, så nu har han rent faktisk annonceret, at når de kommer tilbage fra påskepause om halvanden uges tid, så er næste punkt på dagsordenen Ukraine-pakken, siger Mads Dalgaard Madsen.
Men Ukraine-dagsordenen og mange andre dagsordener risikerer meget snart at drukne, for til november skal amerikanerne til præsidentvalg, og med forventningen om Joe Biden og Donald Trump som duellanter bliver debatten hurtigt polariseret og uenigheder tegnet meget skarpt op.
- Biden har presset på for at få mere Ukraine-hjælp allerede før årsskiftet, fordi han vidste, at når man kom ind i valgkampsåret, ville det blive sværere at få vedtaget mere hjælp til Ukraine, da det er blevet så politisk kontroversielt – især hos republikanerne, siger Mads Dalgaard Madsen.
- For hver dag, der går, bliver det sværere at få hjælpepakken igennem, og det ved Zelenskyj godt, så han skal have en form for vished på denne side af sommeren, så der ikke går fuldstændig valgkamp i den.
Netop derfor er det smart af Zelenskyj netop nu - kort før forhandlingerne om hjælpepakken begynder - at sætte fokus på behovet for amerikansk hjælp. Og det har Zelenskyj ikke gjort i et hvilket som helst medie.
- Der er en bred skepsis, især hos republikanerne i Repræsentanternes Hus: Lige så meget som de kan lide at skælde ud på Washington Post, lige så meget læser de avisen. Det er simpelthen lokalsprøjten i Washington D.C. Så Zelenskyj gør det helt rigtige ved at lægge et eksternt pres på de republikanere ved at lave interviewet med Washington Post netop nu, fordi behandlingen af pakken snart begynder, siger Mads Dalgaard Madsen.
Brug for stærkere luftforsvar
En ting er, at det haster med hjælpepakken, fordi valgkampen er lige om hjørnet i USA. Noget andet er, at det haster med hjælpepakken, fordi ukrainerne simpelthen er på hælene mod den russiske invasion.
Rusland har den seneste tid rettet adskillige angreb mod især den ukrainske energi-infrastruktur, og blandt andet en dæmning ved Zaporizjzja er blevet ramt af et missilangreb. Det er især luftforsvar, ukrainerne mangler – for eksempel det amerikanske Patriot-system.
- De her angreb viser, at ganske vist skyder det ukrainske luftforsvar stadigvæk hovedparten af missiler og droner ned, men der er også en del, der ryger igennem og anretter enorme skader og gør energinettet endnu mere følsomt overfor næste bølge af angreb, siger DR’s reporter i Kyiv, Brita Kvist.
- Det er kun et stærkere luftforsvar, der kan hjælpe Ukraine, og nu lyder budskabet fra Zelenskyj altså, at det skal være nu. Det giver på en måde også USA en form for medansvar: I kan gøre en forskel her, kom nu med den store hjælpepakke, siger hun.
Sidst man så en større tilbagetrækning af ukrainske styrker, var da russerne erobrede byen Avdijivka i februar efter fire måneders kamp. Og den slags retræter kan være hård for kampgejsten.
- Det er selvfølgelig et slag for moralen, når det sker. Men der er jo ikke andet at gøre. Lige nu er der stort pres på Kharkiv, Ukraines næststørste by, 30 kilometer fra grænsen til Rusland. Der bliver bygget forstærkninger, og hærchefen har været derude og sige, at han ikke vil udelukke et russisk angreb mod Kharkiv, siger Brita Kvist.
I Avdijivka boede der før krigen godt 30.000 mennesker. Kharkiv har 1,4 millioner indbyggere.