Syv mænd sidder på rad og række foran mikrofonerne, som til et hvilket som helst pressemøde.
Men det første spørgsmål til de uniformerede mænd er ikke standard:
- Er der nogen, der har dikteret, hvad I skal fortælle os?
- Nej, lyder svaret.
Men kan man stole på det?
Mændene ved det lange bord er nemlig ifølge Ukraine russiske krigsfanger, og "pressemødet" er arrangeret af de ukrainske myndigheder.
Derfor bliver den slags optagelser ikke viderebragt af de fleste medier. Det er nemlig ikke til at bekræfte, om der i virkeligheden er tale om krigsfanger, og om de i så fald er blevet truet eller på anden måde tvunget til at stille op.
Video: Russiske krigsfanger blev fremvist på et ukrainsk pressemøde. DR har valgt at sløre ansigter og ikke bringe svar fra de russiske soldater, for at de ikke skal kunne genkendes.
Men de ukrainske myndigheder og soldater deler flittigt videoerne på sociale medier. Blandt andet på den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU's profil på Telegram, der har over 830.000 følgere.
Formålet er, at de russiske soldater skal fortælle, hvordan de er blev løjet for og udsat for russisk propaganda om krigen i nabolandet.
Ringer hjem til mor
I en af videoerne, der har over 2 millioner visninger, ringer en tilfangetaget russisk soldat hjem til sin mor. I en anden ringer en soldat hjem til sin kone og fortæller, hvordan de fleste af hans soldaterkammerater er døde.
I flere af videoerne optræder mændene med bandager og synlige hævelser.
Men ifølge flere menneskerettighedsorganisationer er den type videoer og pressemøder et klart brud på krigens regler. Især Genevekonventionens artikel 13, der siger, at krigsfanger skal beskyttes mod ydmygelser og offentlighedens nysgerrighed.
- Vi har fået dokumentation for, at der er en række krigsfanger, som ukrainerne har taget, der bliver vist frem for offentligheden, og det må man ikke, siger Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark.
- Man kan risikere, at fangernes familie kan være i risiko i hjemlandet. Man kan identificere de her fanger, og vi ved heller ikke, hvad det er for en risiko, der kan være forbundet med at vende tilbage til Rusland, siger hun.
Samme kritik kommer fra organisationen Human Rights Watch.
- Forpligtelsen til at beskytte krigsfanger fra at blive genstand for offentlig nysgerrighed, trusler og ydmygelse er en del af det at sikre deres humane behandling og beskytte deres familier, siger Aisling Reidy, juridisk rådgiver for organisationen Human Rights Watch i en pressemeddelelse.
- De ukrainske myndigheder skal stoppe med at lægge de her videoer på nettet, lyder det.
Klytjko: Russere er zombieficerede
Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, forsvarer de ukrainske pressekonferencer, selvom det ikke er ham, der er direkte ansvarlig.
- Jeg organiserer ikke de pressekonferencer, men min mening er, at det er meget vigtigt, at folk forstår, hvor stor indflydelse propaganda har, og at folk i Rusland er zombieficerede, siger han til DR's ruslandskorrespondent, Matilde Kimer.
- Mens hele verden kan se, at Ruslands krig er et angreb på menneskerettigheder, hvor civile dør, får den almindelige russer at vide, at krigen er retfærdig, siger han.
Vitalij Klytjko mener derfor, at videoerne med angrende russiske soldater kan være med til at punktere den russiske propaganda-boble.
- Beklager, men det vil have stor indvirkning, og nogle vil tro på det. Mødre og kvinder sender deres sønner og mænd i krig i Ukraine for at dø. En meningsløs krig. For hvad?, siger han.
Du taler om europæiske eller vestlige værdier. Nu kritiseres det, at man trækker soldaterne frem til pressekonferencer, for de er jo ikke frie. Gør det indtryk, eller mener du, at bekæmpe propaganda er vigtigere end at kæmpe for disse personlige rettigheder?
- Jeg så et par af pressekonferencerne, og de (fangerne, red.) fortalte sandheden: "Vi kom, fordi her er radikale, fascister", siger Klytjko og fortsætter:
- Beklager, men hvor er fascisterne? Jeg er halvt russisk. Vores præsident har jødisk baggrund. Hvordan kan han være nationalist? Vi har mange eksempler, siger han.
- Jeg ved ikke med menneskerettigheder. Det er et af kriterierne for europæiske lande. Pressekonferencen viser blot, hvordan folk er zombieficeret. Hvordan folks syn er blevet ødelagt, siger han.
'Vi kan ikke gå på kompromis'
Men Vibe Klarup fra Amnesty International Danmark afviser den ukrainske argumentation.
- Det er en propagandakrig, og det handler om at skære propagandaen væk og komme ind til sandheden, men man kan ikke gå på kompromis med krigens regler. Og det dur ikke at gøre, som det bliver gjort her og stille krigsfanger frem, siger hun.
Men er den ukrainske fremvisning af krigsfanger ikke en lille forseelse sammenlignet med drab på civile og andre potentielle krigsforbrydelser?
- Det kan man have stor lyst til at synes, og man kan have forståelse for, at der er forskel på grader af forbrydelser, men vi holder fast i, at vi går ikke på kompromis med menneskerettigheder, og vi går ikke på kompromis med, at man skal overholde krigens love, siger hun og tilføjer:
- Det er vigtigt, og det er fundamentalt.