Flere end 100.000 russiske soldater på grænsen til Ukraine kan være et tegn på en forestående russisk invasion af Ukraine.
Sådan lød den ildevarslende advarsel fra den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, forud for det Nato-forsvarsministermøde, som finder sted i dag.
- I værste fald vil Rusland ved brug af magt forsøge at flytte grænserne i Europa, som det gjorde i Georgien i 2008 og i Ukraine i 2014, sagde den ukrainske udenrigsminister mandag.
Det er ikke første gang, at Ukraine råber vagt i gevær over den russiske oprustning, som er taget til i løbet af i år.
De mange russiske tropper, som har befundet sig nær grænsen siden foråret, har i de seneste mange måneder skabt bekymring både i og uden for Ukraine, som også i oktober observerede en mindre troppeforøgelse.
Tidligere på måneden var også Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, ude og advare Rusland om, at den vestlige militæralliance står ved Ukraines side.
Vesten vil komme til undsætning
Trods den alarmerende udmelding fra udenrigsministeren afviste den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, dog fredag, at situationen ved grænsen til Rusland skulle være blevet forværret siden foråret.
Den vurdering er DR's korrespondent i Rusland, Matilde Kimer, enig i.
- Det nye er, at Nato-landene mødes, og at der har været en meget markant signalgivning de sidste uger fra vestlig side, især fra briterne og amerikanerne, om, at man under ingen omstændigheder vil tilllade Rusland at lave nye militære indgreb i Ukraine, siger hun og tilføjer:
- Det har ellers været en årelang akilleshæl for Ukraine, at man ikke har været helt sikker på, om Vesten rent faktisk vil komme landet til undsætning i tilfælde af endnu russisk invasion. Men det har man gjort rimeligt klart nu fra både britisk og amerikansk side.
Hun tilføjer, at der ikke er tale om 100.000 "nye" russiske soldater ved grænsen, da en stor del af tropperne blev indsat allerede under og efter annekteringen af Krim i 2014. Der er dog kommet mange tusinder nye soldater til i de seneste måneder, og det er denne udvikling, der har vakt bekymring i Ukraine og hos en række af landets vestlige allierede.
Der er dog ikke meget, der tyder på, at en russisk invasion skulle være mere nært forestående i dag, end det var for seks måneder siden, vurderer Matilde Kimer.
- Der er masser af håndgribelige og dårlige tegn, men der er ikke nogen, der kan sætte et lighedstegn mellem det og en forstående invasion. Også fordi omkostningerne for Rusland ville være helt utroligt store, siger Rusland-korrespondenten og fortsætter:
- De ville miste tusindvis af folk, og nu hvor Vesten har tillkendegivet, at man ikke vil lade Ukraine sejle i sin egen sø, er tusindvis af menneskeliv måske endda latterligt lavt sat. Der ville måske nærmere være tale om titusinder, og vil man virkelig det?
En uelegant militærdans
Rusland afviser da også ganske klart - ligesom de har gjort løbende siden foråret - at der skulle befinde sig et "usædvanligt stort" antal russiske tropper nær grænsen til Ukraine eller, at de har planer om en invasion.
Men der er ingen tvivl om, at både Rusland og Ukraine er i gang med at markere sig over for hinanden, fortæller Matilde Kimer.
- Det, der foregår lige nu, er en meget uelegant militærdans. Man kan se det som to haner, der puster sig lidt op, nu med panser på, og så danser de lidt rundt om hinanden og galer, siger hun og tilføjer, at markeringerne ikke bliver mindre af, at både Ukraines Zelenskij og Ruslands Putin er i politisk modvind i deres hjemlande.
- Dermed ikke sagt, at det ikke er alvorligt, for det er det, og der er nok også analytikere, som vil sige, at de to ledere kan være ved at tale sig ind i en forværring af den militære konflikt, der allerede eksisterer.
De to lande har været i militære stridigheder, siden Rusland i 2014 annekterede den ukrainske halvø Krim. Rusland anser halvøen for at være en del af Ruslands territorium, mens Krim er internationalt anerkendt som værende en del af Ukraine.
Noget, der siger bang
Set fra et russisk perspektiv gør Ukraine og ikke mindst Nato sig skyldige i alle de samme ting, som man fra Vestens side anklager Rusland for, fortæller Matilde Kimer.
- Man opfatter Nato som tiltagende aggressivt og selvhævdende. De bruger eksisterende problematikker, for eksempel striden med Belarus (tidligere kaldet Hviderusland, -red.), til at nærme sig Ruslands grænser og puste sig op. Og frygten i Rusland er, at det ikke bare er luft, men noget, der siger 'bang', fortæller hun og fortsætter:
- Den forklaring bliver brugt både udadtil og indadtil til at retfærddiggøre, at Rusland bliver nødt til at forsvare sig, blandt andet ved at indsætte flere soldater både til lands og vands nær Ukraines grænse.
Modet til at afgøre mangeårig strid
Hun fortæller, at frygten i Rusland også er, at den vestlige støtte til Ukraine kan give ukrainerne modet til at forsøge at afgøre den mangeårige territoriale strid om Donbas-regionen i den østlige del af landet, som bliver styret af prorussiske separatister.
- Det, Kreml nok frygter, er, at Ukraine vil kigge til Donbas og sige, vi har vores vestlige venners opbakning, og vi kunne se, hvordan det lykkedes Aserbajdsjan sidste år at lave en kort krig, hvor man vandt territorier tilbage med brug af overlegent militært isenkram, det er et scenarium, man virkelig ikke ønsker sig i Moskva.
Ukraine afviser dog, at der bliver lagt nogle planer i den retning.
Ifølge Matilde Kimer er Donbas i dag reelt russisk, selvom det er en del af ukrainsk territorium, blandt andet på grund af gennemstrømningen af russiske penge og soldater. Indbyggerne er også blevet tilbudt russiske statsborgerskaber, og i september gik Rusland så langt som at invitere dem til at stemme ved valget til Dumaen, Ruslands parlament.
Kofod: Uacceptabelt
Ruslands opførsel i Krim og på grænsen til Ukraine er aggressiv og bekymrende, lyder det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, i den tale, som han i dag indledte forsvarsministermødet med.
- Vi kan ikke længere tage vores fred og sikkerhed for givet. Det russiske regime er aggressivt uden for sine grænser og undertrykkende indenfor. Den militære opbygning ved Ukraines grænse er bekymrende, lød det fra Stoltenberg.
Også den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, kalder i dag det russiske pres på Ukraine for "uacceptabelt".
- Det er helt uacceptabelt, at Rusland endnu engang presser Ukraine med militær intimidering, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) forud for mødet i Nato.
- Det vil få meget alvorlige konsekvenser, hvis Rusland angriber Ukraine igen. Det skal vi gøre fuldstændigt klart for Rusland. Der skal ikke herske tvivl om vores støtte til Ukraine, som er et tæt og værdsat partnerland, siger han.
Forsvarsministrenes møde i Nato vil fortsætte til torsdag.