Ukraine forventer ny russisk offensiv på invasionens årsdag

- Nu bliver det i hvert fald ikke den 24. februar, vurderer militærekspert.

Ukraines forsvarsminister, Oleksij Reznikov, har for nylig besøgt Frankrig, hvor han også medvirkede i et tv-program. (Foto: © pool, Ritzau Scanpix)

Om godt tre uger er det et år siden, at Rusland invaderede Ukraine.

Og netop den dag, den 24. februar, kan blive brugt af Rusland til at igangsætte en ny, stor offensiv mod Ukraine.

Det siger Ukraines forsvarsminister, Oleksij Reznikov, til fransk tv.

- Fordi de elsker symbolik, så tror vi, at de vil prøve noget omkring den 24. februar, siger Oleksij Reznikov i tv-programmet ’Calvi 3D’ på den franske kanal BFMTV.

Her mødes Oleksij Reznikov med sin forsvarsministerkolleger Boris Pistorius fra Tyskland (til venstre), og Lloyd Austin fra USA (i midten). (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

I flere måneder har meldingen fra både Ukraines regering og fra udenlandske efterretningstjenester og analyseinstitutter været, at de forventer en ny russisk offensiv i løbet af foråret.

Derfor er det heller ikke urealistisk, at netop årsdagen for invasionens begyndelse er tiltænkt en ny russisk offensiv.

Men sådan bliver det næppe nu, vurderer Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

- Det virker realistisk nok, at russerne vil forsøge sig med en stor offensiv nu her, siger Anders Puck Nielsen.

- Det kan godt være, de havde planlagt den 24. februar, men jeg er næsten helt sikker på, at det i hvert fald ikke bliver den dato nu.

- Hvis de havde planlagt den 24. februar, er de nødt til at lave det om, ellers ser det fjollet ud, at de er blevet afsløret.

- Men man skal ikke undervurdere, hvor meget russerne allerede er i gang. De presser ret hårdt på i øjeblikket, så en eventuelt offensiv vil nok være at skrue op fra 80 til 100 procent, siger han.

En ny russisk offensiv vil formentlig ske i form af intensiveret angreb på to fronter, siger den ukrainske forsvarsminister Reznikov, der samtidig beder om yderligere våbendonationer.

- De kan forsøge en offensiv på to fronter: Det kan blive i Donbas og i syd. Det er derfor, vi har brug for våben til at bremse fjenden, for i krig handler alting om initiativ, siger Oleksij Reznikov.

Ukraines regering har for nylig gentaget ønsket om at få doneret kampfly, efter at Tyskland, USA og flere andre lande i sidste uge gik med til at donere tunge kampvogne til Ukraine.

Ukraine er for nylig blevet lovet kampvogne af typen Leopard-2 fra flere forskellige lande. Den ukrainske regering håber stadig på også at modtage kampfly. (Foto: © FEDERICO GAMBARINI, Federico Gambarini/picture-alliance/dpa/AP Images)

Tvivl om mobilisering

Oleksij Reznikov sår også tvivl om, hvor mange tropper Rusland har mønstret siden den delvise mobilisering i september.

Dengang sagde man fra russisk side, at målet for mobiliseringen var 300.000 mand.

I januar måned lød det så fra Ukraines militære efterretningstjeneste, at russerne ville mobilisere yderligere 500.000 værnepligtige.

Og ifølge Reznikov kan Ukraine allerede nu se, at der er tale om flere end de 300.000 mobiliserede russere.

- Officielt har de sagt 300.000, men vi ser deres tropper på grænserne, og vores vurdering er, at der er langt flere, siger Oleksij Reznikov.

Og det kan sagtens være sandt, lyder det fra Anders Puck Nielsen. Der er i øjeblikket nemlig usikkerhed om den russiske mobiliseringen af tropper.

- Der har været meget snak om en ny russisk bølge af mobilisering, som denne gang ikke nødvendigvis ville blive annonceret. Så der er en usikkerhed om, hvor mange Rusland faktisk har mobiliseret, og om de stadig er i gang, siger Anders Puck Nielsen.

Fra ukrainsk side har man dog også interesse i at få understreget trusselsbilledet, så støtten til Ukraines forsvar mod den russisk invasion kan opretholdes.

- Ukraine har selvfølgelig en interesse i at få skabt en bevidsthed om, at krigen ikke er slut endnu. Vi må forvente, at Ukraine de kommende måneder formentlig vil tabe terræn og blive skubbet baglæns. Det er vigtigt for Ukraine, at der ikke er en opfattelse i Vesten af, at krigen er vundet, eller at der er faldet ro på, siger Anders Puck Nielsen.