Det er et taktisk træk iscenesat af Rusland, at parlamentet på Krim-halvøen i dag har stemt for en løsrivelse fra Ukraine og en indtrædelse i Rusland. Det vurderer Peter Munk Jensen, der er senioranalytiker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
- Jeg tror ikke, at parlamentet eller soldaterne på Krim foretager sig ret meget, uden at Rusland ved det.
- Rusland gør det for at styrke sin position ved kommende forhandlinger og for at få en permanent indflydelse på ukrainsk udenrigspolitik, siger han.
Vil holde Ukraine fra internationalt samarbejde
Peter Munk Jensen vurderer, at Rusland faktisk ikke er interesseret i at få Krim som en del af nationen, men at de kan bruge en højere grad af selvstyre på Krim til at holde Ukraine ude af internationale samarbejder.
- Som jeg ser det har Rusland haft to mål fra starten. Den ene er at beskytte den sorthavsbase, som de har på Krim, og den anden er at forhindre Ukraine i at komme med i EU og især Nato.
- Hvis Krim udvikler sig til en mere permanent såkaldt "frossen" konflikt, vil EU og Nato ikke røre Ukraine. Derfor er det her træk helt i tråd med Ruslands overordnede strategi, vurderer Peter Munk Jensen.
Regering anerkender ikke afstemning
Ud over parlamentsafstemningen skal der afholdes folkeafstemning på Krim den 16. marts på spørgsmålet om tilhørsforhold. Men den midlertidige regering i Kijev afviser, at parlamentet på Krim har ret til hverken selv at stemme om spørgsmålet eller udskrive folkeafstemning.
- Regeringen anerkender ikke resultatet af afstemningen og har faktisk lagt sag an mod den lokale leder på Krim, siger Peter Munk Jensen.
Alligevel vil afstemningen formentlig blive gennemført.
- Jeg tror, at folkeafstemningen vil blive afholdt i en eller anden form, for det vil skabe meget mere ballade, hvis regeringen går ind og prøver at stoppe den, siger Peter Munk Jensen.