I en lille lejlighed læser Gulbahar Jelilova navne op fra en rød og sort notesbog.
- Zulbiye, arresteret for at have en sang på sin mobiltelefon.
- Og hende her blev arresteret for at have app’en whatsapp på sin telefon, læser hun, mens tårerne triller ned af hendes kinder.
Den 55-årige kvinde er en af de få muslimer, der har siddet fanget i Kina og i dag tør tale om det.
Ifølge flere menneskerettighedsorganisationer er op mod en million kinesiske muslimer placeret i fængsler og genopdragelseslejre i, hvad Human Rights Watch har kaldt de værste overgreb på menneskerettighederne i Kina i over 40 år.
Gulbahar Jelilova er egentlig fra Kinas naboland Kasakhstan, men hun tilhører samme etniske gruppe, uighurerne, som de kinesiske muslimer. Hun blev arresteret, da hun ifølge hende var på forretningsrejse i Kina og blev anklaget for at have overført penge til en konto i Tyrkiet og for at støtte terror.
- I et af mine forhør fik jeg ikke lov at sove i 24 timer og fik ingen mad. De slog mig i hovedet og ydmygede mig med skældsord for at få mig til at tilstå, siger hun.
Nationalsang og taler på kinesisk
Hun tilbragte det meste af tiden i en celle sammen med op mod 30 andre kvinder ad gangen. En gang om ugen var kvinderne tvunget til at se taler med den kinesiske præsident.
- Vi skulle også synge den kinesiske nationalsang. De viste os talerne med Xi Jinping (Kinas præsident, red.), og bagefter skulle vi skrive vores tilståelser, siger Gulbahar Jelilova, som ikke selv taler kinesisk, men lærte nogle gloser i cellen.
Detaljerne fra hendes 16 måneder lange ophold i et detentionscenter er umulige at verificere, men de stemmer overens med andre vidneudsagn fra rapporter fra Amnesty International og Human Rights Watch. DR har desuden set et kinesisk dokument, der bekræfter, at Gulbahar Jelilova har været tilbageholdt i Kina.
’Min forbrydelse var at være muslim’
I september 2018 blev hun løsladt efter pres fra hendes familie og de kasakhstanske myndigheder. Da hun kom ud, begyndte hun at skrive navne og detaljer ned på alle de kvinder, hun mødte i løbet af de 16 måneder i forvaring.
- Jeg gjorde det for ikke at glemme de forfærdelige ting, jeg oplevede, og for ikke at glemme alle de kvinder, jeg mødte, siger hun.
Navnene fylder adskillige sider i notesbogen og tæller ifølge Gulbahar Jelilova både advokater, gymnasieelever og skolelærere.
- De var ikke kriminelle, men var arresteret, fordi de havde talt med folk i udlandet eller haft uighur-sange på deres telefoner, siger hun, og afviser også at hun selv skulle have noget at gøre med terror.
- Min eneste forbrydelse var, at jeg er uighur og muslim.
’Jeg vil aldrig glemme de andre kvinder’
Da hun i september kom tilbage til Kasakhstan, begyndte hun at tale om, hvad hun var blevet udsat for under sit fængselsophold i Kina.
Hun siger, at hun derefter fik trusselsopkald på sin telefon, og da hun boede kun få kilometer fra den kinesiske grænse, valgte hun at flygte til Tyrkiet, hvor mange uighurer lever i eksil.
Her lever hun i dag i sikkerhed. Hvad der er sket med de mange kvinder, hun mødte i løbet af de 16 måneder i den kinesiske celle, ved hun ikke.
- Jeg glemmer dem aldrig. Deres ansigter var fulde af blod nogle gange, når de kom fra afhøringer. Jeg vil aldrig glemme dem.
DR har forelagt en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium anklagerne om tortur og mishandling fra kinesiske muslimer i Tyrkiet. Han kalder beretningerne ’usandheder fra nogle individer i udlandet’ og tilføjer, at den kinesiske regering opfører sig ’ansvarligt’.