Der skal holdes liv i den internationale atomaftale med Iran, selvom USA har trukket sig helt ud, og Iran har droppet at overholde dele af aftalen om grænser for berigelsen af uran.
Sådan lyder meldingen fra den nye danske udenrigsminister Jeppe Kofod, der i dag deltager i sit første rådsmøde i Bruxelles. Her er Iran øverste punkt på dagsordenen.
- Det vigtige er jo, at Iran ikke får atomvåben. Det er både Europa og USA enige om. Derfor må vi kræve, at Iran overholder den aftale, de selv har indgået. Det er et af de signaler, vi skal sende i dag, hvis det står til mig, siger han til DR Nyheder.
Iran mener ikke, at de europæiske lande i atomaftalen har overholdt deres forpligtelser og været i stand til at afbøde konsekvenserne af USA's sanktioner.
Derfor har iranerne trukket sig delvist fra atomaftalen. Og 7. juli brød styret i Teheran grænsen for, hvor meget landet ifølge aftalen må berige sin uranbeholding.
Det vækker stærk bekymring hos Jeppe Kofod.
- Vi vil gøre meget for at sikre, at aftalen bliver overholdt. For hvis først Iran får atomvåben, kan det sætte en spiral i gang i hele Mellemøsten. Det kan blive ekstremt farligt, siger han.
Hjælp betinget af forhandlingsvilje
I forbindelse med Irans åbenlyse brud på den internationale atomaftale gav en af landets forhandlere dog udtryk for, at Iran stadig ønsker at bevare atomaftalen.
- Diplomatiets døre stadig er åbne, lød det fra Teheran, der er hårdt økonomisk ramt af de amerikanske sanktioner mod landet.
I EU har man talt om at åbne "en kanal" i sanktionerne, så det bliver muligt at handle med Iran igen i et begrænset omfang.
Og i den forbindelse skal EU-ministrene i dag blandt andet se nærmere på den humanitære situation i Iran og drøfte, hvordan iranerne kan få adgang til medicin og nødhjælp.
- Men det forudsætter, at iranerne overholder atomaftalen. Det er dem, der har startet miseren nu, siger Jeppe Kofod.
Han ser ikke umiddelbart for sig, at USA vender tilbage til aftalen, som præsident Donald Trump trak landet ud af sidste år.
- Vi vil gerne have amerikanerne tilbage igen, hvis vi kunne bestemme. Men indtil videre har vi en aftale, der har bred opbakning i verdenssamfundet, og som Europa er førende i forhold til at sikre.
Lektor: EU's redningshåb er spinkelt
Det bliver dog yderst vanskeligt for Jeppe Kofod og EU's udenrigsministre at få iranerne til at overholde atomaftalen, lyder det fra en mangeårig kender af situationen omkring Iran.
EU har nemlig skuffet iranerne, hvis økonomiske situation ikke er blevet bedre, vurderer lektor på Institut for Kultur og Globale Studier, Søren Schmidt.
- Så længe, EU ikke har skabt mekanismer, hvor man kan varetage sine egne interesser uden at være underlagt lunerne hos en amerikansk præsident, er man sådan set magtesløs, siger han.
I den seneste tid er situationen faktisk kun blevet værre.
- Iranerne signalerer nu tydeligt, at de har tænkt sig gradvis at tage skridt, der gør, at de på et tidspunkt fuldgyldigt går ud af aftalen.
Ingen af parterne bag atomaftalen er interesseret i en krig, indskyder Søren Schmidt. Og derfor er det realistisk at håbe på, at der kommer en løsning.
Men det afhænger i høj grad af stemningen i Washington.
- Selv ikke USA's præsident Donald Trump er interesseret i en krig med Iran. Måske en løsning kan være, at Iran fik lov til at handle med tredjelande, så de kan komme af med noget af deres olie. Og så kan de ellers afvente et præsidentvalg i USA og se, om der kommer lyser toner derefter.