Et enkelt mandat ser lige nu ud til at være det, der gør forskellen på vindere og tabere ved det svenske valg.
Mandag morgen viste den seneste optælling, at den borgerlige fløj med Moderaternas statsministerkandidat, Ulf Kristersson, i spidsen, står til at få 175 ud af Riksdagens 349 mandater, mens den røde fløj med Socialdemokraternas Magdalena Andersson i front ventes at få 174.
Hvis det resultat holder, så har svenskerne med den mindst mulige marginal stemt for, at en borgerlig regering skal overtage styringen af landet.
Men valgets store historie, og den, der for alvor har fæstnet sig hos svenskerne, er Sverigedemokraternas fremgang. Det indvandringskritiske parti står nemlig lige nu til at blive Sveriges næststørste, fortæller DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev:
- Alene dét er historisk, og gør, at det her valg skriver sig ind i svensk, politisk historie, siger hun om partiet.
Her kan du se, hvordan stemmerne fordeler sig indtil videre:
Vil tage sig dyrt betalt
Sverigedemokraterna, der har siddet i den svenske riksdag i 12 år, var indtil for få år siden en paria i svensk politik.
Men det tilsyneladende evigt stigende antal skuddrab, der finder sted i Sverige, har ifølge Anna Gaarslev været stærkt medvirkende til, at omkring hver tredje svenske vælger i dag - med stærkt varierende grader af begejstring - har accepteret at indgå i den nye, borgerlige blok, som Sverigedemokraterna er blevet en del af.
Ved valget i 2018 gik partiet også betragteligt frem. Her vandt de cirka 17 procent af stemmerne, fik 62 mandater og endte som Sveriges tredjestørste parti.
Den fremgang har partiet fortsat ved dette valg, hvor partiet står til at få 77 mandater. Og Sverigedemokraternas leder, Jimmie Åkesson, understregede da også ved partiets valgfest sent i aftes, at man denne gang går efter at komme i regering.
- Vores ambition er at komme med i regeringen. Det bedste for Sverige vil være en flertalsregering, lød det fra Jimmie Åkesson.
Også Sverigedemokraternas partisekretær, Richard Jomshof, luftede i dag større ambitioner for partiet, da han gæstede SVT's program 'Morgonstudion'.
- Det er klart, at vi skal kunne tale om statsminister-, formands- og præsidieposter i de forskellige Riksdagsudvalg, sagde han.
Én eneste grund til mulig borgerlig sejr
Det er dog ikke sandsynligt, at ambitionerne om at blive en del af den kommende borgerlige regering kan blive til virkelighed, vurderer Anna Gaarslev.
Men Sverigedemokraterna kan stadig tage sig dyrt betalt for deres mange mandater, vurderer hun.
- Man kan jo også få rigtigt meget ud af politiske indrømmelser uden for en regering - vel vidende, at man sidder på de afgørende mandater, og at man i Sverigedemokraterna er det største parti i blokken.
Det gode valgresultat udløste sent i aftes et futtog, ført an af Jimmie Åkesson, under Sverigedemokraternes valgfest:
En potentiel borgerlig regering har nemlig ikke andre end Sverigedemokraterna at takke for, at de måske ender med at vinde regeringsmagten.
- Der er én eneste grund til, at vi måske får en borgerlig regering her i Sverige, og det er, at Sverigedemokraterna er blevet så store. De andre borgerlige partier har ikke nogle imponerende resultater at bryste sig af. Tværtimod er Moderaterna er gået tilbage – det samme de to øvrige partier i den borgerlige blok.
- Så det er Sverigedemokraternes fortjeneste, at det lige nu ser ud til, at Sverige får en borgerlig regering, siger Anna Gaarslev.
"Onsdagsstemmer" kan gøre forskellen
Svenskerne kommer uanset hvad til at vente til på onsdag med at få endeligt afklaret, hvem der ender med regeringsmagten.
Indtil da skal der tælles brevstemmer fra udlandssvenskerne og fra alle dem, der på grund af lange køer måtte vente med at stemme til efter klokken 20, da valgstederne lukkede.
Normalt gør de såkaldte onsdagsstemmer, der løber op i omkring 200.000, ikke den store forskel for det endelige valgresultat, men det kan se anderledes ud denne gang, siger Anna Gaarslev.
- Onsdagsstemmerne plejer ikke at have den helt store betydning, men det er sket, at et bordtennismandat - altså ét, der hopper frem og tilbage - bliver afgjort af onsdagsstemmerne. Det skete i 2018, da den parlamentariske situation dog var en anden, og det kan i princippet også ske i dag, siger hun.
- Traditionelt set vil udlandssvenskerne stemme mere borgerligt end resten af Sverige, men da der også er sent afgivne ”förtidsröster” iblandt, så kan man ikke nødvendigvis sige, at de vil være et rart tilskud lige ned i Ulf Kristerssons lomme. Alt kan stadig ske.