Det tyske politi indsamler i øjeblikket øjenvidneberetninger både verbalt og digitalt efter angrebet på et julemarked i Berlin i forgårs.
Gerningsmanden er nemlig stadig ikke fanget, og politiet valgte at løslade en hovedmistænkt, der flygtede fra området, hvor en lastbil kørte ind i en menneskemængde og mindst tolv personer.
- Politiet har på de sociale medier opfordret folk til ikke at dele videoerne med hinanden, men med politiet, så de kan bruge dem i efterforskningen, fortæller DR-reporter Siv Hastrup Steffensen fra Berlin.
Politiet er begyndt at rette fokus ind på en ny mistænkt.
- De arbejder stadig på et ordentligt signalement. Man leder efter en mand, som bliver beskrevet som én med indvandrerbaggrund, men det er det tætteste, vi er på det lige nu, fortæller Siv Hastrup Steffensen.
Foreløbig har politiet modtaget over 500 henvendelser.
Se mere i videoen øverst i artiklen.