Tysk politi bruger tåregas og vandkanoner mod demonstranter

Efter at demonstranter har kastet flasker mod politiet, svares der med vandkanoner.

Både vandkanoner og tåregas bruges mod demonstranter i Hamborg. (Foto: © FABRIZIO BENSCH, Scanpix)

Tysk politi bruger tåregas og vandkanoner mod demonstranter før G20-topmødet i Hamborg, der indledes i morgen.

Det sker efter, at nogle af deltagerne i demonstrationen har kastet flasker efter politiet, skriver Reuters.

Demonstrationen er varslet med navnet "Velkommen til Helvede-G20".

Tidligere på dagen bad tysk politi omkring 1.000 demonstranter om at fjerne deres maskering.

Omkring 100.000 ventes at deltage i demonstrationer i byen. Ifølge politiet menes cirka 8.000 deltagere at være en del af en voldelig venstrefløj.

Allerede i weekenden var der sammenstød mellem politi og demonstranter, da myndighederne fjernede opsatte telte ved Elben.

Natten til i går brugte betjente også vand vandkanoner i et forsøg på at sprede en folkemængde, der havde slået lejr før G20-topmødet.

/ritzau/