”Kansler-spagat”, kalder det tysk-ejede netmagasin Politico den balanceakt, Olaf Scholz skal foretage i Kina.
At gå i spagat er som bekendt en øvelse, der kræver, at man er ekstremt smidig. Det ene ben skal pege fremad, det andet bagud. Man risikerer let at miste balancen.
På den ene side skal Olaf Scholz udtrykke sin bekymring over Kinas stadig mere autoritære politiske kurs og mangel på respekt for menneskerettighederne. Han skal kræve indrømmelser på handelsområdet og så prøve at overbevise Kinas leder, Xi Jinping, om at indstille den indirekte støtte til Ruslands militære oprustning og krig i Ukraine.
Og samtidig skal han hjælpe nogle af Tysklands - og verdens – største virksomheder på det store kinesiske marked. Til glæde for millioner af tyskere, hvis økonomi lider under en økonomisk udvikling, som er gået i stå. Den tyske økonomi ventes i år kun at vokse med 0,3 procent.
Så med sig i sit fly fra Berlin havde kansleren de øverste chefer for industrigiganter som Siemens, BASF, Bayer, Mercedes, BMW og VW. Alle med store, ja afgørende forretningsmæssige interesser i Kina og på det kinesiske marked – stadig det største i verden for mange eksportorienterede tyske virksomheder.
Kina har overhalet Tyskland
De to økonomiske supermagter hører til hinandens vigtigste handelspartnere. Kina er Tysklands vigtigste eksportmarked, og omvendt er Tyskland kinesernes vigtigste i Europa. Men det er et forhold, der på bare få år er blevet meget ulige.
Engang kaldte tyskerne stolt sig selv for Exportweltmeister – verdensmester i eksport – men den titel er for længst blevet Kinas.
For bare fire-fem få år siden eksporterede de to lande cirka for det samme til hinanden. Kina kun lidt mere til Tyskland end omvendt og til en værdi af omkring 100 milliarder euro hvert år. Det er stadig nogenlunde størrelsen på den tyske eksport til Kina, men forrige år var Kinas eksport steget til næsten det dobbelte og knap 200 milliarder euro. Selv om den er faldet igen, er tyskerne opsat på at genoprette noget af den store ubalance, der er opstået.
Problemet er, at tyske virksomheder har fået sværere vilkår at konkurrere på i Kina. Og samtidig er de lige så afhængige af import af kinesiske råvarer til deres produktion, som de hele tiden har været.
De store industrivirksomheders egen tænketank Institut der Deutschen Wirtschaft (IW) fremlagde i sidste uge en liste med over to hundrede produkter, som er vigtige for industrien, og som har det til fælles, at over halvdelen af al import af disse produkter kommer fra Kina – blandt andet kemikalier, sjældne jordarter og solceller.
Scholz skal både være hård og venlig
I Washington og Bruxelles taler amerikanske og andre europæiske politikere i de her år om ”de-risking” i forhold til autoritære regimer, belært af de problemer Vesten har oplevet under corona-pandemien og med krigen i Ukraine. Altså, om nødvendigheden af at gøre sig mindre afhængig af lande som lige præcis Kina.
Men Tyskland bliver mere og ikke mindre afhængig af Kina. Tyske virksomheders engagement i landet vokser igen med stor fart. Direkte tyske investeringer i Kina satte sidste år rekord med 11,9 milliarder euro.
For tysk industri er Kina en uundværlig leverandør af råvarer og samtidig det vigtigste marked. Og det kan godt være, kineserne i stigende grad køber deres egne el-biler, men for for eksempel VW er det kinesiske marked stadig det største.
Så Olaf Scholz skal være ”så hård som mulig, så venlig som nødvendigt”, som ugemagasinet Spiegel skrev forud for besøget – med tilføjelsen ”eller omvendt”.
Hvordan kansleren så har forsøgt at være både hård og venlig på én gang, gav han et eksempel på, da han på sit besøgs anden dag mødte studerende på Shanghais universitet. Han talte om behovet for igen at styrke udvekslingen af tyske og kinesiske studerende og dele viden og teknologi – men også om, at den konkurrence, der mellem tyske og kinesiske virksomheder, skal være retfærdig.
Underforstået, det er den ikke altid.
EU-Kommissionen er mindre forsigtig end kansleren. Den har truet Kina med straftold, hvis en undersøgelse bekræfter en mistanke om, at den voksende eksport af billige el-biler til EU er statsstøttet. Et foreløbigt resultat af undersøgelsen ventes i juli.
Den tyske bilindustris ledere er – umiddelbart paradoksalt - imod at straffe Kina, selv om det skulle vise sig, at de altså selv er ofre for ulovlig kinesisk statsstøtte og udsat for unfair konkurrence. Forklaringen er, at de tyske virksomheder frygter en handelskrig, som vil afskære dem fra deres kinesiske leverandører af for eksempel litium og batterier til produktion af el-biler på fabrikker i både Kina og Tyskland. Og igen er der hensynet til deres salg på det store kinesiske marked.
Kinas hjælp til Rusland er også på dagsordenen
Dér, hvor spagaten for alvor vil få sømmen i kanslerens bukser til at nå bristepunktet, er til gengæld et andet sted. Det er på det møde, hvor kansleren vil bede Xi Jinping om at indstille sit lands militære støtte til Rusland.
Det er kun få dage siden, amerikanske embedsmænd hævdede, at Kina har øget sine leverancer til den russiske våbenindustri betragteligt. At 90 procent af de mikrochips, russerne bruger til blandt andet fremstilling af missiler og i kampvogne, kommer fra Kina. Og at næsten 70 procent af de maskiner, Rusland bygger sine våben med, gør det samme.
Da Scholz besøgte Kina forrige år, tog han en del af æren for, at Xi Jinping under besøget advarede Vladimir Putin mod at bruge atomvåben i Ukraine. Også denne gang vil Scholz forsøge at overbevise Xi om at gøre sin indflydelse gældende i Moskva.
Avisen Die Zeit citerer kilder tæt på kansleren for at sige, at Scholz vil fortælle Xi, at Kinas omdømme lider skade i Europa af dets støtte til Rusland. At han og Kina vil vinde ved at påvirke Rusland i positiv retning.
Tirsdag lød det fra Xi Jinping, da de to ledere tog hul på deres møde, at forholdet mellem Tyskland og Kina kan blive ved med at udvikle sig, så længe begge parter respekterer hinandens forskelligheder og søger et "fælles grundlag".
- Vi må se på og udvikle bilaterale relationer på alle måder i et langsigtet og strategisk perspektiv, skulle Xi have sagt til Scholz ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Om det vil lykkes at finde et fælles grundlag i løbet af de næste dage, vil tiden vise.