Anklagemyndigheden i Stuttgart har åbnet sag mod den tyske bilproducent Porsche, der er datterselskab til Volkswagen.
Sagen udspringer af skandalen i Volkswagen, hvor 11 millioner biler har været udstyret med teknik, så bilerne kunne snyde i myndighedernes test. Dermed fremstod de mere miljøvenlige, end de i virkeligheden var.
Den tyske tilsynsmyndighed har mistanke til unavngivne medarbejdere hos Porsche. De bliver undersøgt for bedrageri.
De tyske luksusbiler får motorer fra Audi, som også hører under Volkswagen.
/ritzau/dpa