- Råb det højt! Homoseksuelle eksisterer!
Kampråbet bliver gentaget igen og igen i en lille gade i centrum af den tyrkiske millionby Istanbul.
Mænd vifter med regnbuefarvede flag, mens andre pifter i pangfarvede fløjter.
27-årige Basar Unal er en af dem, der råber.
Han er i bar mave og er i dagens anledning iklædt en slags sort bh, som hans brystbehåring titter ud af.
- I det her land har jeg kun én chance om året til at udtrykke mig selv, nemlig ved marchen her. Og det tillader de ikke engang. Nu er jeg her for at vise, hvem jeg er, og at jeg har de samme rettigheder som alle andre, siger han.
Forbudt i fire år
Den såkaldte Pride-march fejrer retten til at være homoseksuel, biseksuel eller transperson og blev afholdt første gang i Istanbul i 2003.
I flere år er titusinder mødt op for at marchere gennem hovedstrøget i Istanbul. Men de seneste fire år har myndighederne nægtet at give tilladelse til paraden.
Ifølge arrangørerne af marchen er myndighedernes begrundelse for forbuddet, at den kan føre til uroligheder og skade sikkerheden.
Trods forbuddet møder adskillige hundrede festklædte tyrkere denne aften frem i en lille gade i centrum af byen, hvor de tyrkiske myndigheder har accepteret, at deltagerne samles kort.
- Vi vil ikke tie stille! Vi er ikke bange! Vi adlyder ikke!, råber de, mens hundredvis af kampklædte politifolk med tåregas står klar få meter væk.
Sværere at være homoseksuel
Deltagerne giver ikke meget for myndighedernes begrundelser om, at marchen kan true sikkerheden.
I stedet skyder de skylden på landets konservative, religiøse regering med præsident Recep Tayyip Erdogan i spidsen.
- Det bliver sværere og sværere at være homoseksuel, men ved at stå sammen på den her måde bliver vi stærke. Vi vil fortsætte med at være her, siger 19-årige Suay Yuksel, der er kommet hertil fra hovedstaden, Ankara.
Selvom det er lovligt at være homoseksuel i landet, har myndighederne i hendes hjemby siden november forbudt alle offentlige begivenheder, der fokuserer på homoseksualitet.
Aktivist: Så må de slå mig ihjel
Den bh-klædte Basar Unal kan heller ikke se, hvordan han skulle være til fare for nogen.
- Jeg tror ikke, jeg er til den store fare for sikkerheden, specielt klædt sådan her. Men der er måske fare for, at de tænder på mig, siger han med et smil.
Mange tyrkere er religiøst konservative og vil sige, at den her slags marcher ikke passer til Tyrkiet?
- Hvis det her ikke passer til Tyrkiet, så ved jeg ikke, hvad de vil gøre. Det her er sådan, jeg er, og jeg lever i Tyrkiet. De må slå mig ihjel, før jeg stopper med at være den, jeg er.
Efter en times tid med sang, dans og kampråb kører politiet et par mandskabsvogne frem mod aktivisterne, mens de kampklædte betjente følger efter.
- I skal forlade stedet. Det er en ordre, lyder det fra en betjents megafon.
Deltagerne tager regnbueflagene under armene og går stille deres vej.
Ifølge menneskerettighedsorganisation Amnesty International blev 11 deltagere tilbageholdt af politiet i løbet af dagen.