Smilene var brede, da Tyrkiet sent i aftes droppede sit veto mod svensk og finsk medlemskab af Nato.
- Jeg er glad for at kunne meddele, at vi har indgået en aftale, der baner vejen for, at Sverige og Finland kan tilslutte sig Nato, sagde forsvarsalliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg.
Den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, har ellers været skeptisk overfor Nato-medlemsskab til særligt Sverige, som han beskylder for at beskytte militante kurdere og for at være for føjelig over for Det Kurdiske Arbejderparti (PKK).
Udenrigsministrene fra Sverige, Finland og Tyrkiet har underskrevet et forståelsespapir, hvor de to nordiske lande forpligter sig til at tage fat på Tyrkiets sikkerhedsproblemer.
- Sverige, Finland og Tyrkiet er blevet enige om en fælles indsats for at bekæmpe terrorisme, sagde Jens Stoltenberg i går.
Forpligtelserne skal konkretiseres i løbet af i dag og i morgen, hvor Natos stats- og regeringschefer afholder topmøde i Madrid.
Fuld støtte til Tyrkiets kamp mod 'terrorgrupper'
Finland, Sverige og Tyrkiet har med aftale vedtaget en række punkter, der gør det spiseligt for Tyrkiet, at lade Sverige og Finland indtræde i Nato.
De to nordiske lande lover blandt andet, at man ikke vil yde støtte til den kurdiske YPG/PYD-milits, der har kæmpet mod Islamisk Stat i Syrien. Ligeså har landene lovet ikke at støtte Gülen-bevægelsen, som Tyrkiet mener stod bag et kupforsøg i landet i 2016.
Samtidig ophæver Sverige og Finland en embargo mod salg af våben til Tyrkiet.
Sverige og Finland bekræfter i aftalen desuden, at Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), som både Tyrkiet og EU har på sin terrorliste, er en forbudt terrororganisation, og landene forpligter sig til at forhindre aktiviteter udført af PKK og andre terrororganisationer.
Særligt Sverige er af den tyrkiske præsident blevet beskyldt for at beskytte militante kurdere og for at være for føjelig over for PKK.
Tyrkiet kræver allerede udleveringer
I dag har Tyrkiet så krævet 33 personer udleveret fra Sverige og Finland. Ifølge nyhedsbureauet AFP drejer det sig om 21 terrormistænkte fra Sverige og 12 fra Finland, som Tyrkiet kræver udleveret til retsforfølgelse.
Tyrkiet beskylder de 33 personer for enten at have været medlem af PKK eller at være medlem af Gülen-bevægelsen.
- Vi arbejder altid efter svensk lovgivning og i henhold til de internationale konventioner og udviser aldrig svenske statsborgere. Og hvis du ikke engagerer dig i terrorisme, så behøver du ikke bekymre dig, siger Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, ifølge SVT.
Men de ansvarlige svenske myndigheder kan komme under et vis pres fra Regeringen, mener den svenske journalist, Rikard Jozwiak, der er Europa-redaktør hos Radio Free Europa.
- Jeg kan ikke udelukke, at der kommer lidt politisk pres på myndighederne for at levere lige nu. Tyrkiet vil jo lægge pres på Sverige, og Tyrkiet kommer ikke til at glemme den her aftale. Aftalen forsvinder ikke, når Sverige kommer med i Nato.
- Jeg tror, at Sverige må begynde at finde kompromiser med Ankara, og et af de kompromiser er, at vi ikke længere kan beskytte kurdere på samme måde, siger Rikard Jozwiak.
Har 'solgt' kurdiske medborgere
Han mener, at man med aftalen simpelthen har solgt de mange kurdere, der bor i Sverige.
- Førhen har Sverige mest ignoreret det her fra Tyrkiet, men nu må de tage det alvorligt. Vi ser allerede i dag, at Tyrkiet beder om 33 personer. Og nu er Sverige nødt til at tage det alvorligt.
- På en måde så vi har jo faktisk solgt kurderne. Vi har jo mange kurdere i Sverige, og nu har vi lige forrådt dem. De er blevet noget, som vi faktisk har solgt, siger Rikard Jozwiak.
Radio Free Europe er en organisation, som laver nyheder til Østeuropa, Centralasien, Kaukasus, Mellemøsten og andre steder, der ikke er sikret pressefrihed. Organisationen finansieres af Kongressen i USA.
Hvorfor har Nato brug for Sverige og Finland? Få svarene i videoen herunder.